I unge, respekterer I jeres forældre?
„Ær din fader og din moder.“ — Ef. 6:2.
1. Hvad må man forvente af unge kristne i deres hjem?
ER DET ikke rimeligt at vente at unge mennesker som viser at de er Kristi disciple uden for hjemmet, også gør det inden for hjemmets fire vægge? Det at være en Kristi discipel er en livsform der kommer til udtryk i tale og handling til enhver tid. Det hører ikke op når en ung kristen kommer hjem og af sine forældre bliver udspurgt om sin færden eller bliver nægtet tilladelse til at gøre noget han gerne vil.
2. Hvordan reagerer mange af denne verdens unge over for forældrenes myndighed, og hvad er det en opfyldelse af?
2 Mange unge i denne verden reagerer genstridigt og kommer med ukvemsord når deres forældre forbyder dem noget eller retleder dem. Nogle er endog løbet hjemmefra for at leve på deres egen måde. Sådanne børn viser at de hverken respekterer eller elsker deres forældre. De taler måske nok om kærlighed, men hvor stor kærlighed viser de deres forældre når de løber hjemmefra og lader forældrene blive syge af bekymring og ængstelse for dem? De tænker kun på deres egne selviske ønsker. Er det at vise taknemmelighed for det deres forældre har gjort for dem? Er det at vise respekt for dem? Det vi ser er en opfyldelse af ordene i Andet Timoteusbrev 3:1-4, hvor der står at unge i „de sidste dage“ ville være „ulydige mod forældre“, „utaknemmelige“ og „ukærlige“. Unge mennesker som vil vise at de er Kristi disciple, vil have større respekt for deres forældre.
3. Hvorfor er det bedre at adlyde sine forældre end at holde fast ved det man selv vil?
3 Til jer som er unge vil vi gerne sige at det kun er naturligt hvis jeres forældre forbyder jer at gøre et eller andet nu og da. Selv om I måske ikke kan se hvorfor jeres forældre siger nej, er det bedre for jer at respektere jeres forældres modne afgørelse end at holde fast ved jeres egne meninger. Lige fra I var små har jeres forældre jo beskyttet jer mod at gøre jer selv fortræd ved at forbyde jer at lege med knive, at stikke fingrene i stikkontakten, at løbe ud på gaden uden at se jer for, og at komme sammen med dårlige kammerater. Eftersom det var rigtigt af dem at forbyde jer disse ting, fordi de kunne se farer som I ikke kunne se, er det da ikke muligt at de også har ret når de forbyder jer noget nu hvor I er blevet ældre? Er det ikke muligt at de også nu kan se noget som I kan skade jer selv med, noget I ikke selv kan se?
4. Hvilket eksempel viser at det er klogt at respektere sine forældres ønsker?
4 En ung pige, for eksempel, bliver måske forgabet i en ung mand og vil gerne giftes med ham, men hendes forældre siger nej. Hun mener selv at hun er vanvittig forelsket i ham og kan ikke forstå hvorfor hendes forældre ikke vil tillade at hun gifter sig. Hun bliver fortørnet over deres afslag og tænker måske endda genstridigt på at løbe bort sammen med den unge mand. Hun glemmer at hendes forældre bedre forstår ægteskabet og dets problemer end hun gør. De vil gerne have at hun skal blive lykkeligt gift, men de ved at dette kræver en modenhed som hun endnu ikke ejer. De ved at hendes mulighed for at opnå et lykkeligt ægteskab er meget større når hun er blevet et par år ældre. Statistikken viser at ægteskaber der indgås af personer som er tyve år eller derunder, fire gange så ofte ender med skilsmisse som ægteskaber mellem personer der er over enogtyve.
5. Hvad skal unge mennesker gøre ifølge Guds vilje?
5 Selv om denne unge pige måske bliver skuffet og ikke forstår hvorfor hendes forældre ikke giver hende lov til at gifte sig, vil hun vise respekt for deres afgørelse hvis hun ønsker at vise at hun er en af Kristi disciple. Det er Guds vilje at børn og unge skal adlyde deres forældre, også når de ikke er enige med forældrenes afgørelse. „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ (Kol. 3:20) Når hun er blevet ældre vil hun sikkert være taknemmelig fordi hun adlød dem, og forstå at de også i dette tilfælde kærligt beskyttede hende mod at volde sig selv alvorlig fortræd.
