Oversigt over det forløbne års arbejde verden over

1. Hvad er Jehovas vidner? Hvad spørger vi om vedrørende dem?

JEHOVAS VIDNER er Guds tjenere, ordineret til at prædike ordet. Lad os da se på, hvad de har udrettet, og se, om de forsøger at samle sig skatte i himmelen, eller om de kun samler skatte her på jorden. Giver de til de fattige, og bringer de dem trøst og det gode budskab?

2. Var der mange af Rigets forkyndere i 1914? Hvad skete der med dem?

² Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, Jehovas vidners ledende organisation, har påpeget i sine publikationer, at himmerigets rige blev oprettet i 1914, og det har vist i sine skrifter, hvordan tegnene i vor tid opfylder profetien som bevis for Rigets oprettelse. Den første verdenskrig var et af de første tegn, som Jesus forudsagde i det 24. kapitel af Mattæus som bevis for hedningernes tiders udløb og begyndelsen til Kristi regering i himmelen. Bladet Vagttaarnet har bevist det mange gange i sine spalter. Var der mange, som forkyndte eller kundgjorde Rigets oprettelse dengang? Ja, der var en hel del spredt ud over verden. Men da verdenskrigen brød ud i al sin voldsomhed, blev mange af Selskabets afdelingskontorer lukket, og Jehovas vidner næsten overalt kastet i fængsel, mange blev dræbt, og deres organisation blev i stor udstrækning opløst. Ja, de, der sad i hovedkvarteret på Selskabets kontorer i Columbia Heights nr. 124 i Brooklyn, New York, blev fjernet og sat i Atlantafængslet. Men ved at gennemføre den langsommelige retsproces og føre sagen frem for de Forenede Staters højesteret blev Selskabets bestyrelse frikendt. Da Selskabets ledende brødre blev løsladt fra fængslet, mente præsteskabet og regeringens embedsmænd, at Vagttaarnets Selskab og dets repræsentanter var blevet tilstrækkeligt slået ud og nu ville forholde sig uvirksomme. Det var, som om de lå døde i gaderne. — Åbenbaringen 11:8.

3. Hvilken forøgelse i antallet af forkyndere kunne to årtier fremvise efter 1918?

³ Men man kan ikke holde Jehovas vidner tavse. De må prædike ordet! De blev genoplivet fra deres dødlignende tilstand og begyndte at samle sig flere skatte i himmelen. I 1918 var der i hele verden kun 3868 mennesker, som forkyndte Kongen og Riget. De blev styrket af Herrens ånd, og på grund af deres faste beslutning om at fortsætte og bevare deres ustraffelighed blev de rigt velsignet. De lod aldrig deres hænder synke, men gik fremad og sang lovprisning „stadig mere og mere“, og resultatet var, at der ti år senere var 23.988 mennesker, som forkyndte det samme gode budskab om Riget og trøstede de sørgende. I taknemmelighed mod Gud, som gav dem tid til at rette sig, og i taknemmelighed over, at de også fik lejlighed til at indsamle „de andre får“, gik denne rest af Jehovas organisation frem til større virksomhed. Da 1938 kom, og jordens nationer igen beredte sig til en ny verdenskrig, var der 47.143 forkyndere, som prædikede ordet. Jehovas vidner var dengang organiseret i 52 forskellige lande på jorden, og overalt forkyndte de det samme budskab, at Jehova regerer ved sin søn Kristus Jesus, som han har sat på sin trone.

4. Hvilke forøgelser ses i 1948 og 1949, trods hvilke begivenheder?

⁴ Så kom der nogle år med større strid, forstyrrelse, nød og forvirring — et tiår med krig og forsøg på at oprette fred mellem nationerne. Jehovas vidner blev drevet under jorden i de fleste lande, de blev forfulgt og deres arbejde forbudt; men ikke desto mindre vedblev de at forkynde ordet. I 1948, da et nyt tiår var forløbet, var der 230.532 mennesker, som havde taget dette storslåede budskab op om fred for de fattige i Guds retfærdige nye verden. Jehovas vidner følte sig ikke tilfredse, undtagen når de vidnede, og de drog ud til alle egne af jorden, som det var muligt for dem at nå, med det gode budskab. Ved at betragte oversigten på side 46 vil I se, at i året 1949 var gennemsnitlig 279.421 forkyndere af Riget optaget af gerningen på arbejdsmarken hver måned i 104 forskellige lande på jorden. Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab har oprettet 63 afdelinger i de vigtigste lande på jorden, og ved Herrens nåde vil vi fortsætte med at forkynde ordet både for fattige og rige, for alle, som har ører at høre med.

