HORNKVÆG

Den kollektive betegnelse for dyr af okseslægten, specielt tamkvæg. Hovedordet for „hornkvæg“ på hebraisk er baqarʹ, der kommer af verbalroden der betyder „at pløje“, så baqarʹ betyder egentlig „plovkvæg“. Et andet ord for „hornkvæg“ er ’æʹlæf. (5Mo 7:13) Det hebraiske ord for det enkelte stykke kvæg er sjōr, „okse“. Hornkvæg blev brugt som last-, træk- og arbejdsdyr (4Mo 7:3-9; 1Sa 11:5; 2Sa 24:22; 1Kr 12:40; Job 1:14; Am 6:12), til føde (4Mo 11:22; 2Sa 12:4; 1Kg 4:23) og til ofre (3Mo 1:2, 3; 22:19, 21; 4Mo 7:87, 88; 2Kr 7:5; Sl 66:15; Ez 43:19, 23, 25). En mands rigdom måltes i hans hjordes størrelse. (2Sa 12:2; Job 1:3) Man møder ofte „hornkvæg“ nævnt sammen med „småkvæg“, der omfatter får og geder. — 1Mo 34:28; Jer 5:17; se også KALV; KO; KVIE; OKSE, TYR.