6, 7. Vis hvordan en ung mand der har nået myndighedsalderen kan være forpligtet til at adlyde sine forældre og indskrænke visse aktiviteter fordi hans forældre ønsker det.
6 Lad os som et andet eksempel tage en ung mand der har nået en alder af enogtyve og er forlovet, men stadig bor hjemme. Selv om han økonomisk er med til at bestride hjemmets udgifter, er det hans fader der sørger for hjemmet og de fleste af hans fornødenheder. Hans fader gør indvending imod at han gentagne gange har været ude sammen med sin forlovede og er kommet sent hjem. Sønnen kan ikke forstå hvorfor han ikke må være sammen med sin forlovede så ofte som han gerne vil og blive ude så sent som han selv ønsker, for han er jo myndig. Da faderen ved hvilke fysiske farer sønnen udsætter sit helbred for ved at gå sent i seng, for ikke at nævne de moralske farer han udsættes for, synes han det er bedst at pålægge sønnen visse begrænsninger til dennes eget bedste. Pigen vil ikke elske den unge mand mindre fordi han respekterer sin faders ønsker; hun burde i stedet respektere ham mere for det.
7 Men har den unge mand da pligt til at adlyde sin fader når han er blevet myndig? Bibelen sætter ikke nogen juridisk aldersgrænse for hvornår en søn kan holde op med at høre på sin faders tugt når han bor i faderens hus. Den siger: „Hør, I sønner, på en faders tugt, lyt til for at vinde forstand.“ (Ordsp. 4:1) Da sønnen stadig bor i faderens hus er han bibelsk forpligtet til at respektere sin faders ønsker, selv om han har nået myndighedsalderen.
Familiens ledelse
8. Hvem er ifølge Bibelen familiens overhoved? Hvordan kan denne stilling illustreres?
8 Jehova har i sit skrevne ord tydeligt givet til kende at faderen er familiens overhoved. (Ef. 5:23) Denne ordning er nødvendig for freden og sammenholdet i familien. Den der derefter har ansvaret for familien, er naturligvis moderen. Vi kunne sammenligne familien men et skib. Faderen er som kaptajnen, som alle på skibet har pligt til at adlyde. Kaptajnen har ansvar for at opretholde ordenen og for at skibet holder kursen. Det samme gælder faderen i en familie. Moderen er som førstestyrmanden, der er næstkommanderende. Ligesom disse officerer på et skib adlydes og respekteres af besætningen, således skal forældre adlydes og æres af deres børn. (Ef. 6:1) Genstridige børn kan bringe familiens harmoni i fare, ligesom en oprørsk besætning kan være en fare for skibets fortsatte drift.
9, 10. (a) Hvilket godt råd giver Bibelen de unge, og hvilket billede får vi af forældremyndighedens omfang når vi betragter Abrahams familie? (b) Hvordan viste Jesus at sønner og døtre skal ære deres forældre?
9 Under Guds ordning kræves det altså at børnene skal ære og adlyde deres fader og moder. „Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring.“ (Ordsp. 6:20) Det gjorde Isak da han befandt sig i sin faders hus. Selv om han var omkring fyrre år gammel da han blev gift, respekterede han sin faders myndighed og tog imod den hustru hans fader valgte til ham. Eftersom Abraham havde ret til at vælge en hustru til Isak, der havde nået myndighedsalderen men stadig boede i sin faders hus, har en fader i dag da ikke ret til at pålægge en søn der bor hjemme visse begrænsninger, selv om denne søn er myndig? Jo, som husets overhoved har han ganske afgjort denne ret.
10 Dengang Bibelen blev skrevet var forældrenes myndighed, især faderens myndighed, meget omfattende. Så længe faderen levede og var i stand til at forestå hjemmet, var hans sønner og døtre underlagt ham. Hvis en søn slog sig ned for sig selv og fik sin egen husstand, blev han overhoved for den. Selv om han ikke længere var underlagt sin faders myndighed, skulle han stadig ære sine forældre. Jesus fordømte sin tids religiøse ledere fordi de hævdede at man ikke behøvede at ære sin fader og moder ved at støtte dem økonomisk når de trængte til det, hvis blot man gav pengene til templet. Han sagde at de havde „sat Guds lov ud af kraft“ på grund af overleveringer som denne. — Matt. 15:3-9.