Oversigt over tilvæksten

5. Hvad var den procentvise tilvækst sidste år? Hvad var rekordtallet?

⁵ Jehovas vidner tilstræber ikke at få medlemmer til deres organisation, men de forsøger at bringe menneskene sandheden, som den findes i Guds ord, bibelen. De ved imidlertid, at når mennesker studerer Herrens ord og får trøst fra det og lærer, hvordan de kan vinde evigt liv ved at samle sig skatte i himmelen, vil også de forkynde det gode budskab. De kan ikke lade være, hvis de elsker den sande gudsdyrkelse. Det er den dybe værdsættelse hos de mennesker, der lærer at kende sandheden og den retfærdige vej til livet, der får dem til at ønske at tale til andre derom. Som en naturlig følge heraf er der altså kommet en stor tilvækst til Jehovas vidners rækker. I 1949 har der i virkeligheden, sammenlignet med 1948, været en forøgelse på 21 pro cent hele verden over i antallet af forkyndere, der kundgør Riget som det eneste håb for menneskeheden. I det år nåedes et rekordtal på 317.877 forkyndere, som var ude i arbejdet for at forkynde Guds ord. Det er det højeste antal evangeliets tjenere, som nogen sinde har deltaget i arbejdet i et enkelt år ifølge vore rapporter. Vi glæder os sammen med alle disse retsindige mennesker, som har sluttet sig til Herrens organisation og nu arbejder under Selskabets ledelse, altsammen til Jehovas navns ære og ophøjelse.

6. Hvor mange kredse af vidner er der nu? Hvorfor samles de regelmæssigt?

⁶ Jehovas vidner elsker at tjene den nye verdens konge. Deres håb og tro står til Guds rige, thi gennem det vil det evige livs velsignelser blive skænket. Derfor vedbliver de med at arbejde og bede: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen!“ Medens de er gode borgere i det land, hvor de bor, betaler deres skat og retter sig efter landets love, så længe de er i overensstemmelse med Guds lov, rykker de stadig fremad, udvider deres virksomhed iblandt menneskene, gør Herrens vilje og følger Jehovas vigtigste befaling om at „prædike ordet“. Fra den ene ende af jorden til den anden har disse retsindige mennesker organiseret sig, indtil der nu er 12.535 kredse af Jehovas vidner, hvor de samles regelmæssigt til studium af Guds ord for at forberede sig til at blive endnu bedre Herrens tjenere.

7. Hvor mange timer prædikede forkynderne? For hvem? Hvordan?

⁷ Men man vil måske spørge: Får de ikke personlig noget ud af det? Er der ikke noget deri, noget materielt, som de vil opnå ved at være Jehovas vidner? Nej, det eneste, der kan vindes ved at være et af Jehovas vidner, er skatte i himmelen. De stræber efter at være rige på gode gerninger, „så de kan gribe det virkelige liv“. Hvordan gør de det? Ved at bruge deres tid for at forkynde ordet for de fattige, de rige, de sagtmodige, de hovmodige, landmænd, fabriksarbejdere, ægtemænd og hustruer. De gør det ved at aflægge besøg i hjemmene, lejlighederne, de paladsagtige boliger, villaer, landbohjem, de små lerklinede hytter. Det gør ingen forskel; hvor som helst mennesker bor, vil Jehovas vidner gå for at forkynde ordet. I arbejdsåret 1949 har de 279.421 forkyndere, som gennemsnitlig deltog i arbejdet i felten hver måned, givet 53.741.547 timer i forkyndelsen af Guds ord for mennesker, som ønskede at høre. Ikke alene er de først og fremmest gået fra hus til hus, men de har genbesøgt de mennesker, som var interesseret i Rigets budskab. Disse Guds vidner har aflagt 15.897.544 sådanne genbesøg hos folk for at besvare deres spørgsmål.

