Besluttede på at tjene Jehova af et helt hjerte
„Tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ — 1 Krønikebog 28:9.
1. Hvilke spørgsmål giver Første Krønikebog 28:9 anledning til?
DET skriftsted der citeres ovenfor, giver anledning til nogle spørgsmål vedrørende hjertet. Hvis det hentyder til det fysiske hjerte, hvordan kan et menneske da leve med mindre end et helt hjerte? Kunne man for eksempel leve med et halvt hjerte? Undersøger Jehova ligesom en hjertespecialist det fysiske hjerte for svagheder? Udspringer tankerne, og dermed deres tilbøjeligheder, i hjertet? Det kunne se sådan ud, når nogle skriftsteder taler om ’tilbøjeligheden i hjertets tanker’. (1 Mosebog 6:5; 1 Krønikebog 29:18) Ransager Jehova vore fysiske hjerter for at bedømme vore tanker? Hvad vil det egentlig sige at ’tjene ham af et helt hjerte’?
2. Hvad troede henholdsvis oldtidens ægyptere, babylonierne og den græske filosof Aristoteles om hjertet?
2 Oldtidens ægyptere mente at det fysiske hjerte var sæde for fornuft og følelser. De mente også at det havde en selvstændig vilje. Babylonierne antog at hjertet rummede både forstand og kærlighed. Den græske filosof Aristoteles lærte at det var sansernes sæde og sjælens hjemsted. Men efterhånden som menneskenes viden øgedes, forkastede man disse antagelser. Til sidst blev hjertet kendt som det det er, en pumpe der sørger for legemets blodcirkulation.
3. Hvilke forunderlige fysiske egenskaber har hjertet?
3 Ja, hjertet er fortrinsvis en pumpe, men hvilken pumpe! Hvert sekund i vort liv sender det trofast det livsopretholdende blod gennem årerne. Menneskehjertet er en smule større end en knyttet hånd, vejer under et halvt kilo og slår 100.000 gange daglig, hvorved det pumper blodet gennem legemets 96.000 kilometer lange hjertekarsystem — godt 7500 liter om dagen, millioner af liter i løbet af en normal levetid. Hjerteslaget udløses af et lille cellebundt, sinusknuden, der udgør dets „pacemaker“ og udsender elektriske impulser som styrer hjerterytmen. Ingen muskel arbejder hårdere, længere eller mere vedholdende, år efter år, end hjertet. Under følelsesmæssigt pres eller voldsom fysisk anstrengelse kan det femdoble sin ydelse. Selv når det fjernes fra brystkassen kan det fortsætte med at slå et stykke tid. Under gunstige omstændigheder gælder det samme endda celler der fjernes fra hjertet. Kun hjernen kræver mere næring og ilt end hjertet.
4, 5. (a) Hvilke egenskaber tillægges hjertet i Bibelen? (b) Hvilke følelser og bevæggrunde bor ifølge Bibelen i hjertet?
4 Guds ord omtaler hjertet næsten tusind gange. Nogle få steder hentydes der til det bogstavelige hjerte, mens der enkelte andre steder hentydes til centrum eller midten af et eller andet, for eksempel „i hjertet af det åbne hav“ og „i jordens hjerte“. (Ezekiel 27:25-27; Mattæus 12:40) Men langt de fleste steder anvendes hjertet i symbolsk betydning. Kittels Theological Dictionary of the New Testament (Eerdman’s, 1972) anfører mange skriftsteder under emnet „hjerte“ under hver af følgende overskrifter: „I hjertet bor følelser, ønsker og lidenskaber.“ „Hjertet er sæde for forståelse, udspring for tanke og overvejelse.“ „Hjertet er sæde for viljen, udspring for beslutninger.“ „Hjertet er således i allerhøjeste grad det midtpunkt i mennesket som Gud vender sig til, hvori troslivet har sine rødder, det som bestemmer den moralske adfærd.“
5 Følelser og bevæggrunde har sæde i det symbolske hjerte. Ifølge talrige skriftsteder kan det være glad, nedtrykt, formørket, oplyst, desperat, tillidsfuldt, forsagt og hårdt. Det kan være forbitret af vrede eller smelte af frygt, være hovmodigt eller mildt og ydmygt, elske inderligt eller fyldes af had, være rent eller være skyldigt i ægteskabsbrud. Det har onde tilbøjeligheder, men kan bevæge os til at gøre det gode.
