Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w74 15/6 s. 267-270
  • Vil sygdom og lidelse nogen sinde ophøre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vil sygdom og lidelse nogen sinde ophøre?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gamle sygdomme eksisterer stadig
  • Hvorfor lægevidenskaben ikke har standset sygdom
  • Andre grunde til at sygdom fortsætter
  • Moderne „fremskridt“ medfører sygdom
  • Vil sygdom og lidelse ophøre?
  • Bliver vi nogen sinde fri for sygdom?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Det 20. århundredes pestsygdomme
    Vågn op! – 1997
  • Er vi ved at vinde kampen mod sygdom og død?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Vil vi blive befriet for sygdom?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
w74 15/6 s. 267-270

Vil sygdom og lidelse nogen sinde ophøre?

SYGDOM og lidelse har fulgt menneskeheden gennem hele historien. Alle kulturer har forsøgt at lindre eller fjerne menneskets lidelser, men med begrænset held.

Hvor kan man, selv i dag, vende blikket hen uden at se elendighed på grund af sygdom og lidelse? Er man ikke selv ramt af sygdom, kender man i det mindste nogle som er det. Vi spørger stadig: Vil sygdom og lidelse nogen sinde ophøre?

Jesus Kristus viste for mange hundrede år siden at vi kunne forvente at sygdom ville fortsætte helt ind i den tidsperiode han kaldte „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“. (NW) Han sagde: „[Der skal være] pest og hungersnød både her og der.“ (Matt. 24:3-7; Luk. 21:10, 11) Ordet „pest“ gengives i The New Testament in Basic English med „sygdomsudbrud“, og i The Living Bible med „epidemier“.

Som det ofte er blevet fremhævet i dette blad, gik menneskeheden ind i „afslutningen på tingenes ordning“ i året 1914. Meget af den sygdom vi ser, er derfor en opfyldelse af Jesu ord. Nogle rejser ikke desto mindre tvivl om Jesu profeti og dens nutidige opfyldelse. På hvilken måde?

Nogle spørger: Hvad er så usædvanligt ved den forudsigelse? Har der ikke altid været pest eller sygdom? Jo, det er rigtigt at omfattende sygdom og lidelse ikke er noget nyt. Men fortvivlende nok varer dette ved i dag, til trods for at man råder over de bedste lægevidenskabelige hjælpemidler, medicinske fakulteter og hospitaler. Viden om sundhed og lægevidenskab er udbredt til jordens fjerne egne. Alligevel florerer sygdom. Dette er med til at markere vor tid som en særlig tid.

På den anden side spørger nogle om ikke lægevidenskaben har sejret over de fleste sygdomme. Hvis det er tilfældet, er Jesu ord ikke gået i opfyldelse. Lad os nu undersøge kendsgerningerne for at se om Jesus talte sandt eller om videnskaben får sygdom til at ophøre.

Gamle sygdomme eksisterer stadig

Betragt engang koleraen, en gammel sygdom. Er den forsvundet? Slet ikke. Tidligt i 1960erne begyndte det som nogle har kaldt en „pandemi“ — en verdensomspændende epidemi — af kolera i Indonesien, og den bredte sig ud over det meste af Asien. I 1971 rapporterede fjorten lande (en tredjedel af landene med koleratilfælde) sygdommen for første gang.

Koleraen er forholdsvis ny i Afrika. Alligevel blev der i løbet af 1971 og 1972 officielt konstateret cirka 80.000 tilfælde på dette kontinent, hvoraf 20.000 resulterede i dødsfald. Så sent som sidste sommer ramte en koleraepidemi Italien. Forsøg på at beherske koleraen har kun haft begrænset succes.

Malariaen er en anden gammel plage. Er den stadig virksom? Fra tid til anden udtaler en læge eller en organisation sig om udsigterne til en malariafri verden. For eksempel pralede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1961 af „en hel række effektive medikamenter til brug ved behandlingen [af malaria], uanset sygdommens stadium“. Hvor effektive var disse „effektive medikamenter“? Samme år var der en dramatisk stigning i antallet af malariatilfælde! Dermed sluttede dét som en medicinsk professor har kaldt ’en periode med ubekymrethed’ i forbindelse med sygdommen.

I løbet af blot fire måneder (fra slutningen af 1971) mere end fordobledes antallet af malariatilfælde i Sri Lanka, idet tallet steg til 20.000. Ja, malariaen er stadig aktiv. Malaria, trachom og bilharziose (sneglefeber) plager nu 800 millioner mennesker i verdens forarmede lande. Desuden er der kopper, tuberkulose, difteri, gigtfeber, polio og influenza — som alle stadig kræver menneskeliv. Man har ikke bragt sygdom til ophør!