8. Hvor mange bibelstudier i hjemmene leder de? Hvad koster det dem?

⁸ Som et resultat af disse millioner af genbesøg blev mange mennesker ivrige efter at studere, hvad Jehovas vidner havde at tilbyde; og regelmæssigt året igennem har Jehovas vidner ledet bibelstudium i 167.571 hjem. Disse studier på en time ledes ugentligt med grupper på to til fem mennesker. Undertiden er kun eet menneske interesseret, men alligevel vil der blive brugt tid hver uge for at undervise vedkommende ud fra bibelen. Er det et egenkærligt arbejde? Tjener Jehovas vidner personlig noget ved at bruge alle disse timer i forkyndergerningen? Eller giver de de fattige noget i retning af livsopholdende åndelig føde? Kendsgerningerne viser, at de giver menneskene livets ord, foruden at de giver deres tid, kræfter og penge. Og således samler de sig skatte i himmelen. For dem er der mere virkelig tilfredsstillelse i det end i at samle sig jordiske rigdomme.

9. Hvordan er deres handlinger og planer forskellige fra den rige mands i lignelsen?

⁹ Man må også lægge mærke til, at efter et meget resultatrigt år med indsamling af de „andre får“ til Herrens organisation sætter Jehovas vidner sig ikke mageligt til rette og siger: „Så, nu kan det være nok. Nu har vi samlet os stor vinding. Vi vil bygge større lader eller kirker, hvor vi kan anbringe disse mennesker og så beholde dem for os selv.“ Nej, Jehovas vidner er ikke som den rige mand, der bestemte sig til at holde op med at arbejde for at leve af sin fortjeneste og bare spise og drikke og more sig. Slet ikke! De ønsker at så mere sæd og opdyrke marken atter og atter. Derfor går det, som bibelen siger, en planter, en anden vander, men det er Gud, der giver vækst. (1 Korinter 3:7) De sår, for at de kan høste; og i samme grad som Herren velsigner deres anstrengelser, kommer flere mennesker til hans organisation for at søge tilflugt og tryghed. Selv de, der nylig er kommet til organisationen, går til sin tid ud for at så og vande og venter på, at Gud vil give vækst til høsttiden.

Hvad vil vi gøre i 1950?

10. Hvor mange bøger og blade har de afsat? Og hvor stor var derfor produktionen?

¹⁰ Hvad vil Jehovas vidner gøre i 1950? Akkurat det samme, som de har gjort i 1949; blot vil de være endnu flittigere i deres arbejde med at forkynde ordet over hele verden. De vil fortsætte med at indbyde enhver, der har et hørende øre for sandheden, til at komme og drikke af livets vand uforskyldt. (Åbenbaringen 22:17) Jehovas vidner har lagt mange bøger og blade i hænderne på menneskene, og det kun med een hensigt, at hjælpe dem til at forstå Guds ord. De små beløb, de modtager for disse bøger og blade, bliver brugt til trykning af endnu flere, så at andre også kan komme til at læse. I arbejdsåret 1919 blev der verden over afsat i alt 15.709.161 bibler, bøger og småbøger. Der blev tegnet mange nye abonnenter på de to blade Vagttaarnet og Vaagn op! på mange sprog. I alt blev der tegnet 596.766 nye abonnementer overalt i verden. For at kunne forsyne læserne af disse blade måtte Selskabet i Brooklyn og dets afdelingskontorer trykke 23.190.737 eksemplarer af Vagttaarnet og 16.136.389 eksemplarer af Vaagn op! Foruden disse 39 millioner blade har Selskabets trykkerier trykt over 4 millioner indbundne bøger og over 17 millioner småbøger.

