Menneskehjertet er svigefuldt
„Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? Jeg, [Jehova], jeg ransager hjerte . . . for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt.“ — Jer. 17:9, 10.
1. Hvad siger Bibelen rent ud om menneskehjertets higen?
VORE egne og andres erfaringer minder os daglig om at vi ikke er født med et godt hjerte og et sind der er retfærdigt indstillet. Uanset hvor uskyldigt et nyfødt barn ser ud, har synd og ufuldkommenhed allerede virket i det siden undfangelsen. Salmisten David udtrykte det således: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“ (Sl. 51:7) Selv samvittighedsfulde forældre som stræber efter at opdrage deres børn „i Herrens tugt og formaning“ bliver meget ofte ubehageligt mindet om at „dårskab er knyttet, til ynglingens hjerte“, og har måttet erkende at de på forskellig måde må gøre brug af „tugtens ris“ for at „fjerne den fra ham“. (Ef. 6:4; Ordsp. 22:15) Jehova anerkendte barmhjertigt denne ulykkelige arv fra forældre til børn dengang han tog imod det offer som Noa og hans familie bragte efter den verdensomspændende vandflod: „Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af.“ — 1 Mos. 8:21.
Hjertet kan bedrage
2. (a) Hvordan kan man sige at „hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt“? (b) Hvad måtte Paulus erkende, selv efter at han havde fornyet sit sind?
2 Hjertet er bedragerisk at have med at gøre. Hvis vi ikke passer på bliver vi ofre for selvbedrag. Bibelen advarer: „Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?“ (Jer. 17:9) En der er svigefuld kendes på sin tilbøjelighed til at røbe den fortrolighed eller tillid der er vist ham; han er illoyal, upålidelig, ja ligefrem en forræder. Det vil altså sige at vi alle, i vor ufuldkomne tilstand, huser en mulig forræder eller bedrager i vort bryst! Er det ikke sandt at vi somme tider er forfærdede, ja skamfulde over det der begynder at slå rod i hjertet? Og når hjertet desperat ønsker noget eller er sygt efter noget, kan det føre til alvorlige vanskeligheder. Det er vigtigt at vi hurtigt griber ind, at vi får bragt disse nye følelser til ro og får kvalt disse pludselige ønsker. Apostelen Paulus erkendte at de slette ønsker der opstod i hans hjerte førte krig mod hans fornyede sind, der også var udsat for pres fra det ufuldkomne kød: „Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer.“ (Rom. 7:22, 23) Han erkendte at det kun er Jehova der gennem Jesus Kristus kan redde os fra denne ulykkelige tilstand. Overladt til os selv ville vi ofte fare vild. „Mange er planerne i mands hjerte, men Jehovas råd er det der står fast.“ — Ordsp. 19:21, NW.
3. Selv om sindet er i stand til at påvirke hjertet med sine fornuftslutninger, hvad kan der så ske hvis hjertet ikke er indstillet på at lytte?
3 Som vi tidligere har set lytter hjertet ikke altid til sindet. Der er situationer hvor hjertet tilsidesætter sindets afgørelser til trods for logikkens magt. Vi må huske at hjertet også drager sine slutninger, selv om dette ikke har så meget at gøre med fornuften som med det der finder sted i hjertet efterhånden som vore motiver, følelser og ønsker tager form og bliver til impulser der tilskynder os i en bestemt retning, god eller dårlig. David bad: „Lad . . . mit hjertes dybe tanker være dig til behag, o Jehova.“ I modsætning hertil sagde Jesus: „Fra hjertet udgår der onde tanker.“ (Sl. 19:14, NW; Matt. 15:19) Sindet er i stand til at påvirke hjertet, at komme med fornuftige forslag til det, at appellere til det, måske på grundlag af tidligere erfaringer, og i nogle tilfælde indtrængende opfordre det til at følge en bestemt kurs fordi det ved hvilke farer der truer; men hvis der i hjertet er opstået et stærkt ønske om eller en længsel efter noget bestemt, kan hjertet gå af med sejren.
