Nogle kom til troen
1. Hvordan var apostelen Paulus’ indstilling til forkyndelsen af den gode nyhed?
APOSTELEN PAULUS var en stor evangelist! Han var villig til at gå ud til jordens ender for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Da han var i Athen havde han ikke så få diskussioner med de mere lærde mænd, de epikuræiske og stoiske filosoffer. Engang opstod der næsten en ordstrid. „Nogle sagde [om Paulus]: ’Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?’ andre: ’Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme’ — fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen.“ (Ap. G. 17:18) Det varede ikke længe før disse mænd tog Paulus med op på Areopagus, højen hvor byens domstol havde sæde, så de kunne få mere at vide om hvad han havde at sige. Mens Paulus stod midt i forsamlingen på Areopagus sagde han: „Athenere! jeg ser, at I i alle måder er ivrige i jeres gudsdyrkelse.“ — Ap. G. 17:22.
2. Hvordan aflagde Paulus vidnesbyrd om den sande Gud?
2 Når vi læser videre i Apostlenes Gerningers 17. kapitel, fra vers 22 til 34, får vi meget at vide om hvad Paulus havde at sige om Gud. Paulus gjorde athenerne opmærksom på at de havde et alter hvorpå der stod „For en ukendt gud“. Paulus benyttede dette som udgangspunkt for sin tale, idet han sagde til skaren der omgav ham at de uden at vide af det dyrkede „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den“. Det var den Gud som Paulus nu ville fortælle dem om. Denne ’ukendte gud’ som Paulus dyrkede, trængte ikke til noget, for han gav selv alle „liv og ånde og alt andet“. Og han fortsatte: Denne Gud „lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade“. De kunne finde Gud, for han var ikke langt fra en eneste af dem. Paulus påpegede over for disse athenere at ved Jehova Gud „lever og røres og er vi“, sådan som nogle af deres digtere også havde sagt: „Thi vi er også af hans slægt.“
3. Hvordan skabte Paulus røre da han talte om at jorden en dag skulle dømmes?
3 Paulus skabte et sandt røre i forsamlingen da han sagde at universets Gud „har fastsat en dag, da han vil dømme jorderig med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil, og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde“. (Ap. G. 17:22-31) Det var noget nyt! De mænd og kvinder der var til stede og hørte Paulus’ tale på Areopagus fik sandelig noget at tænke på. Faktisk beskæftigede athenerne og de fremmede som opholdt sig dér, sig ikke med andet end at „fortælle eller høre nyt“. Nu havde Paulus sandelig fortalt dem noget nyt, og nogle af dem reagerede gunstigt og kom til troen. Andre spottede da de hørte om opstandelsen fra de døde, mens andre igen sagde: „Det vil vi høre dig tale om en anden gang.“ — Ap. G. 17:21, 32.
4. Hvad var resultatet af Paulus’ forkyndelse i Athen og Korint?
4 Man ved aldrig hvilket indtryk „ordet om Riget“ vil gøre på en andens sind, eller hvilken slags jord sandhedens sæd er faldet i. Er den faldet ved vejen, på stengrund eller blandt tidsler? Eller er den faldet i god jord og vil bære frugt? Apostelen Paulus erfarede en stor glæde. Han så frugter af sit arbejde. Bibelens beretning fortæller at da Paulus gik bort fra dem, var der „nogle mænd [som] sluttede sig til ham og kom til troen; blandt dem var Dionysius, der var medlem af domstolen på Areopagus, og desuden en kvinde ved navn Damaris og nogle andre tillige med dem“. (Ap. G. 17:33, 34) Den sæd Paulus havde sået bar altså frugt; i dette tilfælde en dommer, en kvinde, og nogle andre. Paulus selv havde vist sig at være god jord, for da „ordet om Riget“ havde lydt ned i hans eget hjerte og sind, blev han en rigtig forkynder, en som bar frugt hundrede fold. Husk at han oprettede menigheden i Korint og at han skrev til den: „I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter.“ — 2 Kor. 3:2, 3.