11. Hvorfor vil unge kristne i dag respektere deres fader som familiens overhoved, og hvordan bør faderen varetage denne opgave?
11 Unge som i dag ønsker at være kristne vil respektere deres fader som familiens overhoved og adlyde ham. Ud fra de bibelske eksempler ser de at Gud vil have det på denne måde, og det er deres ønske at gøre Guds vilje. (Kol. 3:20) I et kristent hjem vil faderen naturligvis søge at undgå at misbruge sin myndighed og opirre sine børn. (Kol. 3:21) Hvis han ikke tugter med forståelse og kærlighed, kan han slå modet ned hos dem så de bliver irriterede og nedtrykte. Han kan vinde deres tillid og respekt ved at være retfærdig og kærlig og holde fast ved de bibelske principper i sin behandling af dem.
En delt husstand
12. Hvorfor skal troende børn respektere en ikke-troende fader?
12 Men sæt nu at moderen og børnene er indviede kristne mens faderen ikke er det. Har børnene da pligt til at respektere og adlyde ham? Selv om han ikke tjener Jehova Gud, er han alligevel familiens overhoved og har krav på ære og lydighed. Ligesom en troende hustru er bibelsk forpligtet til at underordne sig en ikke-troende ægtemand, sådan er kristne børn forpligtede til at underordne sig en ikke-troende fader. „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren.“ — Kol. 3:18.
13. Hvad skal en ung kristen gøre hvis han gerne vil træde ind i heltidstjenesten, hvorimod hans ikke-troende fader ønsker at han skal gå i gymnasiet?
13 Hvis faderen ønsker at sønnen skal gå i gymnasiet, mens sønnen hellere vil bruge sin tid i den kristne tjeneste, hvad skal sønnen da gøre? Han kan forklare sin fader hvad han gerne vil, og muligvis giver faderen ham lov til at bruge al sin tid i tjenesten. Hvis dette ikke sker, har han pligt til at rette sig efter sin faders ønske indtil han bliver myndig og så længe han bor i sin faders hus. Hans fader har ret til at bestemme hvilken uddannelse han skal have. Mens han går i gymnasiet vil han bestræbe sig for at bevare sin tro stærk så hans åndelighed ikke tager skade af den ateistiske tankegang han finder der.
14, 15. Hvorfor ville det bekymre troende børn hvis deres ikke-troende fader forlangte at de skulle gå med hen i en af det store Babylons kirker, og hvad ville de gøre?
14 Men hvad skal troende børn da gøre hvis deres ikke-troende fader insisterer på at de skal overvære gudstjenesten i en af det store Babylons kirker? Dette er en meget alvorlig sag som angår deres loyalitet mod Jehova Gud. De ved at en sand kristen ikke illoyalt vil tilbede en falsk gud eller deltage i gudstjeneste inden for falsk religion. De ved at Bibelen befaler de kristne at „fly afgudsdyrkelsen“ og at ’drage ud af’ Babylon den Store. (1 Kor. 10:14; Åb. 18:4) Hvad skal de derfor gøre?
15 De skal adlyde deres fader og gå med hen i kirken, men når de er kommet derhen må de hver især personligt afgøre om de vil tage del i gudstjenesten eller ej. De er nu stillet over for en direkte konflikt mellem Guds bud og deres faders bud. Deres fader har bragt dem i en situation hvor de er tvunget til enten at være ulydige mod ham eller ulydige mod Gud. Da apostelen Peter måtte træffe en lignende afgørelse fordi de juridiske myndigheder i Jerusalem havde forlangt at han skulle holde op med at tale om Jesus Kristus, sagde han: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:29) Han var villig til at tage en hvilken som helst straf de måtte tildele ham fordi han adlød den øverste Suveræn.
16. Hvordan kan en ung kristen betragte straffen fra en ikke-troende fader hvis han nægter at være ulydig mod Gud?
16 En ung kristen der adlyder sin ikke-troende fader i så stor udstrækning som det bibelsk set er muligt, bliver måske straffet af sin fader når han nægter at foretage en tilbedelseshandling inden for den falske religion. Selv om dette er ubehageligt kan det være ham en trøst at han lider fordi han gør det der er rigtigt i Guds øjne. „Thi da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, finder sig i genvordigheder, selv om man lider med urette. Thi hvad ros fortjener det, om I tålmodigt finder jer i at blive slået, når I forsynder jer? Men finder I jer i at lide, skønt I gør det gode, da er I under Guds nåde.“ — 1 Pet. 2:19, 20.