4. Vis hvordan sindet og hjertet arbejder når man skal købe et nyt sæt tøj eller en ny kjole.
4 Lad os for eksempel forestille os at den tid er kommet da vi må have købt os et nyt sæt tøj eller en ny kjole. Først stilles sindet over for visse kendsgerninger. Måske ens gamle tøj ikke længere kan bruges eller man af en eller anden grund har brug for noget nyt. Her kommer hjertet også i høj grad ind i billedet, idet der i hjertet bor et ønske om at man tager sig godt ud. Hjertet og sindet er enige om at der må købes et nyt sæt tøj eller en ny kjole. Sindet samler nu oplysninger om priser, kvalitet, snit og så videre, sådan at vi, når vi går ud for at handle, har en ganske god idé om hvilken habit eller kjole vi skal købe. Men da vi kommer til forretningen er der i vinduet udstillet en habit eller kjole der skal virke som blikfang og som venter på den impulsive køber. Det er ikke den vi virkelig har brug for; den koster meget mere og facon og snit er temmelig yderliggående. Men hvor den virker tiltrækkende på hjertet! Den er lige hvad hjertet kunne ønske sig!
5. Hvad er nødvendigt for at vi kan gøre Jehovas vilje med et helt hjerte?
5 Hvad vil der nu ske? Hvilken afgørelse vil vi træffe? Vil det være en fornuftig og praktisk afgørelse, eller en afgørelse truffet på grundlag af det nye ønske der er opstået i hjertet? Hvis vi ikke passer meget på, vil hjertet tilsidesætte sindet. Vi vil blive tilskyndet til at handle imod vor sunde fornuft. På den anden side er det måske blot et af de tilfælde hvor hjertet kun er delt et flygtigt øjeblik. I så fald vil hjertets gode motiver og ønsker gå af med sejren, og det vil føre til at vi træffer den rette beslutning og køber det der er mest praktisk og som bedst opfylder vort behov. Men denne situation har mindet os om at vi, for at være sikre på at træffe de rette afgørelser, i forvejen må styrke og opbygge hjertet med Jehovas råd. „Den der stoler på sit eget hjerte er dum, men det er den der vandrer i visdom som undslipper.“ Når de ønsker som et menneske har opelsket i sit hjerte om at sætte Jehovas interesser og principper først i livet er de stærkeste, kan de sejre over de besnærende ønsker som pludselig opstår i hjertet. — Ordsp. 28:26, NW.
6. Hvorfor er det nødvendigt straks at gribe ind dersom et uret ønske begynder at slå rod i hjertet?
6 Lad os nu gå et skridt videre og se hvordan dette gælder de mere alvorlige afgørelser i livet. Hvordan reagerer hjertet når vi står over for fristelsen til at begå en umoralsk handling, til at stjæle eller til at skade andre? Eller endnu alvorligere: hvad er det der sker når man bevidst begynder at lægge planer om at tilfredsstille hjertets begæringer? Er vort hjerte stærkt nok til at få os bort fra en uret kurs, eller vil det bukke under og hemmeligt spejde efter en mulighed for at hengive sig til kødets begæringer? Hvis man udskyder dét at træffe en ret afgørelse kan det blive katastrofalt. Der udvikles en vældig kraft når hjertet begynder at lægge planer, følelserne vækkes og kødet begynder at indstille sig på den urette handling. „Men enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær [som begynder i hjertet]; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ — Jak. 1:14, 15.
7. Vis hvordan hjertet kan gå af med sejren og vælge at gå imod sindets argumenter.
7 Tag for eksempel det tilfælde hvor en der er gift står over for fristelsen til at begå ægteskabsbrud. I kraft af hvad vedkommende har læst, hørt og set har han eller hun måske i sit sind oplysninger der taler kraftigt imod en sådan handling. Ved at tænke på hvilke følger det har haft for andre at begå ægteskabsbrud og hvilke vanskeligheder og dårlige eftervirkninger det givetvis vil medføre for vedkommende selv, kan han eller hun i sit sind opbygge argumenter der leder bort fra en sådan fristelse, tanker der tilskynder vedkommende til hurtigst muligt at komme ud af farezonen. Men forestil dig nu at vedkommende ikke har noget ønske i hjertet om at modstå fristelsen. Så vil hans hjerte træffe en afgørelse der går stik imod hvad hans sind byder og tilråder; hjertet siger i virkeligheden til sindet: „Nej, ikke sådan, men sådan vil vi gøre.“ Hans hjertes følelser får ham til at forblive i farezonen på trods af sindets anvisninger og fornuftslutninger.
