Hvad lever du for?
VINCENT VAN GOGH hørte til den slags mennesker som med glødende nidkærhed ofrer al deres livskraft på en personlig interesse. Han ejede den gave at kunne male og dertil et fortærende ønske om at fuldkommengøre sin kunst. Hans malerkunst indtog førstepladsen i hans liv, ja han tilsidesatte endog enhver naturlig interesse for sit helbred og velbefindende. Han levede for sin kunst. Men kan man sige at han handlede forstandigt? Hvad havde han ud af sin dygtighed? Den bragte ham ikke lykke, tilfredshed og fred i sindet. Han begik selvmord.
Det nittende århundrede var ikke ene om at fostre mænd som levede og åndede for kunsten eller for en eller anden personlig interesse. Også det tyvende århundrede kan pege på sådanne mænd. Mens nogle, i lighed med van Gogh, er fuldstændig opslugt af deres kærlighed til malerkunsten, er der andre som vier musikken, teatret, videnskaben eller et forretningsforetagende alle deres kræfter. Disse interesser optager dem hvert eneste minut. Hele deres tilværelse er bygget op omkring deres interesser, som de lever og ånder for.
Der er naturligvis intet forkert i at udvikle et talent for kunst eller videnskab, men er det rigtigt at give sådanne interesser førstepladsen i ens liv? Er det klogt at leve udelukkende for dem? Man opnår ikke sand lykke og fred i sindet ved at lade sig opsluge af en personlig interesse. Det gør man derimod ved at hellige sig Guds interesser. Hans interesser er af livsvigtig betydning for os alle fordi de vil komme til at berøre hele jorden. Gud er interesseret i at hidføre en fuldstændig forandring i denne tingenes ordning til gavn for menneskeheden. Eftersom den skal gennemføres ved Guds rige står der viseligt skrevet: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Det er sand visdom at handle sådan, for det er vejen til evigt liv.
Til hvilken nytte er det at have talent for at male eller spille, hvis man ikke kan fortsætte livet og arbejde med sit talent? Ejer man det evige livs gave kan man i al evighed beskæftige sig med den kunstart man holder af. Er det ikke bedre end at ofre de få år man har nu på kunstens alter? Hvad kan ens kunstneriske evner gøre for en den dag døden kommer? Det forstandigste man kan gøre er at indvi sig til den store Livgiver Jehova Gud. Man bør sætte alle sine kræfter ind på at adlyde og tjene Gud. På den måde vil man opnå evige goder som selv døden ikke kan berøve en.
Jehova vil indfri sit løfte til dem der sætter hans interesser først i livet. „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager.“ (Es. 55:11) Lever du for Guds interesser, vil du ikke alene gavne dig selv men også være i stand til at hjælpe andre.