Vær ikke halvhjertet, og hav ikke ’to hjerter’
6, 7. (a) Hvad hadede salmisten, og hvordan sås det i Israel og Juda at nogle tjente Jehova med et halvt hjerte? (b) Hvilket udtryk og billede brugte Jesus for at vise at man ikke bør tjene Jehova med et halvt hjerte?
6 Det bogstavelige hjerte må være helt for at fungere, men det symbolske hjerte kan være delt. Sådan forholdt det sig med de israelitter til hvem Elias udfordrende sagde: „Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter? Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham; men hvis det er Ba’al, så følg ham.“ (1 Kongebog 18:21) Halvhjertet ’haltede de mellem to standpunkter’.
7 Om Juda rige, efter at det delvis var vendt om til Jehova, hedder det ligeledes: „Ikke desto mindre ofrede folket stadig på offerhøjene; blot var det til deres Gud Jehova.“ (2 Krønikebog 33:17) Med delte hjerter hævdede de at tilbede Jehova, men det var på en måde han ikke godkendte og på steder hvor de tidligere havde tilbedt Ba’al. Jesus sagde engang: „Ingen kan trælle for to herrer.“ (Mattæus 6:24) Dengang havde trælle status som ejendele. De skulle døgnet rundt stå til rådighed for deres herre. De kunne ikke dele deres tid mellem to herrer og give hver halvdelen. Det Jesus mente var at vi ikke kan tjene Jehova med et halvt hjerte!
8. Hvordan kan et menneske, billedligt talt, have to hjerter, og hvilke skriftsteder viser dette?
8 Hvert menneske har kun ét hjerte, men i symbolsk forstand kan man have to. David skrev om nogle der var sådan: „De taler med glat læbe, med to hjerter [„med et hjerte og et hjerte,“ fodnote i studieudgaven af New World Translation].“ (Salme 12:2) Det ene hjerte skulle give et godt indtryk udadtil, mens det andet hemmeligt tænkte på hvad der bedst betalte sig. Flere skriftsteder omtaler denne falske og hykleriske indstilling: „For som en der i sin sjæl har udregnet prisen, sådan er han. ’Spis og drik,’ siger han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.“ „Tro ham ikke, selv om han gør sin stemme indsmigrende, for der er syv vederstyggeligheder i hans hjerte.“ — Ordsprogene 23:7; 26:25; Salme 28:3.
9. Hvad viser at der fandt en hyklerisk tilbedelse sted både på Jeremias’ tid og på Jesu tid?
9 Et sådant hykleri i forholdet mellem mennesker er sørgeligt nok, men når det bringes ind i tilbedelsen af Jehova, fører det til ulykke. „Sæt ikke jeres lid til løgnagtige ord som lyder: ’Det er Jehovas tempel, Jehovas tempel, Jehovas tempel!’ Se, I sætter jeres lid til løgnagtige ord — til ingen gavn. Kan I stjæle, myrde og begå ægteskabsbrud og sværge falsk og bringe røgofre til Ba’al og vandre efter andre guder som I ikke kender, og samtidig komme og stå foran mig i dette hus som mit navn er nævnet over, og sige: ’Vi vil med sikkerhed blive udfriet,’ — for at blive ved med at gøre alle disse vederstyggeligheder?“ (Jeremias 7:4, 8-10) Jesus fordømte hykleriet hos de skriftkloge og farisæerne med ordene: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.’“ — Mattæus 15:7, 8.
10, 11. Hvad ser Jehova og Jesus på når de bedømmer et menneske, og hvorfor?
10 Alt dette viser tydeligt hvorfor Jehova sagde til Samuel: „Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Jehovas bedømmelse af et menneske beror således ikke på ydre kendetegn; han trænger ind til og ned i hjertet. Jesus Kristus pegede på at hjertet var drivkraften bag vores adfærd, den være sig god eller dårlig: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ Og „fra hjertet [kommer der] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser“. — Lukas 6:45; Mattæus 15:19.
11 Jesus Kristus, til hvem det er blevet overdraget at fælde dom, ser også på det Jehova ser på: „Jeg er den der ransager nyrer [„de dybeste følelser,“ fodnote i studieudgaven af New World Translation] og hjerter, og jeg vil give jer hver især efter jeres gerninger.“ (Åbenbaringen 2:23) Derfor siges der også: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — Ordsprogene 4:23.