5. Hvordan kan sande kristne i dag følge Paulus’ eksempel?
5 Sande kristne holder sig Jesu befaling for øje: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Det bestræbte Paulus sig i sandhed for at gøre i sin tjeneste, og han havde gode resultater. Alle som lærer Jehova og hans elskede søn, Kristus Jesus, at kende, må gøre det samme. Ligesom apostlene må sande kristne også i dag hjælpe dem de forkynder for, så de kan komme til at forstå Guds ord. De må være lærere og hjælpe hver discipel eller elev til at forstå „ordet om Riget“. Jesus sagde: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Det er det Jehovas vidner prøver på at gøre. Når de så gør nogle til disciple, må disse indvi sig og lade sig døbe i vand, hvorved de over for Jehova, Kristus Jesus og deres kristne brødre giver udtryk for at de fra nu af vil gøre Guds vilje som den kommer til udtryk i hans skrevne ord.
6. Er arbejdet med at gøre disciple forbi når en har indviet sig og ladet sig døbe? Forklar nærmere.
6 Men arbejdet med at gøre disciple standser ikke her. Den der er et døbt vidne for Jehova må fortsætte med at lære, må fortsætte med at være elev. Han må blive ved med at studere Guds ord, Bibelen. Han må holde alt det som Jesus har befalet sine disciple. Det tager naturligvis tid at lære det, men vi behøver ikke at vente til vi ved alt, med selv at begynde at gøre disciple. Så snart vi har lært om alt det Jehova har gjort for menneskene ved at skænke sin søn som en genløser, og vi har lært hvad han vil gøre ved hjælp af sit rige, så skulle vi også nære ønske om at andre skulle høre „ordet om Riget“. Vi skulle ønske at indplante Guds ord i andres hjerter og sind, fordi vi ved at dette ord kan frelse et menneskes liv. Tænk på hvad Paulus sagde til disciplen Timoteus: „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ — 1 Tim. 4:16.
7. Hvad kræves der af de døbte troende, som det fremgår at det der skete på Pinsedagen og siden hen?
7 De døbte troende der deltager i arbejdet med at gøre disciple må således fortsætte med at bære frugt, nogle hundrede fold, andre tres og andre igen tredive fold. Er det for meget at kræve af en der virkelig er kristen? Da Jesus steg til himmelen var der 120 døbte jøder som var indviede til Jehova og rede til at gøre det arbejde Jesus havde påbegyndt og ivrige efter at vide hvad de skulle gøre. På Pinsedagen blev de alle 120 salvet med den hellige ånd til at forkynde Riget. Der var tusinder andre der havde hørt om Jesus og hans budskab men som ikke havde taget standpunkt, og de måtte tage en beslutning. Da Peter stod frem og sagde til dem: „Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!“ blev de der tog imod hans ord døbt, „og på den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til“. (Ap. G. 2:40, 41) Tænk på det arbejde Jesus havde udført og på den frugt han bar! Tænk også på apostlene Peter, Johannes, Paulus og de andre i den første menighed, og tænk på den frugt de bar! Når vi tænker på den frugt der frembringes nu, ses det klart at der også nu er mange der kommer til troen. Hvilken andel har du haft i dette arbejde?
En stor skare kommer til troen
8, 9. Hvordan giver de der har indviet sig til Jehova bevis på deres trofasthed, og hvad har dette bevirket for mange andre?
8 I tjenesteåret 1969 har Jehovas vidner i hele verden, i 203 lande og øområder, arbejdet ihærdigt, som det fremgår af oversigten på siderne 114 til 117. Alle der har indviet deres liv til Jehova og er blevet døbt som symbol på denne indvielse, må afgive bevis på at de er trofaste. Det er et vidnesbyrd om at Guds ord er blevet indplantet i dem. De er besluttede på at aflægge al urenhed og den overflødige ting, moralsk slethed, og de tager med mildhed imod ordet som indplantes i dem og som de ved kan frelse dem. Det der er blevet gjort for dem, vil de nu gerne gøre for andre. Jehovas vidner fortsætter altså med trofast at forkynde den gode nyhed i hele verden. — Matt. 24:14.