8. Hvordan beskriver Bibelen hjertets evne til at vælge den vej et menneske vil følge?
8 Denne hjertets evne til at vælge mellem flere muligheder og sætte sit ønske ind på en af dem forklarer hvorfor Bibelen taler om at mandens hjerte ’lægger planer’ og „udtænker hans vej“, det vil sige den vej hans sind først har tænkt på og som tiltaler hjertet. (Ordsp. 19:21, NW; 16:9) Dette er især tilfældet når det gælder moralske og åndelige spørgsmål.
9. Hvad kan der ske hvis hjertet har et stærkt ønske om at handle uret og det bruger sin indflydelse til at påvirke sindet?
9 Hjertet kan dernæst påvirke sindet så det begynder at søge et påskud eller en undskyldning for at gøre noget forkert; det anvender et forkert ræsonnement. Den pågældende person begår måske en synd, og mens det står på, tilskynder hans hjerte sindet til at finde på undskyldninger. Det kan være han forlader sig på Guds godhed og siger: ’Gud er så barmhjertig; han tilgiver mig på grund af min kødelige svaghed’, mens han samtidig fortsætter sin urette færd. Han bliver som den gudløse der „siger i hjertet: ’Gud glemmer, han skjuler sit åsyn; han ser det aldrig’“. (Sl. 10:11; jævnfør Romerbrevet 1:21, 24.) Intet under at Bibelen advarer os om at det syndige menneskes hjerte er „svigefuldt fremfor alt, det er sygt“. — Jer. 17:9.
10, 11. (a) Hvad sagde Jesus om at begå ægteskabsbrud i sit hjerte? (b) Hvordan kan et menneske, set med Guds øjne, have begået ægteskabsbrud i sit hjerte, skønt det end ikke har rørt den anden part?
10 Dette hjælper os også til at forstå hvordan et menneske set med Guds øjne kan have begået ægteskabsbrud skønt det end ikke har rørt den anden part. En mand kaster måske et flygtigt blik på en smuk kvinde der ikke er hans hustru og siger i sit hjerte: „Hvor er hun køn!“ næsten før han har haft tid til at tænke over det. Denne flygtige tanke behøver ikke at være forkert eller uren, men hvis han „bliver ved med at se på“ denne kvinde, vil der uvægerlig opstå et ønske hos ham så han i sit hjerte opelsker et begær efter hende. Jesus sagde jo: „Men jeg siger jer at enhver [gift mand] der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende [hvor?] i sit hjerte.“ — Matt. 5:28, NW.
11 Når et sådant menneske ikke har omsat tanken i handling skyldes det sikkert at omstændighederne ikke har gjort det muligt; han er klar over at han ikke kan ’slippe fra det’ uden at skaffe sig en masse ubehageligheder. Hans sind kan have advaret ham om dette. Men hvis omstændighederne skulle ændre sig og vise sig gunstige, og hvis han skønner der er en mulighed for at undgå alvorlige følger, da er hans hjerte allerede parat til at gennemføre handlingen, ja, det ønsker at gøre det. Motiveringen er der — kun lejligheden mangler. I Guds øjne er et sådant menneske allerede skyldigt. (Jævnfør Jakobs brev 1:13-15.) På nøjagtig samme måde kan man gøre sig skyldig i tyveri, ja endog i mord. (1 Joh. 3:15) Kan vi nu se hvor vigtigt det er at vi klart forstår hvorfor Bibelen skelner mellem sind og hjerte, og at det er hjertet og ikke sindet der er sædet for vore motiver?
12. Hvordan tillod David, i modsætning til Josef, sit hjerte at føre ham på afveje?
12 Der blev sagt om David at han var en mand efter Guds hjerte, men ved en lejlighed fik han fra taget af sit palads øje på en kvinde, Batseba, der badede sig, måske uden at vide sig betragtet. I stedet for at vende sig bort før erotiske tanker opstod i hans hjerte, blev han ved med at se på hende og opelskede et begær efter hende. Dette førte til at han på det skændigste begik ægteskabsbrud og fik det ordnet sådan at hendes mand blev dræbt så han kunne tage hende til hustru. I modsætning hertil flygtede Josef da han blev fristet af sin herres sexgale hustru. Han kom ganske vist i fængsel på grund af en falsk anklage og mistede sin frihed en tid, men han havde ikke mistet sin gode samvittighed og sit gode forhold til Gud.
