Er din gavmildhed præget af forståelse?

DER er sand lykke ved at give. Som Jesus engang sagde: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ Men det er kun tilfældet hvis man giver i uselviskhed og med visdom. — Ap. G. 20:35, NW; 1 Kor. 13:3.

Ja, dersom vi ønsker at gøre mest muligt godt med vore gaver, må vi være både uselviske og praktiske. Det kræver at vi nærer empati. Empati vil sige at man er i stand til at sætte sig i andres sted, at tænke og føle som de. Kristen empati går et skridt videre. Den tillægger andre ønsket om det der er bedst for dem. Den søger ikke alene at behage næsten, men også hvad der er „til gavn og opbyggelse“ for næsten. — Rom. 15:2.

Guds ord, Bibelen, viser at Gud er alle gode og fuldkomne gavers giver. Han er selve den personificerede kærlighed; al hans gavmildhed præges af empati. For eksempel gav han Israels børn lov til at hvile hver syvende dag. Det åbenbarer hans empati, for skønt han aldrig selv bliver træt, kunne han udmærket forestille sig hvor megen pris et ufuldkomment menneske ville sætte på at have en sabbat. Samtidig var han yderst praktisk. Mennesket behøver ikke at holde fri hver anden, tredje eller fjerde dag. På den anden side er hver fjortende dag for lidt; derfor nøjedes Gud heller ikke med at give israelitterne en hviledag hver fjortende dag eller en gang hver månemåned. — Jak. 1:17; 1 Joh. 4:8; Es. 40:28.

At Guds gavmildhed præges af empati fremgår også af at han har skabt en overflod af de ting mennesket har størst behov for: sol, frisk luft, føde og vand. Hertil kommer at vor kærlige Skaber udstyrede menneskene med evnen til at føle forskellige behov samtidig med at han sørgede for at de kunne få dem dækket; dog viseligt nok ikke uden at gøre sig nogen anstrengelse, hvilket ville hjælpe dem til at forstå og påskønne de velsignelser Gud gav dem, og heller ikke uden vise forskrifter for hvordan de skulle gøre brug af de ting Gud tilvejebragte. — 1 Mos. 2:15.

Da det første menneske viste utaknemmelighed, slog Gud ikke straks hånden af sine jordiske skabninger, men traf foranstaltning til at de kunne blive genløst, en foranstaltning der vidnede om den største empati. Der er i sandhed aldrig givet noget større bevis på empati end da Gud sendte sin søn for at denne skulle dø for vore synder, så troende og lydige mennesker kunne blive forligt med Gud og opnå evigt liv. — 1 Joh. 4:9, 10.

Næst efter dette findes der ingen større gave end Guds ord, Bibelen. Til hvilken hjælp er den ikke for ufuldkomne mennesker! Den kaster lys over fortiden, nutiden og fremtiden, gør mennesket bekendt med dets største Ven og leder det ad den vej der er til dets eget bedste. — 2 Tim. 3:16, 17.

Hvis vor gavmildhed er præget af empati vil vi ikke nøjes med at lade os lede af vort eget syn på tingene; vi vil prøve at se dem fra det synspunkt som indtages af den vi ønsker at give noget. Gør vi ikke det, begår vi måske den fejl blot at give det vi slipper lettest om ved at give, eller det vi vælger efter vor egen smag, eller det der ser ud af mest, hvorved vi i virkeligheden bedrager os selv. — Jer. 17:9.

Forældre kan meget let komme til kort dersom de ikke er forsigtige. Hvis deres gaver genspejler kristen empati, der søger det der gavner andre, vil de ikke forkæle deres børn. De vil nok lade deres børn bruge penge, men de vil samtidig være interesseret i hvordan børnene bruger dem. De vil ikke uden omtanke købe et fjernsyn til deres børn, eller give dem penge til biografen, nej de vil forvisse sig om at det børnene får lov at se, er sundt, opbyggende og belærende.

Det samme gælder ægtemænd og hustruer. En hustru der nærer empati, kristen empati, vil ikke føje sin mand i hans dårskab; hun vil for eksempel ikke opfordre ham til at spise mere når hun ved han har en svaghed for at spise for meget. Omvendt vil en ægtemand ikke smigre sin kone og sige at den nye hat hun har købt er yndig, når han inderst inde mener at hun ser latterlig ud med den.

Venskaber bør altid være præget af empati. En mand der har råd til at gå med dyre slips giver måske en trængende ven et flot og kostbart et. Men hvis hans fattige ven ikke har en ordentlig skjorte som han kan bære slipset til, var det så ikke bedre om den velbeslåede viste lidt empati og nøjedes med at give sin ven et ganske almindeligt slips og desuden en skjorte? Vi kan ikke aldeles ignorere modtagerens behov når vi spontant giver udtryk for vor gavmildhed. Den luksuøse gave virker måske nok mere generøs, men det kunne jo tænkes at den praktiske gør mere godt.

Det siger sig selv at empati ikke begrænser sig til smukke ord når der eksisterer et materielt behov og midler til at dække det. Smukke ord har deres berettigelse på rette tid og sted; da er de som „æbler af guld i skåle af sølv“, men smukke ord er aldeles nytteløse hvis de skal erstatte smukke gerninger. — Ordsp. 25:11; 1 Joh. 3:18.

Hvis empati præger vor gavmildhed, vil vi også være opmærksomme på hvordan vi giver. Giver vi på en nedladende måde, eller på en måde der viser at vi forventer smiger til gengæld? Empati har ikke en sådan prisseddel vedhæftet.

Empati opretholder en balance. Den som nærer empati forstår vigtigheden af at give med følsomhed, men vil dog undgå at blive for sentimental, sødladen eller overstrømmende. Jehova Gud giver selv med følsomhed. Hvorledes det? Jo, han har skabt alt smukt og til rette tid, hans ord, Bibelen, indbefattet. Følsomhed viser sig i små ting, som for eksempel på hvilken måde vi overrækker en gave, hvordan den er indpakket, de personlige ord der ledsager gaven, ja selve gavens art kan være et udtryk for at vi forstår modtageren. Alt sådant vidner om empati. — Præd. 3:11.

Empati indbefatter også at man giver på det rette tidspunkt. Hver en ting under himmelen har sin tid. Navnlig i en vanskelig tid betyder en smule åndelig eller materiel hjælp så meget. Den der har empati vælger det rette tidspunkt både når han skal opmuntre og når han skal irettesætte. — Præd. 3:1-8.

Og endnu en ting, måske den mest selvfølgelige. Hvis vi præges af empati vil vi ikke alene give gavmildt, alt efter lejlighed og evne, vi vil også give med glæde. — Rom. 12:8; 2 Kor. 9:7.

Lad os altså efterligne den store Giver og lade vor gavmildhed være præget af empati. — Jak. 1:17.