Er vi ved at vinde kampen mod sygdom og død?

ALDRIG mere sygdom, aldrig mere død! I de fleste menneskers ører lyder dette som ønsketænkning. Wade W. Oliver, der er læge og professor i bakteriologi, har skrevet: „Lige fra historiens begyndelse har sygdom på uoverskuelig vis bestemt menneskehedens skæbne . . . Store epidemier har med uhyggelig hast bredt sig i befolkningerne . . . Sygdom har for bestandig sat sine spor.“

Vil dette billede ændre sig? Er lægevidenskaben på nippet til at udrydde alle sygdomme og måske endog døden?

Der kan ikke herske tvivl om at læger og videnskabsfolk har gjort store fremskridt i sygdomsbekæmpelsen. Vi kan være taknemmelige for at det i slutningen af forrige århundrede lykkedes at udvikle en effektiv behandling af kolera, og at man fandt en vaccine mod kopper. Koppevaccinen blev fremstillet i 1796 af Edward Jenner af pus fra de mindre farlige kokopper. Den amerikanske præsident Thomas Jefferson talte på manges vegne da han i 1806 skrev til Edward Jenner: „De kan med tilfredshed tænke på at menneskeheden aldrig vil glemme at De har levet; fremtidens nationer vil kun kende denne afskyelige koppesygdom fra historiebøgerne.“

Lægevidenskabens landvindinger i kampen mod sygdomme som difteritis og børnelammelse bør nævnes med taknemmelighed. Og hvem er ikke lykkelig for de seneste fremskridt i behandlingen af hjertesygdomme og kræft? Der er dog stadig mange mennesker som dør af disse lidelser. Det mål at udrydde alle sygdomme og lidelser har vist sig at være vanskeligt at nå.

„Nye“ sygdomme

Samtidig med fremkomsten af skannere og plastikkirurgi i vor tid, er der paradoksalt nok også dukket en række „nye“ sygdomme op, deriblandt legionærsyge, toksisk shock syndrom og den meget omtalte dræbersygdom AIDS.

Mange sætter ganske vist spørgsmålstegn ved hvor nye disse sygdomme er. I en artikel i U.S.News & World Report siges der at nogle af dem har eksisteret i lang tid men nu blot er blevet mere nøjagtigt diagnosticeret og har fået nye navne. For eksempel blev legionærsyge, som først blev beskrevet i 1976, måske tidligere fejldiagnosticeret som lungebetændelse. Tilsvarende er toksisk shock syndrom måske førhen blevet forvekslet med skarlagensfeber.

En række andre sygdomme lader ikke desto mindre til at være nye. AIDS er nok den bedst kendte. Denne dødelige sygdom blev første gang beskrevet og navngivet i 1981. En anden, men mindre kendt, „ny“ sygdom er den der på engelsk kaldes Brazilian purpuric fever. Den blev identificeret i Brasilien i 1984 og har en anslået dødelighedsprocent på 50.

Ingen helbredelse i sigte

Trods de ihærdige bestræbelser er det endnu ikke lykkedes at kurere alle menneskelige lidelser. Ganske vist er middellevetiden blevet forlænget med 25 år siden år 1900. Men det er først og fremmest sket i kraft af at man har nedbragt børne- og spædbørnsdødeligheden. Menneskets levetid er stadig, som Bibelen siger, „halvfjerdsindstyve år“. — Salme 90:10, da. aut.

Det skabte derfor avisoverskrifter da Anna Williams i december 1987 døde i en alder af 114. En columnist skrev om frøken Williams’ død: „Videnskabsmænd mener at 115 til 120 år muligvis er den øverste grænse for menneskets levetid. Men hvorfor? Hvorfor skulle kroppen ikke kunne fungere mere efter 70-80 år, eller selv 115 år?“

I 1960’erne fandt forskerne ud af at menneskeceller tilsyneladende kun kan dele sig cirka 50 gange. Når denne grænse er nået, lader det til at være umuligt at holde cellerne i live længere. Dette modsiger tidligere videnskabelige teorier om at menneskeceller under de rette betingelser kan leve uendeligt.

Mange lidelser er imidlertid menneskeskabte. En forsker siger meget tankevækkende: „Sygdomme er ikke blevet besejret ved biomedicinske midler alene. Sygdommens historie er nært forbundet med sociale og moralske faktorer.“

Verdenssundhedsorganisationen oplyser: „I stedet for at forebygge sygdomme har vi skadet os selv i den tro at videnskaben, lægerne og hospitalerne ville finde en måde at helbrede os på. Selvfølgelig kan vi ikke klare os uden de livreddende lægefaciliteter. Men lad os gøre os klart at de ikke forøger vor ’sundhed’; de forhindrer os højst i at dø. . . . Rygerens og drankerens selvdestruktive trang, samt arbejdsløshedens nedbrydende virkning på sind og legeme, er nogle af de ’nye sygdomme’. Hvorfor tillader vi en ’epidemi’ af trafikulykker som ødelægger manges tilværelse og tærer på vores økonomiske ressourcer?“

Vi trækkes stadig med sygdom, lidelse og død. Alligevel kan vi tillidsfuldt se frem til at sygdom og død en dag vil forsvinde. Der er endda al grund til at tro at det snart vil ske.

[Ramme på side 4]

„Ægyptens ondartede lidelser“

At mennesker lige fra de tidligste tider forgæves har bekæmpet sygdomme, fremgår også af Bibelen. Moses talte interessant nok om „Ægyptens ondartede lidelser“. — 5 Mosebog 7:15.

Blandt disse lidelser var tilsyneladende elefantiasis, dysenteri, kopper, byldepest og øjenbetændelse. I det store og hele undgik Moses’ folk dog at pådrage sig disse sygdomme, takket være Lovpagtens strenge hygiejneregler.

Ved en grundig undersøgelse af ægyptiske mumier har man identificeret flere andre af „Ægyptens ondartede lidelser“, herunder ledbetændelse, betændelse i hvirvelsøjlen, tand- og kæbesygdomme, blindtarmsbetændelse og podagra. Et gammelt lægeskrift, Papyrus Ebers, omtaler endog svulster, mave- og leverlidelser, sukkersyge, spedalskhed, betændelse i øjets bindehinde og døvhed.

De ægyptiske læger i fortiden gjorde deres bedste for at bekæmpe sådanne sygdomme og udviklede forskellige medicinske specialer. Den græske historiker Herodot skrev om Ægypten: „Der er fuldt af læger alle vegne; nogle er øjenlæger, andre læger for hovedet, der er tandlæger, underlivslæger og læger for de usynlige sygdomme.“ Men meget af den ægyptiske „lægekunst“ var dog ikke andet end religiøst kvaksalveri der intet havde med videnskab at gøre.

Nutidens læger har haft langt større succes i deres sygdomsbekæmpelse. Alligevel konkluderer Jessie Dobson, der er medicinsk forsker, meget tankevækkende: „Hvad kan man lære af de forløbne års sygdomsforskning? Den slutning man kommer til efter en undersøgelse af kendsgerningerne synes at være at oldtidens sygdomme og skavanker ikke var markant forskellige fra nutidens . . . Al vor viden og kunnen inden for patientforskningen har åbenbart ikke gjort meget til at udrydde sygdom.“