Jehova kender hjertet og dets behov
13. Hvad viser Bibelen med hensyn til hvor nøje Jehova kender hjertet?
13 Hvem kender menneskets hjerte? Vi må indrømme at vi i vor ufuldkomne tilstand ikke fuldt ud kan kende hjertet, men hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova kender det! „Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ „Jeg, [Jehova], jeg ransager hjerte . . . for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt.“ „Prøv mit hjerte, se efter om natten, ransag mig.“ (1 Sam. 16:7; Jer. 17:10; Sl. 17:3) Jesus ved også nøjagtigt hvordan menneskets hjerte fungerer. „Det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent.“ (Matt. 15:18) Hvad er det for urene ting?
14. (a) Hvilken indgående beskrivelse gav Jesus af det der udgår fra hjertet? (b) Er det en umulig opgave at stræbe efter at få et godt hjerte?
14 Menneskets hjerte kan rumme de ædleste og mest ophøjede motiver, men der kan også, som Jesus sagde, udgå frastødende og modbydelige ting fra det. „Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed; [Mattæus’ beretning tilføjer „falske vidnesbyrd“.] al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.“ (Mark. 7:20-23) Stillet over for så mange forskellige udslag af ondskab der alle udspringer fra hjertet, kunne man let give op og tænke at det alligevel ikke nytter noget. Det gør de fleste. Det er en af grundene til at millioner trænges på den brede vej som fører til tilintetgørelse, mens kun få vandrer på den snævre og trange vej som fører til livet. Dog var det ikke et umuligt mål Jesus stillede os i udsigt da han anviste os den smalle vej som fører til evigt liv. Men han sagde: „Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ — Luk. 13:24.
15. Hvad må vi huske når vi begynder at forme og omdanne vore ønsker og følelser for at få de rette motiver?
15 Den kundskab vi tilegner os og den villighed hvormed vi retter os efter det vi lærer, afgør i høj grad hvilke følelser eller ønsker vi opelsker i hjertet, om de bliver gode eller slette, og med hvilken styrke de udspringer fra hjertet. Vi kan ikke bestandig nære hjertet og sindet med noget der er urent og så forvente at have gode ønsker og motiver. Dertil kommer at sindet må have gode argumenter når det skal foreslå hjertet at gøre eller ikke gøre noget. Hjertet må undervises og tugtes. (Ordsp. 23:12) Så vil hjertet til sidst blive vundet, selv om det har en vis tendens til at reagere modvilligt, for efterhånden mærker det de gode resultater der følger med at gøre det rette. Det er ikke gjort med blot at stå op om morgenen og sige: „I dag vil jeg være mere kærlig,“ eller noget i den retning, som om en sådan psykologisk metode kunne hjælpe. Det vi først må gøre er at opdyrke gode egenskaber som vi praktiserer til daglig så vi på denne måde får gode vaner, og derefter må vi være ærlige over for os selv for at blive klar over hvad der er den egentlige grund til de dårlige egenskaber og tendenser der ligger gemt i hjertet. Derpå kan vi anvende Bibelens principper for at fjerne eller beherske dem. „Når visdom kommer i dit hjerte og kundskaben bliver din sjæl en glæde, skal tænkeevnen holde vagt over dig, skelneevnen beskytte dig, for at udfri dig fra den onde vej.“ — Ordsp. 2:10-12, NW.
16, 17. (a) Beskriv hjertetilstanden hos en der har tilbragt en stor del af sit liv blandt umoralske mennesker. (b) Hvilken konflikt opstår der når han lærer sandheden fra Guds ord at kende?
16 Lad os, for at vise hvordan denne forandring i hjertet finder sted, se hvad der sker i et menneskes hjerte når det med glæde tager imod sandheden fra Guds ord efter at det har tilbragt en stor del af sit liv sammen med umoralske mennesker og har færdedes på steder hvor sanselig nydelse kan købes for penge. Vedkommende har i høj grad vist at han mangler gode motiver og bevæggrunde, for „enhver der bedriver hor med en kvinde mangler hjerte“. (Ordsp. 6:32, NW; 9:1-5, 13-18) Det at vedkommende har læst kulørte hæfter og pornografiske blade, har lyttet til og selv har fortalt sjofle vittigheder, kan have forstærket denne trang til seksuel nydelse. Nu lærer han at han, i stedet for at blive gammel og dø, kan se frem til evigt liv under fuldkomne forhold. Dette tiltaler hans hjerte. Men han lærer også at det kun er dem der retter sig efter Jehovas retfærdige krav der kommer til at leve der. Hvad vil han gøre?