9 Når man læser årsrapporten, der er udarbejdet på grundlag af de rapporter Selskabet har modtaget fra afdelingskontorerne rundt om i verden, er der især én ting man lægger mærke til. Jesus sagde til sine disciple at de skulle gå ud og gøre disciple af andre, og dette har Jehovas vidner virkelig gjort i det forløbne år. (Matt. 28:19, 20) Man behøver blot at lægge mærke til antallet af døbte (ingen spædbørn) i det forløbne tjenesteår og man vil se at Jehovas vidner har forkyndt og undervist og hele tiden søgt at gøre Jehova Guds vilje. I løbet af tolv måneder har 120.905 truffet den gode beslutning at lade sig døbe. De har næret ønske om at få Guds ord indplantet i deres hjerter og sind, sådan som det er indplantet hos alle medlemmer af Guds indviede folk. De har taget et afgjort standpunkt på Jehovas side. Herefter vil de gøre Jehovas vilje som den kommer til udtryk i hans skrevne ord.
10, 11. På hvilke måder var tjenesteåret 1969 meget glædeligt for Jehovas folk?
10 Det har været et i høj grad glædeligt år for Jehovas vidner fordi Jehova Gud i så stort omfang har velsignet deres anstrengelser for at forkynde den gode nyhed på hele jorden. En af årets store begivenheder var det internationale stævne „Fred på jorden“, som blev afholdt i Nordamerika og Europa i juli og august og ved hvilket det samlede antal tilhørere kom op på 840.572. Alle disse, samt andre der ikke kunne komme til disse stævner, er besluttede på at fortsætte med at forkynde den gode nyhed om Riget. De er alle sammen fredselskende mennesker fordi de tilbeder fredens Gud. (2 Kor. 13:11) Der er stadig noget at gøre, og vi ser at Jehova har velsignet sit folks bestræbelser så der i 1969 nåedes en ny rekord i antal forkyndere på 1.336.112. Gennemsnitlig var der i hele året 1.256.784 forkyndere som man kunne regne med ville bruge tid i tjenesten på arbejdsmarken hver måned. Naturligvis kan disse forkyndere af den gode nyhed om Riget ikke alle være heltidsforkyndere, men de indviede og døbte disciple er alle ordinerede forkyndere. Ud af alle disse døbte forkyndere var der imidlertid 76.515 der brugte al deres tid i forkyndelsen som missionærer, specialpionerer, almindelige pionerer og feriepionerer. De har hver brugt fra 100 til 150 timer om måneden i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Resten, som udgør en stor menighed i hele verden, har hver især i gennemsnit brugt fra ti til femten timer om måneden med at forkynde Guds rige og indplante sandhedens ord i menneskers hjerte og sind.
11 At gennemføre dette arbejde har krævet tid, og det er ganske overvældende at tænke på at alle disse 1.336.112 forkyndere tilsammen har brugt 239.769.076 timer i forkyndelsen af den gode nyhed. I hvilke grene af tjenesten har de så anvendt tiden? Hovedsagelig i arbejdet fra hus til hus, i genbesøgs- og bibelstudiearbejdet, i bladarbejdet og til afholdelse af offentlige foredrag. Rigsforkynderne glæder sig over det arbejde de har fået lov at udføre. De har bestræbt sig for at indplante ordet om Riget i andres sind. Et gavnligt arbejde for dem der har lyttet!
12. (a) Hvilken hjælp er der blevet ydet gennem bibelstudiearbejdet? (b) Hvad viser tallet for mindehøjtiden med hensyn til interessen for Guds ord?