11. Hvordan blev kampagnen med offentlige møder gennemført?

¹¹ Jehovas vidner er ikke tilfredse med blot at betjene de mennesker, de træffer i hjemmene. Derfor arrangerer de offentlige møder i smukke lokaler, i små sale, i deres egne mødesale, i offentlige parker, ved kysten eller i ørkenen. Hvor som helst folk vil samles for at høre budskabet om Riget, vil Jehovas vidner stille en forkynder til rådighed til at prædike det gode budskab. I løbet af 1949 har de holdt 174.404 sådanne offentlige møder, der alle var godt besøgt. Disse møder blev godt averteret, der blev uddelt løbesedler, trykt plakater, opsat meddelelser i forretningerne, udsendt breve til interesserede mennesker — hvilket altsammen medførte yderligere trykning for Selskabet. Sammen med brevhoveder og den normale forsyning til kontorbrug gjorde bestillinger på løbesedler og traktater det nødvendigt for Selskabet at trykke 231 millioner stykker i løbet af 1949. Det er foruden den ovenfor nævnte trykning af blade, bøger, bibler og småbøger.

12. Hvordan er missionsarbejdet foregået? Og hvor?

¹² Dette arbejde kan udføres, fordi nogle mennesker giver, hvad de har, til de fattige. Jehovas vidner elsker at give til mennesker over hele jorden, uden hensyn til deres nationalitet, farve eller trosbekendelse. Det er derfor, de vier deres tid, fysiske styrke og penge til forkyndelsen af evangeliet. De har i årets løb givet bidrag til udførelsen af Selskabets verdensomfattende udvidelsesprogram. En del af dette udvidelsesprogram gik ud på at hjælpe dets missionærer og mindre afdelinger finansielt, og hertil er anvendt 591.358 dollars og 96 cents. For tiden har Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab 63 afdelingskontorer, der leder arbejdet på forskellige egne af jorden. Der er også 107 missionshjem i 77 forskellige lande. Det samlede antal missionærer, der nu arbejder i udlandet uden for de Forenede Stater og Canada, med undtagelse af Quebec, er 652, der alle har taget eksamen på Vagttaarnets bibelskole Gilead. Fem hundrede af dem arbejder ud fra de 107 missionshjem, medens andre af disse uddannede missionærer udfører almindeligt pionerarbejde i forskellige lande. Nogle arbejder på betelhjem, og nogle er sektionstjenere eller zonetjenere eller landstjenere.

13. Hvordan blev pionerarbejdet udført? Hvilken egenskab kræves?

¹³ Et andet stort felt med muligheder for personlig udvidelse er pionergerningen. I arbejdsåret 1949 var der gennemsnitlig 1451 specialpionerer, der sendtes til bestemte territorier, som trængte til særlig opmærksomhed, og de har udført et storslået arbejde. I denne gruppe af specialpionerer er de missionærer indbefattet, som er spredt ud over hele verden. Hertil kommer de almindelige pionerer, 10.973 i alt, som har ordnet deres forhold sådan, at de kan vi det meste af deres tid og kraft til forkyndelsen af det gode budskab. De må alle sammen have tro til Jehova, den store forsørger. Jesu ord er en trøst for dem: „Tænk på liljerne, hvordan de hverken spinder eller væver; men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således det græs på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere da jer, I lidettroende!“ (Lukas 12:27, 28) Det kræver tro at tage dette skridt og gå ud i heltidsarbejdet og blive pioner eller tage en særlig opgave op eller gå ud i missionsarbejdet. Deres tro og deres gerninger viser, at de tror, at Jehova vil sørge for dem. Der kan heller ikke opspares jordisk rigdom ved at blive medlem af betelfamilien eller at deltage i arbejdet på et afdelingskontor; men det betyder at samle sig skatte i himmelen, „så de kan gribe det virkelige liv“.

