Er oprigtighed tilstrækkelig?

MANGE mennesker mener, at det er tilstrækkeligt, bare man er oprigtig i sin tro. De hævder, at Gud dømmer menneskene mere efter, om de er oprigtige, end efter om de er nøjagtige. Det drejer sig ikke så meget om at tro på det rette som at tro oprigtigt. Det er sandt, at oprigtighed er nødvendig; men er den tilstrækkelig?

„Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ Den forkerte vej fører ikke en til det rette mål, blot fordi man er oprigtig. — Ordsp. 14:12.

Jesus sagde til sine efterfølgere: „Den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud.“ Vil Jehova godkende oprigtighed som grund for at dræbe kristne mennesker? — Joh 16:2.

Apostelen Paulus sagde om dem, som var oprigtige, men handlede forkert: „Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud; men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; thi fordi de ikke kendte Guds retfærdighed, men søgte at opstille deres egen, underkastede de sig ikke Guds retfærdighed.“ — Rom. 10:2-3, NW.

Disse mennesker var oprigtige; men de var også stædige. De var så optaget af at bevise, at de havde ret, at de ikke havde tid til at undersøge, hvad Gud sagde var det rette. De var ikke oprigtigt ydmyge, men var oprigtigt stædige, idet de ønskede at trumfe deres egen vilje igennem og nægtede at underkaste sig Guds vilje og følge den vej, han anviste.

Oprigtighed er nødvendig; men den er ikke tilstrækkelig. De, som i sandhed er oprigtige, vil vende om, når de opdager, at de har taget fejl, og på grund af deres oprigtighed viser Gud dem barmhjertighed. Det var tilfældet med apostelen Paulus, der skrev: „. . . skønt jeg før var en spotter og en forfølger og en voldsmand. Men barmhjertighed blev mig til del, fordi jeg i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.“ — 1 Tim. 1:13.

Jehova kræver mere end oprigtighed: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ Hvordan er det muligt at øve ret og vise kærlighed uden at vide, hvad Jehova betragter som ret og kærligt? Hvordan kan man vandre ydmygt med Gud, medmindre man kender Guds vej eller sti? Man kan ikke stædigt gå sine egne veje og samtidig vandre ydmygt på Guds veje. — Mika 6:8.

Et menneske, som af hjertet er oprigtigt, vil ændre sin indstilling, når han er blevet overbevist om, at han har taget fejl. Hvor oprigtigt er egentlig det menneske, som ud fra sin egen bibel får bevist, at „den sjæl, der synder, den skal dø“, men stadigvæk fortsætter med at tro, at sjælen er udødelig? Hvor oprigtig er den, som stadig tror, at Gud og Kristus er ligestillede i en treenighed, efter at han i sin egen bibel har læst Jesu ord: „Faderen er større end jeg“? Hvor oprigtig er den, der — efter at have fået vist ud fra sin egen bibel, at „syndens løn er død“ — stadig påstår, at syndens straf er evig pine? — Ez. 18:4; Joh. 14:28; Rom. 6:23.

Er det mon ikke muligt, at mange, som siger, at oprigtighed er nok, dermed ønsker at kunne sige, at de har Guds billigelse til at gå deres egne veje? Det er så let veltilfreds at gå sine egne veje, samtidig med at man skjuler sig bag en påstået oprigtighed. Ofte skjuler stædigheden sig bag oprigtighedens maske. Hvis den ikke gør det, hvis oprigtigheden er ægte helt igennem, vil det menneske vende om, når han er blevet overbevist om, at han har taget fejl. Hvis man ikke gør sig nogen anstrengelser for at lære, hvad der er rigtigt, hvis der ikke indtræffer nogen forandring, når det har vist sig, at ens tro har været forkert, har der aldrig været ægte oprigtighed til stede.