17 De stærke umoralske tilbøjeligheder i hjertet og kødet som er blevet dannet i årenes løb, kan ikke fjernes på et øjeblik. Det bliver han sig yderst bevidst! Der opstår en skarp konflikt mellem sind og hjerte. (Sl. 38:8-11) Sindet erkender det fornuftige i at tjene Jehova: Det betyder at man kan undslippe Guds vrede, det betyder at man bliver befriet for sygdom, lidelser og død, det fører til evigt liv, det indebærer en sund levevis som i sandhed er til ens eget bedste, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, og det indbefatter det gavnlige, opbyggende samvær med Guds folk til erstatning for ens tidligere venner som tilskyndede og bidrog til ens fordærv. Men hjertet vil have noget nu, alt det der tidligere gav det en hemmelig tilfredsstillelse! Ganske vist nærer hjertet dybt inde et ønske om at tilbede Gud og gøre det der er ret, men dette ønske er ikke særlig stærkt i øjeblikket. Sindet minder hjertet om en uret adfærds ulykkelige følger: muligheden for at pådrage sig en kønssygdom, få et barn uden for ægteskab eller blive medskyldig i en svangerskabsafbrydelse — alt sammen noget som hjertet ikke kan modsige — men alligevel trænger disse ønsker sig på.
18. Hvordan kan hjertet til sidst vindes så det finder den største glæde ved at han gør Jehovas vilje?
18 Dette er et kritisk tidspunkt i hans liv. Mange som er nået hertil, kommer ikke længere. Livet i den nye ordning lyder meget tiltrækkende, men hjertet drages for stærkt mod den gamle ordnings tillokkelser. Men den der bliver ved med at opbyde alt det mod han har i sit hjerte for at gøre fremskridt, ja som tvinger sig til at gøre det rette for at få Guds lov ind i sit hjerte, vil snart opdage at det bliver lettere at gøre det rette. Desuden erfarer hjertet selv hvad det vil sige at gøre det der behager Gud, og jo oftere det erfarer dette, jo oftere må det erkende at det også selv finder behag i det. Sammen med sindet erkender det hvor gavnligt det er at tjene Gud. De tidligere ønsker i hjertet begynder at blive erstattet med rette ønsker. To ting kan ikke optage den samme plads på samme tid. I virkeligheden er der sket en „hjertets omskærelse“. (Rom. 2:29; Kol. 2:11) Nu holder han sig borte fra sine tidligere bekendte og deres dårlige indflydelse fordi han af hjertet ønsker det, ikke fordi han må tvinge sig til det. Hans hjerte oplever nu den største fryd og reneste glæde ved at han gør Guds vilje og kommer sammen med hans folk. Han væmmes ved det han tidligere har gjort. Han har opdyrket kærlighed og en dyb hengivenhed for Guds lov i sit hjerte. „Sin Guds lov har han i hjertet, ikke vakler hans skridt.“ — Sl. 37:31.
Andre af hjertets bevæggrunde
19. Hvilken indflydelse øver hjertet på tungen?
19 I moralsk henseende har vi måske vort hjerte under kontrol, men hvad med de andre bevæggrunde der bor i vort hjerte? Hvordan bruger vi for eksempel tungen? Jesus fremholdt følgende princip: „Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Matt. 12:34, 35; Ordsp. 15:28) Det gode hjerte tilskynder en til at tale om noget godt. Men hvis nogen „ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd“. Sladder er en dårlig medicin for hjertet. Hvis vi ikke passer på, smager det med største velbehag på „lækkerbiskener“ i form af små nyheder om andre og spreder dem rundt. Men det er ukærligt at udsprede rygter og halve sandheder. — Jak. 1:26.
20. (a) Hvorfor er det nødvendigt at vi stadig ’elsker hverandre inderligt af hjertet’? (b) Hvorfor er det vigtigt at tilgivelse kommer fra hjertet og ikke blot fra sindet?
