Deres søgen efter den sande religion blev belønnet

HVERT år er der mange tusind mennesker som bliver belønnet i deres oprigtige søgen efter den sande religion. Læs her om nogle af dem (eksemplerne er hentet fra U.S.A.):

● Et ungt ægtepar i Massachusetts var meget kede af det de havde hørt deres metodistpræst sige. Han gav åbent udtryk for sin billigelse af kønsligt samliv før ægteskabet og af homoseksuelle handlinger. Han gjorde sig også til talsmand for en moderne filosofi der nedvurderede Bibelen. Derfor holdt de op med at komme i hans kirke. Men de følte stadig behov for at tilbede Gud. Hvad skulle de gøre?

En af deres venner som var tilsluttet Jehovas vidner talte til dem om Jehova Gud og hans retfærdige principper som de findes i hans ord, Bibelen. Inden længe overværede de regelmæssigt Jehovas vidners menighedsmøder og fortalte deres venner og slægtninge om hvordan de havde fundet den sande religion. Snart var fem af deres slægtninge også i gang med at undersøge Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner. Dette ægtepar er meget lykkeligt over at komme sammen med mennesker hvis religiøse lære og handlemåde de har fundet stemmer med Bibelen.

● Et andet tilfælde drejer sig om en meget oprigtig katolsk dame i Maryland. Hendes præst havde engang sagt til hende at når hendes yngre broder var død så pludselig, skyldtes det at hendes fader ikke havde gået i kirke i tyve år. Dette fik hendes fader til at angre og igen komme i kirken. Men da faderen så efter ni måneders forløb pludselig døde og præsten sagde at dette viste at Gud véd hvad han gør, for de ’døde begge i Guds nåde’, blev hun meget forvirret.

„Et Jehovas vidne kom på besøg hos mig,“ fortæller hun, „og gav mig virkelig trøst ud fra Bibelen. Men jeg ønskede at vise hende, at den katolske kirke havde ret og at hun tog fejl, og derfor ringede jeg mange gange til præsten for at spørge ham om det jeg havde lært i den katolske kirke. Hver gang var resultatet at jeg følte at jeg i årevis var blevet holdt for nar. Efterhånden som min undersøgelse sammen med Jehovas vidner fortsatte, lærte jeg betydningen af Johannes 8:32: ’I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.’ For første gang følte jeg sand lykke. Snart indviede jeg mig til Jehova og blev døbt.“

● En anden der oprigtigt søgte den sande kristendom var en baptist i Detroit, Michigan, og han fortæller: „Da jeg var tyve år gammel begyndte jeg som pianist at spille sammen med kirkekor, og det var en skuffelse for mig når jeg så at de der begik umoralske handlinger aldrig mistede deres stillinger. Jeg følte at hvis Gud ville acceptere disse mennesker, ønskede jeg hverken ham eller hans Bibel. Dog blev jeg stadig ved med at spille for en hvilken som helst kirke der betalte mig godt for det. Efter tyve års forløb begyndte jeg at tænke alvorligt over skaberværkets undere. Min søster, der lagde mærke til mit ønske om at forstå Bibelen, overtalte mig til at studere sammen med Jehovas vidner. Det jeg begyndte at lære var lige det modsatte af det jeg havde lært som barn. Jeg lærte om muligheden for at leve evigt på jorden i Paradiset! De onde skulle ikke brændes for evigt. Jehova tolererede ikke ondskab. Han har fastsat et tidspunkt til at rense jorden!