12. Hvorfor kræver det en indsats af os at være helhjertede når vi tjener Jehova?
12 Vor tilbedelse af Jehova må hverken udføres med et halvt hjerte eller med ’to hjerter’, kun helhjertet. Det kræver en indsats af os. Hvorfor? Fordi hjertet er forræderisk og kan være overordentlig bedragende. Det er skræmmende at tænke på hvor snedigt det er til at kaste et tilforladeligt skær over det urette der tiltaler vort faldne kød. Det kan måske bedrage os selv og skjule de virkelige motiver for os, men Jehova ser hvordan det virkelig forholder sig. Det gør han os opmærksom på med ordene: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det? Jeg, Jehova, undersøger hjertet, ransager nyrerne, ja, for at give hver enkelt efter hans veje, efter hans gerningers frugt.“ — Jeremias 17:9, 10.
Hvordan vi får et helt hjerte
13. Hvad sagde Jesus om nogle af sin tids religiøse mennesker, og hvad medførte det for dem?
13 Om nogle af sin tids religiøse mennesker sagde Jesus: „Dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.“ (Mattæus 13:15) På grund af religiøs fordom lukkede de deres øjne og ører for Jesu lære og forhærdede deres hjerter. De afviste retledning og kunne derfor ikke få et hjerte som husede rette motiver: „Den der hører på retledning erhverver sig et forstandigt hjerte [„erhverver sig et godt motiv,“ fodnote i studieudgaven af New World Translation].“ (Ordsprogene 15:32) De hævdede at tilbede Gud, men de udøvede deres „retfærdighed“ for at blive set af mennesker. — Mattæus 6:1, 2, 5, 16.
14. Hvilke eksempler viser hvordan sandheden tager bolig i vort indre?
14 Et langt bedre eksempel er kong Josafat af Juda. Han ’rettede sit hjerte mod at søge den sande Gud’. (2 Krønikebog 19:3) Inderlig bøn er den bedste måde at begynde at søge Gud på. Da den ulykkelige Hanna bad indtrængende til Jehova, ’talte hun i sit hjerte’, og hendes bøn blev besvaret. Man må også være villig til at lytte, ligesom Jesu moder: „Hans moder bevarede omhyggeligt alle disse udtalelser i sit hjerte.“ Hun begyndte at „drage slutninger i sit hjerte“, og hun blev en trofast discipel af Jesus. Og Jehova hjælper dem der oprigtigt søger ham. Den gudfrygtige Lydia lyttede til Paulus, „og Jehova åbnede hendes hjerte helt, så hun gav agt på det Paulus sagde“, og hun blev døbt. (1 Samuel 1:12, 13; Lukas 2:19, 51; Apostelgerninger 16:14, 15) Det er altid det symbolske hjerte — følelserne og de gode motiver — der tillader sandheden at finde ind og tage bolig i en person.
15. Hvad må vi være indstillet på at gøre for at få et helt hjerte?
15 For at få et helt hjerte må vi være indstillet på at tilsidesætte forudfattede meninger og villige til at lade Gud stå som sandfærdig, selv om det går ud over nogle af vore yndlingsopfattelser eller højt skattede læremæssige synspunkter. (Romerne 3:4) Vi må udrense selviske motiver for at gøre vore hjerter modtagelige for Jehovas vilje og veje. Jehova skrev engang sine love på sten, men senere skrev han dem på menneskehjerter. Apostelen Paulus skrev også på hjerter. Også du kan ’skrive loyal hengivenhed og sandfærdighed på dit hjertes tavle’. — Hebræerne 10:16; 2 Korinther 3:3; Ordsprogene 3:3.
16. Hvilke spørgsmål henleder opmærksomheden på de skridt man må tage for at få et helt hjerte for Jehova?
16 Egner dit hjerte sig som skriveflade for Jehovas principper og forskrifter? Vil du rense det for forudfattede meninger og gøre plads for sandheden fra Gud? Vil du derefter fortsætte med at studere, forny dit sind, afføre dig den gamle personlighed og iføre dig den nye der er formet efter Guds billede? Vil du gøre dit yderste for at være en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde? — Romerne 12:2; Kolossenserne 3:9, 10; 2 Timoteus 2:15.
Hvordan vi bevarer et helt hjerte
17. Hvad formanede David sin søn Salomon til, og hvad bevirkede at Salomon i sine senere år ikke fulgte formaningen?
17 David sagde til Salomon: „Og du, min søn Salomon, kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ Salomon tjente til at begynde med af et helt hjerte, men med årene bevarede han det ikke helt: „Og ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud, som hans fader Davids hjerte havde været.“ — 1 Krønikebog 28:9; 1 Kongebog 11:4.