20 Endnu værre er det hvis vi huser „bitter misundelse og egennytte“ i vore hjerter, for „dér er forvirring og alt, hvad ondt er“. (Jak. 3:14-16) „Du må ikke bære nag til din broder i dit hjerte.“ Vi får tværtimod at vide at vi skal ’elske hverandre inderligt af hjertet’. (3 Mos. 19:17; 1 Pet. 1:22) Hvis din broder har forsyndet sig imod dig, bør sagen bringes ud af verden „under fire øjne“, før du opelsker en hadefuld indstilling til ham. Om dem der ikke ville tilgive sagde Jesus: „Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.“ (Matt. 18:15, 35) En af de syv ting Jehova hader og som omtales i Ordsprogene 6:16-19 er „et hjerte, der udtænker onde råd“. — Sl. 140:3.
21. Hvilke tilbøjeligheder i hjertet kan komme for dagen hvis vi ikke passer meget på?
21 I vort forhold til Jehova og hans organisation er der ikke plads til hykleri, griskhed, hovmod eller genstridighed. (1 Tim. 1:5; Sl. 101:5; 131:1) Guds ord fordømmer dem der tjener ham med „tvedelt hjerte“ og ’halvhjertet’. (Sl. 12:3; 119:113, NW) Hjertet har en tilbøjelighed til at give sig ud for at være noget, til at retfærdiggøre sig og til at lyve sig fra en pinlig situation. Hvis dette ikke virker, tager det måske sin tilflugt til smiger eller til trusler i form af skældsord og grovheder. (Rom. 16:18) Hjertet må oplæres i sandhed og lydighed, så vi er ærlige, ikke blot over for Jehova men også over for os selv og vore brødre. Hvis vi har syndet og vort hjerte begynder at anklage os, bør vi hurtigt vende os til Jehova i bøn og lægge vort hjerte blot for ham, bede om han vil tilgive os og rense vort hjerte. (2 Sam. 24:10; Jak. 4:8-10) Hvis vi har begået en alvorlig synd må vi bekende den for de ansvarlige brødre i menigheden og søge deres hjælp. Hjertet bør ikke afvise tugt eller være ufølsomt. Jehova „læger dem, hvis hjerte er sønderknust, og forbinder deres sår“. (Sl. 119:70; 147:3; Ordsp. 5:12-14) Hvis vi værdsætter Jehovas barmhjertighed og den foranstaltning han har truffet for ved hjælp af genløsningsofferet at dække over vore synder, kan vi med tillid nærme os Jehova uden at vort hjerte yderligere fordømmer os, når vi herefter vandrer varsomt for hans åsyn. — Hebr. 10:22; 1 Joh. 3:18-24.
22. Hvorfor er det vigtigt at vi altid omhyggeligt vogter vort hjerte?
22 Vi må omhyggeligt beskytte eller vogte vort hjerte mens vi ser hen til Jehova efter hjælp, så ’vort hjerte kan gå den lige vej’. Eftersom hjertet er bedragerisk og kan vende tilbage til sin tidligere fordærvede tilstand før vi ved af det, må vi hver dag tænke på formaningen i Guds ord: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand.“ Hvis vi gør det, kan vi være forvissede om at ’Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare vore hjerter og tanker i Kristus Jesus’. — Ordsp. 23:19; 3:5; Fil. 4:6, 7.
23. Hvorfor bør vi vogte vort hjerte „mer end alt andet“?
23 Forstår vi nu bedre hvorfor vi må vogte vort hjerte „mer end alt andet“? „Derfra udspringer livet“, og det er ikke blot fordi hjertet er en muskelpumpe der får det livgivende blod til at strømme gennem legemet og ud til alle cellerne for at holde dem i live. Det vigtigste er at hjertet, dersom vi opdrager det på rette måde, kan være sædet for de motiver, ønsker og følelser som ved Jehovas hjælp og ved hans ufortjente godhed, kan sikre os et evigt liv i fuldkommen sundhed i hans nye tingenes ordning. Den store hjertelæge, Jehova, har stillet den nøjagtige diagnose af hele menneskehedens hjertetilstand, og det er kun ham der har den rette medicin for vore ufuldkomne hjerter: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ — Ordsp. 3:1, 2.