12 I det forløbne tjenesteår er 1.097.237 hjemmebibelstudier blevet ledet gennemsnitlig hver måned året igennem. Det er et vældigt arbejde der her er udført. Jehovas vidner er ivrige efter at gøre disciple af folk af alle nationer og at hjælpe dem med at lære sandheden fra Guds ord at kende så de kan tage standpunkt på den rigtige side, nemlig for Guds rige, som er menneskehedens eneste håb. Om aftenen den 1. april 1969 samledes Jehovas vidner, sammen med andre som havde udtrykt interesse for Guds hensigter, til den årlige højtid til minde om Jesu Kristi død, og det er glædeligt at der i hele verden var så mange som 2.719.860 til stede. Af disse nød kun 10.368 symbolerne, brødet og vinen, og gav dermed til kende at de så frem til at blive medarvinger med Jesus Kristus til den himmelske herlighed.
13, 14. Påpeg nogle interessante punkter i forbindelse med spredningen og trykningen af bøger og blade i tjenesteåret 1969.
13 Andre interessante punkter kan nævnes i forbindelse med det arbejde Jehovas vidner udfører. For eksempel har der været en glædelig fremgang i arbejdet med at udbrede Bibelen og bøger og skrifter om Bibelen. Jehovas vidner forstår til fulde at de ikke kan bruge al deres tid hos folk for at læse Bibelen sammen med dem, men de kan efterlade bøger og skrifter som folk selv kan læse og derved forøge deres kundskab om Jehova Gud. I det forløbne år har Jehovas vidner uddelt skrifter på over 160 sprog, 14.474.862 indbundne bøger og bibler, 11.111.743 brochurer og 186.257.878 løsnumre af bladene Vagttårnet og Vågn op! Hertil kommer at de har tegnet 2.131.667 nye abonnementer på disse tidsskrifter.
14 For at holde trit med denne store udbredelse af trykte skrifter har man på Selskabets trykkerier i hele verden, hvoriblandt specielt kan nævnes de store trykkerier i De forenede Stater, Tyskland, Finland, Sverige, Danmark, Sydafrika, England, Schweiz, Australien og Canada, måttet producere 27.936.033 bibler og indbundne bøger på 160 sprog. Desuden har man fremstillet i alt 159.395.598 eksemplarer af Vagttårnet og 166.356.756 eksemplarer af Vågn op!
15, 16. (a) Hvad føler Jehovas vidner med hensyn til forholdene i verden, og hvad får det dem til? (b) Hvilken indstilling må et menneske have før det kan blive en døbt discipel?
15 De tusinder der har indviet deres liv til Jehova har villigt brugt deres tid til at uddele disse bibelske skrifter i det betydningsfulde arbejde med at indplante Guds ord i andre menneskers hjerte og sind.
16 Jehovas vidner føler vigtigheden af dette arbejde som udføres under Jehova Guds ledelse. De føler at tiden er nær for afslutningen på denne onde tingenes ordning. Når de ser forvirringen i verden og menneskers rådvildhed, glæder de sig over at have et budskab om fred og håb de kan bringe ud til folk, et budskab som er sikkert funderet i Guds ord. Vi ser profetierne blive opfyldt nu, og disse profetier forklares i Vagttårnsselskabets publikationer. Tidens alvor tilskynder Jehovas vidner til at opfordre enhver til at blive en Kristi Jesu discipel. I de kommende år vil Jehovas vidner fortsætte med at aflægge besøg i folks hjem mens de stadig forkynder den gode nyhed om Guds rige og budskabet om hævnens dag fra vor Gud. Det er Jehovas vidners ønske at gøre disciple af folk af alle nationer og at lære dem at holde alt det der er befalet i Skriften, så de kan blive døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. Men før dette kan ske må de først ’med mildhed tage imod ordet som indplantes og som er i stand til at frelse deres sjæle’. — Jak. 1:21, NW.
[Oversigt på side 114-117]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1969
(Se den trykte publikation)
[Illustration på side 113]
Efter Paulus’ tale i Athen kom nogle til troen og blev døbt, deriblandt en kvinde ved navn Damaris og en dommer ved den athenske højesteret