18, 19. (a) Hvilke forskellige midler vil Satan benytte for at hindre dig i at bevare hjertet helt? (b) Hvordan vil Satan skifte taktik hvis disse underfundige bestræbelser ikke lykkes?
18 Vil det der ikke lykkedes for Salomon lykkes for dig? Efter at du har indviet dig som et vidne for Jehova, aflagt al halvhjertethed og alt hykleri i din tilbedelse og rettet dig efter Jesu ord om at „elske Jehova din Gud af hele dit hjerte“, vil du da være besluttet på at bevare dit hjerte helt og fuldstændig hengivent for Jehova og tjenesten for ham? (Mattæus 22:37) Satan vil ikke bryde sig om det, og han er en listig modstander. Dit hjerte vil blive hans angrebsmål. Han kender dets tilbøjelighed til at synde, og han kan liste sig ind i det hvis du ikke vogter det. Var det ikke ham der ’indgav i Judas Iskariots hjerte at forråde Jesus’? (Johannes 13:2) Penge, materialisme, underholdning, stolthed, verdslig karriere, praleri og kødeligt begær — han kender vore sårbare steder og retter sine brændende pile mod dem. Vil du slukke alle disse pile med troens skjold? — Efeserne 6:16; 1 Johannes 2:15-17.
19 Selv når disse djævelske planer slår fejl, giver han ikke op. Han bliver en brølende løve der prøver at opsluge Jehovas trofaste vidner ved pøbeloverfald, slag, fængsling, ja endda døden. Men under alt dette vil Jehova styrke den hvis hjerte er helt for ham. — Jakob 4:7; 1 Peter 5:8-10; Åbenbaringen 2:10.
20, 21. (a) Hvilke spørgsmål kan man stille når man undersøger det bogstavelige hjerte? (b) Hvilke lignende spørgsmål kan hjælpe os til at se det symbolske hjerte efter?
20 Det bogstavelige hjerte trænger nu og da til et eftersyn. Får det regelmæssigt god næring i tilstrækkelige mængder? Slår det jævnt og stærkt eller langsomt og svagt? Holder det et normalt blodtryk? Får det den tiltrængte motion? (Hjertet skal pumpe energisk i længere tid ad gangen for at holdes sundt.) Skifter „pacemakeren“ hjerteslagets hastighed når det er nødvendigt? Tillader vi at det følelsesmæssigt er udsat for stress gennem længere tid?
21 Hvis det fysiske hjerte behøver et eftersyn, hvor meget mere gælder det da ikke det symbolske hjerte! Jehova ransager det; det samme bør vi gøre. Får det regelmæssigt tilstrækkelige mængder åndelig føde ved personligt studium og mødedeltagelse? (Salme 1:1, 2; Ordsprogene 15:28; Hebræerne 10:24, 25) Bevæger dets inderste følelser os til nidkær tjeneste på arbejdsmarken — nu og da måske ved at få os til at kæmpe energisk som hjælpepionerer? (Jeremias 20:9; Lukas 13:24; 1 Korinther 9:16) Og hvordan er dets omgivelser? Er det omgivet af andre hjerter der er forenede og hele, som har de samme følelser og motiver? — 2 Kongebog 10:15, 16; Salme 86:11; Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33.
22. Hvordan vil det lykkes os at fuldføre vor beslutning om at tjene Jehova af et helt hjerte, og hvilken forsikring får vi?
22 Hvis du kan svare ja på ovennævnte spørgsmål, vogter du dit symbolske hjerte. Det vil da lykkes for dig, sammen med millioner af andre trofaste vidner, at fuldføre din beslutning om at tjene Jehova af et helt hjerte. Alle der gør det, får følgende forsikring: „Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:7.
Husker du?
■ Nævn de mange egenskaber der tillægges det symbolske hjerte.
■ Hvordan kan vi undgå at være halvhjertede eller at have ’to hjerter’?
■ Hvorfor ser Jehova og Jesus på hjertet når de bedømmer mennesker?
■ Hvordan kan vi få og bevare et helt hjerte?
[Illustration på side 17]
Har du to ansigter?
[Illustrationer på side 18]
Lydia
Josafat
Hanna
Maria