Men hvad er grunden til at sygdom varer ved, trods lægevidenskabelige fremskridt? Der findes flere grunde.

Hvorfor lægevidenskaben ikke har standset sygdom

Én grund er at lægevidenskaben ikke fuldstændig kan udrydde alle de meget små organismer som forårsager sygdomme. Der findes for mange til at mennesket kan få bugt med dem. Men er et antal sygdomme ikke blevet standset med vacciner? Jo, der har været nogle sejre. Men læg mærke til hvad Peter Farb skriver i Ecology (1970):

„Der findes nu vacciner som beskytter mod polio, mæslinger, kopper, stivkrampe, kolera og adskillige andre frygtede sygdomme. Disse sejre er imidlertid for en stor del illusoriske. Man tager ikke i betragtning at mikrobeorganismerne særdeles hurtigt kan . . . forandres, hvilket resulterer i nye stammer, der er resistente over for menneskers stærkestvirkende medikamenter.“

Bakterier udvikler nye stammer der er modstandsdygtige over for medicin. For eksempel kan stærkere former for gonorré, malaria, tuberkulose og bacillær dysenteri modstå kendte antibiotika.

Mexico har ført en energisk kamp mod det efter sigende „største tyfusudbrud der er forekommet noget sted i verden i adskillige årtier“. Selv om der findes medicin mod tyfus, har denne særlige bakteriestamme ikke reageret på behandling.

Andre grunde til at sygdom fortsætter

Man må huske på at sygdom og lidelse ikke blot er „medicinske“ problemer. Der er spørgsmålet om god ernæring. Mennesker som ikke får tilstrækkelig og rigtig mad er mere udsat for at pådrage sig alvorlige sygdomme. Der er måske en milliard mennesker jorden over som lider af underernæring eller sult. Over 20 procent af de børn som disse mennesker sætter i verden, dør før de er fyldt fem år. Som niveauet er for øjeblikket, vil de i gennemsnit leve tyve år kortere end de børn der fødes i de mere velstående lande.

Sygdom har også sociale og miljømæssige rødder. Det er blevet sagt at sygdomme ikke rammer fuldstændig tilfældigt. Med andre ord: der er en årsag til at de opstår. Snavsede og overfyldte boliger, med urent vand og kun lidt privatliv, fostrer hurtigt sygdom. Og når sygdommen dukker op, trives den under sådanne forhold.

Sådanne fortvivlede levevilkår er ofte en følge af krig, og krige har i de sidste tres år haft international størrelse. Det normale livsmønster er i store områder blevet bragt i uorden. Så opstår der sygdom, den spredes og tager til i styrke, og eliminerer mange lægers flittige anstrengelser. Disse er blot nogle få af grundene til at mennesker ikke har kunnet standse sygdom.

Moderne „fremskridt“ medfører sygdom

Et overraskende moment i sagen er imidlertid at nogle af de fremskridt mennesker har gjort, faktisk har forværret sygdom og lidelse. Også dette bekræfter at Jesus havde ret da han profeterede om „sygdomsudbrud“ i vor tid.

I nogle dele af verden synes smitsomme sygdomme som malaria og kolera at være under kontrol, i det mindste i øjeblikket. Der er tilstrækkeligt med fødemidler i disse områder, og ingen „varme“ krige. Men der er alligevel sygdom og lidelse. Hvorfor?

Sammen med de nævnte „goder“ følger det moderne industrisamfund med dets stress og jag og psykiske belastninger. Hjerteanfald og fordøjelsesproblemer kræver mange ofre. Røg fylder luften og medvirker til åndedrætslidelser og kræft. Overvægt er også et problem. Hver femte mand og hver fjerde kvinde i Amerika er overvægtig og et hovedmål for bestemte dødssygdomme, deriblandt sukkersyge.

Noget andet er at videnskabens tilsyneladende fremskridt har skabt en vis ligegyldighed og ubekymrethed hos tusinder af mennesker. Man nærer overdreven tiltro til lægevidenskaben. Dr. John J. Witte fra Centeret for Sygdomskontrol i Atlanta, Georgia (U.S.A.), giver et eksempel: „Jeg er overbevist om at der findes mange unge forældre som er meget mindre forfærdede over polioens hærgen end forældre for ti år siden, fordi de ikke har gennemlevet epidemier eller set poliotilfælde.“ Som et resultat, siger han, „kunne polio spredes ganske betydeligt, hvis den vandt indpas i visse områder“.