Vis respekt i tale
17. Hvorfor vil en ung kristen ikke tale respektløst om sine forældre når han er sammen med andre unge?
17 Det er almindeligt at unge mennesker i verden omtaler deres forældre mindre respektfuldt når de er sammen med andre unge. Hvordan kan en ung kristen gøre dette og dog adlyde det bibelske bud om at ære sin fader og moder? Når han omtaler dem med respekt når de hører på det, skulle han så ikke også gøre det når de ikke kan høre det. Eftersom de er hans ophav, vanærer han da ikke sig selv hvis han vanærer dem? Skulle han lade sin respekt for dem blive mindre, blot fordi han er sammen med nogle der ikke respekterer deres forældre?
18. Hvorfor vil en ung kristen aldrig forbande sine forældre?
18 Nogle verdslige unge er så genstridige og respektløse over for deres forældre at de forbander dem lige op i deres åbne ansigt. Kan et ungt menneske der gør dette, betragte sig selv som en kristen? Guds ord lærer ikke unge mennesker at behandle deres forældre på denne måde, uanset hvor vrede de måtte blive over et eller andet. Man viser ikke kærlighed ved at råbe op og skælde ud. Læg mærke til hvilket råd Bibelen giver i denne henseende: „Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab!“ (Ef. 4:31) Eftersom skrig og spot ikke har nogen plads i den kristnes liv, hvordan kan en ung kristen da bruge den form for tale på noget tidspunkt, endsige over for sine forældre?
19, 20. (a) Hvordan ser Gud på manglende respekt for forældre? (b) Hvad anmoder et ungt menneske i virkeligheden om hvis han forbander sin fader eller moder?
19 Jehovas lov til Israels folk viser at han betragter det som en alvorlig sag hvis nogen taler respektløst til deres forældre. Hans lov siger: „Den, der slår sin fader eller moder, skal lide døden. Den, der forbander sin fader eller moder, skal lide døden.“ (2 Mos. 21:15, 17) Gud kræver ikke en sådan straf under den kristne tingenes ordning, men alene det at han gjorde det under Moseloven viser at han ikke har behag i en sådan respektløshed.
20 Når en ung mand forbander sin fader eller moder og slynger eder imod dem, nedkalder han da ikke ondt over dem? I virkeligheden beder han Gud om at overgive dem til evig straf. Hvilken utaknemmelighed for deres omsorg! Hvilket oprør mod deres gudgivne myndighed! Hvordan kan en ung mand der opfører sig på denne måde tro at Gud vil bruge ham til noget som helst? Han følger på ingen måde Jesu eksempel, for Jesus nærede den dybeste respekt for sin Fader og gjorde lydigt hans vilje. — Joh. 5:30.
21. Hvordan vil en ung kristen reagere hvis han hånes af sin ikke-troende fader, og hvad kan hjælpe ham til at bevare en respektfuld indstilling?
21 Et ungt menneske der ønsker at efterfølge Jesus Kristus, vil respektere sine forældre og vise dem tilbørlig ære. Selv om de ikke er indviede tjenere for Jehova, vil han til enhver tid omtale dem med respekt. Hvis hans ikke-troende fader håner ham, lægger han ikke en kristen ånd for dagen hvis han svarer igen på samme måde. Han vil udvise selvbeherskelse og klogeligt undgå at sige noget forkert. Måske vil han ved sin gode opførsel vinde sin fader så denne bliver en af Jehovas tjenere, ligesom en kristen hustru ved sin gode adfærd kan vinde sin mand. (1 Pet. 3:1, 2) At huske hvad apostelen Paulus sagde, kan hjælpe ham til at bevare en respektfuld indstilling: „Skælder man os ud, velsigner vi; forfølger man os, finder vi os deri; spotter man os, svarer vi med gode ord.“ (1 Kor. 4:12, 13) I Romerbrevet 12:17 sagde han ligeledes: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“