Nu kunne jeg ikke længere spille for kirkerne. Selv om mine indtægter fra kirken havde hjulpet mig til at give mine børn en bekvem tilværelse, opgav jeg hurtigt dette og tog arbejde i en restaurant indtil der viste sig en mere gunstig mulighed. Jeg blev ved at gøre fremskridt indtil jeg kunne indvi mig og symbolisere det ved dåben.“

● En katolik boede på et kloster i Illinois. Der gav man ham bøger at læse om „helgenernes“ liv. Men i stedet for at inspirere ham til at blive en sådan helgen tog disse bøger modet fra ham og han forlod klosteret. Ikke lang tid efter blev han gift. En dag i kirken uddelte seniorpræsten et spørgeskema med forskellige forslag til ændringer og bad sognebørnene afmærke hvilke ændringer de gik ind for. Han og hans hustru afmærkede nogle få og tilføjede så nederst på listen „bibelkurser“. Kort efter henvendte de sig til deres seniorpræst og spurgte ham personligt hvordan det lå med at organisere en bibelstudiegruppe i deres kirke; men han svarede: „Jeg tror ikke at der er interesserede nok i sognet til at vi kan danne en gruppe.“ Derfor prøvede de at studere selv.

Efter at de var begyndt at undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner bad de om at få deres navne fjernet fra kirkelisten. En dag derefter mødte de tilfældigt en ung præst som spurgte dem hvorfor de ikke længere kom i kirken, og de fortalte ham om deres bibelstudium sammen med Jehovas vidner. Han spurgte om han måtte overvære det og blev indbudt til at være med. Til at begynde med sagde han at han troede på Bibelen, men det viste sig snart at det gjorde han ikke. Under studiet gjorde han indsigelse imod at det skulle være nødvendigt for kristne at holde sig adskilt fra verden, og han gav udtryk for at han ikke troede på eksistensen af en personlig djævel. Med hensyn til Lazarus’ opstandelse holdt præsten stædigt fast ved at Lazarus ikke virkelig havde været død. Alle sådanne udtalelser af præsten gjorde blot ægteparret mere overbevist om at de havde fundet den sande religion blandt Jehovas vidner.

● En katolik i Portland, Oregon, kom til samme erkendelse: „Min søgen efter sandheden indledtes da jeg begyndte at se de mange uoverensstemmelser inden for kirken, for eksempel med hensyn til fødselskontrol. Jeg hørte om de forandringer der skete, men i lang tid ville jeg ikke tro det, da jeg ikke så dem ske i min egen kirke. Men når jeg overværede gudstjenester i andre sogne så jeg til min overraskelse mange forandringer. Det var mig så meget imod at jeg mistede min tro på kirken. Noget af det der rev mig ud af min tryghed i kirken var de ændringer der skete i liturgien, bønnen og ceremonierne. Dagen før påske 1969 trak jeg mig bort fra den katolske kirke. Nogle få måneder senere overværede jeg Jehovas vidners internationale stævne ’Fred på jorden’ sammen med min familie.

Jeg tog imod tilbudet om at studere Bibelen nærmere. Til at begynde med var jeg sen til at gøre fremskridt og acceptere sandheden. Men det gik fremad da jeg begyndte at forberede mig til menighedens møder og til det bibelstudium der blev holdt med mig. Det Jehovas vidne der hjalp mig med at studere kunne altid svare på mine spørgsmål, eller kunne i det mindste finde svarene frem til mig. En dag da vi havde gennemgået kapitlet ’Almindelige skikke som mishager Gud’ i bogen Sandheden der fører til evigt liv, skaffede jeg mig af med alle mine rosenkranse og religiøse billeder. Det var vendepunktet i min anerkendelse af sandheden ud fra Bibelen. Jeg indsendte min udmeldelsesbegæring til den katolske kirke og blev døbt som et Jehovas vidne.“

Hvis De endnu ikke har overværet et af Jehovas vidners møder i en af deres rigssale, hvorfor så ikke prøve det i denne uge? Måske vil også De få et gunstigt indtryk af det De kommer til at se og høre. Og hvis De ønsker at forstå Bibelen, hvorfor så ikke bede et af Jehovas vidner om at hjælpe Dem til at lære Bibelen bedre at kende, sådan som hundredtusinder har gjort? Hvis det er forståelse af Guds ord De beder ham om, samt en livsførelse der er i harmoni med hans ord, vil De finde svaret på Deres bøn.