Muligheden for massive epidemier, ikke blot af polio men også af andre tilsyneladende besejrede sygdomme i de „udviklede lande“, eksisterer virkelig. Man kan således læse: „En katastrofal ændring i den amerikanske levestandard ville endnu en gang gøre tuberkulose til en trussel for millioner af mennesker i hele landet.“ — Health and Disease, Time, Inc. (1965).

Vil sygdom og lidelse ophøre?

Uanset hvordan man undersøger spørgsmålet, må man erkende at Jesu ord er gået i opfyldelse. Sygdom varer ved på trods af — og undertiden på grund af — de helhjertede og omhyggelige lægevidenskabelige bestræbelser for at opnå det modsatte. Der er kun ringe grund til virkelig optimisme hvis man venter at mennesker skal kunne løse menneskehedens sundhedsproblemer. Men betyder det at sygdom aldrig vil ophøre?

Mange har slået sig til tåls med denne holdning, idet de har den samme opfattelse som René J. Dubos, der skriver i Mirage of Health: „Fuldstændig og varig frihed for sygdom er kun en drøm.“ Men drømmen kan gå i opfyldelse! Vi har et fornuftigt grundlag for at tro at sygdom vil ophøre!

Er det ikke rimeligt at se hen til Gud, menneskets Skaber, som den der varigt kan løse vore sundhedsproblemer? Hvem kender mennesket bedre? Han lover i Bibelen at den nuværende onde verdensordning snart vil blive ødelagt af Jesus Kristus. Derefter skal Jesu rige regere „’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.’ Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden“. (1 Kor. 15:25, 26) Hvis døden skal forsvinde må de forhold der medfører død — for eksempel sygdom og alderdom — også bringes til ophør, ikke sandt?

At Gud virkelig ønsker at bringe sygdom og lidelse til ophør og at han kan gøre det, vises ved den lov han gav sit folk Israel i fortiden. Når israelitterne adlød Loven, blev deres liv forlænget og de blev beskyttet mod mange sygdomme og plager fra nabolandene. (2 Mos. 15:22-26; 23:25; 3 Mos. 26:14, 16, 25; 5 Mos. 28:15, 20) Men ulydighed eller synd mod Loven førte til unødvendig sygdom.

Synd eller brud på Guds lov var således nært forbundet med sygdom. Dette understreges også i profetien i Esajas 33:24, som fik en opfyldelse på fortidens Israel. Den lyder: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’“ Hvordan kunne nogen dér tilbage i tiden sige det? Verset svarer: „Folket der har sin synd forladt.“ Når israelitterne igen var lydige mod Gud, opnåede de det man kunne kalde ’åndelig sundhed’. Og det medførte de fysiske fordele Jehova havde lovet. (Se også Salme 103:1-5.) Dette er lige så sandt i dag.

De der følger Guds lov imod kønslig umoralitet, for eksempel, bliver ikke ramt af kønssygdomme. De der holder legemet rent for cigaretter, udsætter ikke med vilje sig selv for frygtelige former for kræft. Lydighed mod Gud betyder virkelige fordele nu i sundhedsmæssig henseende. — Matt. 5:27, 28; 2 Kor. 7:1.

Men selv om man prøver at føre et retlinet liv, indhentes man en dag af døden. Hvorfor? Fordi vi mennesker er født ufuldkomne; vi har fået synd i arv. (Rom. 5:12) Og vi har i realiteten intet herredømme over denne form for synd. Da Jesus var på jorden viste han sin magt over al synd ved mirakuløst at give eller genoprette sundhed. Vi læser om hans helbredelse af en lam mand: „’Søn! dine synder forlades dig. . . . Jeg siger dig: Stå op, tag din seng og gå hjem!’ Og han stod op og tog straks sengen.“ — Mark. 2:5-12; Matt. 9:1-5.

Når Jesus kunne tilgive synd og genoprette den bogstavelige sundhed da han levede og virkede i et begrænset område på jorden, kan han helt sikkert gøre endnu mere når han hersker fra himmelen. Al synd vil blive udryddet. Ud over hele jorden vil der finde helbredelse sted.

Den forstandige vil nu adlyde Guds love. Han vil forsøge at beskytte sit helbred. Men han ved at den virkelige afslutning på lidelser vil komme fra Gud i hans nye tingenes ordning. Undersøg derfor Bibelen sammen med Jehovas vidner og find ud af hvordan også du kan opleve den tid da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’“ — Es. 33:24; Åb. 21:1-4.

[Grafisk fremstilling på side 267]

Stigning i antal sygdomstilfælde 1960-1969 — U.S.A.

Hjertesygdomme: 21%

Lungekræft: 49%

Kønssygdomme: 200%

Befolkning: 13%

[Illustration på side 269]

Forestil dig hvor meget behageligere livet vil være når sygdom og lidelse er forsvundet

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del