14. I betragtning af Guds omsorg, hvad må vi da søge først? Hvordan gør vi det?

¹⁴ Man må stole på Herren og på, at de foranstaltninger, han har truffet for fuglene og markens dyr, også blev lovet menneskene, og at han vil sørge for os. Vi husker, at da Paulus rejste fra by til by, ønskede han ikke at være en byrde for nogen af brødrene, og derfor måtte han undertiden stoppe op og lave telte. Han tjente derved tilstrækkelig mange penge til, at han kunne rejse igen, indtil han næste gang måtte standse. Undertiden samlede han så meget sammen, at han ikke ville behøve at lave telte for en rum tid. Han vidste, at det var nødvendigt for enhver at arbejde og tjene nogle penge for at kunne klare sine jordiske behov; men samtidig kunne han ikke forsømme sin pligt til at prædike. Lukas siger i Apostlenes Gerninger, at Paulus aldrig forsømte at gå til synagogen på sabbaten for at prædike Guds ord for jøderne, og han kom tillige sammen med grækerne, for at også de kunne høre. (Apostlenes Gerninger 18:3, 4) At spise og drikke og klæde sig er ikke det overvejende i livet. Det er nødvendigt, ja, men det vigtigste er at samle sig skatte i himmelen. „Spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke; og vær ikke ængstelige! Thi efter alt det søger hedningerne; men jeres Fader ved, at I trænger til alle disse ting. Men søg hans rige, så skal disse ting gives jer i tilgift. Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget. Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i himmelen, hvor ingen tyv kommer nær, og intet møl ødelægger. Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være.“ — Lukas 12:29-34.

15. Hvorfor kan vi være frygtløse, selv om vi står ansigt til ansigt med døden?

¹⁵ Der er sandelig ikke noget at være bange for, når man går ud for at prædike Guds ord. Ikke med sådanne løfter! Der vil være trængsler, vanskeligheder og problemer at overvinde; måske vil nogle blive dræbt. Jesus sagde, at vi måtte vente en sådan behandling. Men livet! Det er en gave til dem, der elsker Jehova. Jesus sagde: „Sandelig, sandelig siger jeg jer, om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.“ (Johannes 8:51) Men selv om mennesker nu må se døden, er der belønning for dem, der elsker retfærdigheden, og som har samlet sig skatte i himmelen. Jesus sagde: „Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du det?“ (Johannes 11:25, 26) Desuden kommer den tid, i den nye verden, da døden ikke skal være mere. (Åbenbaringen 21:4) De fleste mennesker i verden i dag tror naturligvis ikke på Jesu Kristi opstandelse eller på hans offers fortjeneste. Det er derfor, Jehovas vidner som hans tjenere må prædike Guds ords gode budskab for menneskene, så at de kan få lejlighed til at tro. Mange lytter til, og nogle giver agt og begynder at studere.

16. Hvad viser tallene fra mindemåltidet og dåben?

¹⁶ Ved et af de mest betydningsfulde af Guds folks møder på jorden i vor tid, mindemåltidet til ihukommelse af Jesu død, var der 453.274 mennesker til stede. Af dette store antal nød kun 24.312 af symbolerne og gav således til kende, at de tror, at de hører med til resten af den klasse, som skal være medarvinger med Kristus Jesus i himmelen. De andre, der tæller langt over 425.000 nu, ser med iver fremad til den tid, da den nye verden vil være oprettet. Det er dog ikke dem alle, der har prædiket evangeliet i så stor udstrækning, at de har rapporteret til Selskabet om, hvad de har udrettet i den henseende. Men vi tror afgjort, at de til sin tid vil tage deres standpunkt og prædike, fordi de snart af hjertet vil tro, at det største arbejde, der skal udføres nu i de sidste dage, er at kundgøre vor Guds frelse. I løbet af 1949 var der 42.524 mennesker, som indviede deres liv til Guds tjeneste og symboliserede denne pagt ved vanddåben. De tog sammen med alle andre af Jehovas vidner imod opfordringen: „Prædik ordet“. Ved at gøre det vil de blive „rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:18, 19.

17. Hvordan går Jehovas vidner ind i 1950? Med hvilken beslutning?

[Oversigt på side 46, 47]

Arbejdsrapport for 1949 for Jehovas vidner i hele verden

(Se den trykte publikation)