Hvorfor det er fornuftigt
22. Hvorfor er det især vigtigt for en ung kristen at vise respekt for sine forældre?
22 Hvis du er en ung kristen er det måske ikke altid lige let for dig at vise respekt for dine forældre og vise dem den ære der tilkommer dem. Overalt ser du unge mennesker der er oprørske over for deres forældre, og det er svært at bekæmpe den oprørsånd de lægger for dagen. Men hvordan kan du være en af Kristi disciple og få del i velsignelserne under hans riges styre hvis du afviser Guds ordning til opretholdelse af lov og orden inden for familien? Hvis du ikke viser respekt for denne ordning nu, er det da sandsynligt at du vil vise respekt for Jehovas ordning til opretholdelse af lov og orden under hans rige? Du kan vise Jehova at du vil være en lydig undersåt under hans riges styre efter Harmagedon ved at være lydig mod dine forældre nu, før Harmagedon.
23. Hvad kan en ung kristen tænke på i stedet for at miste besindelsen når hans forældre har en anden mening om tingene?
23 Da du tilhører en anden generation end dine forældre, er det kun naturligt hvis du ikke har samme mening som de om alle ting. Du synes måske at de er snæversynede, men har du tænkt på at det sikkert er dig der mangler forståelse fordi du endnu ikke har opnået så stor modenhed og livserfaring? Er det ikke sandsynligt at en der har levet dobbelt så længe som du, eller længere endnu, har et mere afbalanceret syn på tingene og bedre er i stand til at forstå de problemer som en bestemt handlemåde kan medføre? Unge mennesker er tilbøjelige til at træffe mindre velovervejede beslutninger fordi de ikke har opnået den ligevægtige tankegang der kommer med årene. Et godt eksempel herpå var det den unge kong Rehabeam gjorde efter sin tronbestigelse. De ældre mænd som havde rådet hans fader gav ham et sundt og modent råd, men han forkastede det til fordel for det uovervejede råd han fik af de unge mænd der var vokset op sammen med ham. Resultatet blev en katastrofe for riget. De ti stammer rev sig løs og oprettede et selvstændigt rige. — 1 Kong. 12:6-8.
24. Hvordan kan et ungt menneske have gavn af at lytte til sine forældre?
24 Det er med god grund at Guds ord siger til dig: „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring.“ (Ordsp. 1:8) Du kan nyde godt af deres modenhed og større livserfaring. De ved måske ikke så meget som du gør om det du har lært i skolen, men de ved mere om livet og dets problemer. Hvis du er velsignet med forældre der respekterer Jehovas love og vejledninger, er den ledelse og vejledning de kan give dig, særlig gavnlig.
25. Vis med et eksempel at unge mennesker har behov for deres forældres råd og vejledning.
25 Mens du er ung er dit fysiske begær meget stærkt, og et begær kan overskygge din evne til at tænke og ræsonnere klart. Derfor kan dine forældres vejledning og deres afgørelser hindre dig i at gøre tåbelige fejltagelser der kan ødelægge dit liv. Når de for eksempel siger til dig at du ikke må hengive dig til intimt kæleri sammen med en af det modsatte køn, ved de hvorfor det er farligt for dig. De ved at Gud har indrettet dit legeme således at når du bliver kærtegnet af en af det modsatte køn, vækkes din kønsdrift som en optakt til kønslig forbindelse. Da du ikke er gift har du ikke ret til at indgå en sådan forbindelse. Hvis du derfor lader nogen vække din kønsdrift på denne måde, er der en stærk sandsynlighed for at du synder ved at begå utugt. (1 Kor. 6:9, 10) Selv om du ikke går så langt, bliver du måske følelsesmæssigt bragt ud af balance. Er det da ikke fornuftigt at lytte til dine forældre og vente med at gøre erotiske tilnærmelser til du er ældre og gift?
26. Hvad tilskyndes unge kristne til at gøre?
26 I betragtning af det vi her har set, handler de unge klogt når de følger Guds ords vejledning: „Vær lydige i Herren mod jeres forældre.“ (Ef. 6:1) Lad ikke verdslige unges oprørske indstilling påvirke jeres indstilling til jeres fader og moder. Påskøn den kærlighed de viser jer og den omsorg de har for jer. Respekter deres modenhed og omtanke. Anerkend deres myndighed. Følg det bibelske bud: „’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’“ — Ef. 6:2, 3.