Nyheder på nært hold
Sejr over kriminaliteten?
● I 1972 oplevede De forenede Stater den første nedgang i kriminalitetstallene i 17 år. Nedgangen, der var på to procent, fik mange til at tale om at man nu var begyndt at ’vinde krigen mod kriminaliteten’. Men denne tale forstummede da man så tallene for det følgende år. Antallet af alvorlige forbrydelser — som for eksempel mord, voldtægt, overfald under skærpende omstændigheder, indbrud og biltyveri — var steget fem procent i 1973. Alt i alt blev der begået over 6.100.000 forbrydelser, cirka 19.400 hver dag året rundt.
Der er nu foretaget en statistisk undersøgelse som viser at problemet er langt større end politiets tal har vist. Undersøgelsen afslører at det langtfra er alle forbrydelser der anmeldes til politiet. I New York, Los Angeles, Chicago og Detroit begås der dobbelt så mange alvorlige forbrydelser som der anmeldes. I Philadelphia er antallet fem gange højere end det fremgår af politiets optegnelser.
Kan nye love, større politistyrker, nye opklaringsmetoder med forebyggende virkning, dæmme op for dette? Nej, for kriminalitet er, som en lederskribent har udtrykt det i The Wall Street Journal, „en ydre tilkendegivelse af samfundets karakter, indstilling og livsanskuelse“. Noget som bekræfter dette, er at „ærlige“ ansatte hvert år stjæler halvfjerds gange mere end de kriminelle! Der skal et helt nyt samfund til — et samfund der bygger på kærlighed til Gud og kærlighed til næsten — for at man kan overvinde kriminaliteten. Det er hvad løftet om „’nye himle og en ny jord [et nyt jordisk samfund]’, hvor retfærdighed bor“, vil betyde for menneskeheden. — 2 Pet. 3:13.
En anden form for afspænding
● Når man taler om afspænding, tænker man som regel på de diplomatiske tilnærmelser mellem De forenede Stater og de store kommunistiske lande, Sovjetunionen og Kina. Men der er en anden afspænding som er sket i samme tempo som afspændingen mellem disse politiske stater.
Denne afspænding har fundet sted mellem Vatikanet og de kommunistiske lande, specielt i Østeuropa. Den begyndte i 1963 da pave Johannes XXIII kort før sin død modtog den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjóvs datter og svigersøn i audiens. Siden da har Vatikanet fået besøg af sådanne ledere som den russiske præsident Nikoláj Podgórnyj (i 1967) og den rumænske præsident Nicolae Ceaus̩escu. Pavedømmet har forhandlet sig frem til overenskomster med det kommunistiske Tjekkoslovakiet, Ungarn og Polen, og udvekslet diplomater med Jugoslavien. Tre katolske præster i Ungarn som var blevet ekskommuniceret fordi de var blevet medlemmer af den lovgivende forsamling, blev genindsat i deres embede i 1971.
Endnu et betydningsfuldt skridt blev taget i februar i år, da pave Paul VI afsatte den antikommunistiske kardinal Mindszenty fra sin stilling som Ungarns primas. Som meddelt i den italienske avis Il Messaggero, blev dette gjort for at fjerne „den væsentligste hindring for udviklingen af forholdet mellem pavestolen og . . . det kommunistiske styre [i Ungarn]“. Kilder i Vatikanet venter at de diplomatiske udspil til marxistiske herskere vil fortsætte.
Alt dette betegner en radikal vending i forhold til dengang pave Pius XII for femogtyve år siden fastslog at alle „ateistiske kommunister“ skulle udstødes af kirken. Ligesom det frafaldne Israel gjorde i fortiden, udstrækker Vatikanet nu „følere“ i mange retninger i det forfængelige håb om at finde sikkerhed. — Hos. 7:11; Ez. 16:26, 28, 29.
Dyrere husholdning
● En gallupundersøgelse i U.S.A. i 1937 viste at en familie på fire dengang levede for cirka 180 kroner om ugen. Nu er tallet oppe på 912 kroner. Det er især fødevarepriserne der hele tiden stiger. Situationen er tilsvarende her i Europa, og det samme gælder i Japan, Canada og andre „udviklede“ lande. Der bliver stadig mindre kød på bordet.
Men hvor mange af den ene milliard mennesker der lever i de rigere lande tænker på at de til opfodring og opfedning af deres kvæg faktisk bruger lige så meget korn som andre to milliarder mennesker må leve af?
Den tid er måske nær da vi alle kommer til at indse at det vi rettelig bør bede om, ikke er ’vort daglige kød’, men blot ’vort daglige brød’. (Matt. 6:11) Vi gør klogt i at anlægge det bibelske synspunkt: „Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ — 1 Tim. 6:8.
Religionen — hvor stor indflydelse?
● For at fastslå hvilke institutioner der har størst indflydelse i De forenede Stater foretog bladet U.S. News & World Report for nylig et rundspørge blandt 500 fremtrædende amerikanere. Bladet anførte atten større organisationer og institutioner og bad de adspurgte om at bedømme hvor stor indflydelse hver enkelt har „på afgørelser eller handlinger der berører nationen som et hele“.
Førstepladsen gik til fjernsynet, som blev efterfulgt af Det hvide Hus, højesteretten og aviserne. Læreanstalterne blev anbragt på tolvtepladsen, mens de to store politiske partier kom ind på fjortende- og syttendepladsen. Og nederst på listen: „Kirkesamfundene“.
Som en kommentar til dette skrev bladet: „En langvarig mistanke om at religionen, læreanstalterne og de politiske partier ikke har så stærk indflydelse som man engang mente, synes bekræftet af disse svar, som er afgivet af ledende amerikanere.“
At kirkernes indflydelse er dalet, falder sammen med at de ikke har fastholdt Bibelens moralprincipper. Man mindes uvilkårligt Jehova Guds ord til lederne i fortidens frafaldne Israel: „Se, [Jehovas] ord har de vraget, hvad visdom har de?“ — Jer. 8:9.
Tabene vokser
● Det første dødsoffer krævedes den 15. august 1969, da maskingeværild slog ind i en lejlighed og dræbte en niårig dreng der lå og sov. Mindre end fem år senere — lørdag den 20. april 1974 — krævede voldshandlingerne i Nordirland dødsoffer nr. 1000. Heri er kun medregnet ofre for de direkte terrorhandlinger, og ikke dødsfald som følge af ulykkestilfælde. Blandt de tusind dræbte er femten børn under tolv år.
Nordirland har cirka halvanden million indbyggere. Hvis en lignende procentdel af befolkningen blev dræbt i et land som for eksempel De forenede Stater, ville det betyde et tab på 135.000 — over dobbelt så mange som de amerikanske soldater der har mistet livet i Vietnam!
Befolkningen i Nordirland består af et protestantisk flertal og et katolsk mindretal. Mange mener at konflikten ikke skal betragtes som en religiøs strid. Nej, siger de, der er tale om en mindretalsgruppe som søger større indflydelse i styret, og en flertalsgruppe som er imod dette af frygt for at det kunne bringe deres uafhængighed af den katolske irske republik mod syd i fare.
Men uanset hvordan det forholder sig, er det tydeligt at kirkerne i Nordirland, den katolske og de protestantiske, ikke har kunnet standse voldshandlingerne og bidrage til et fredeligt forhold. Kirkerne kan heller ikke sige sig fri for ansvar for den uenighed og mistillid der er så dybt rodfæstet i befolkningen.
Født med den forkerte krop?
● Ordet „transseksualisme“ forekommer med stigende hyppighed i bøger og blade. En transseksuel er ikke specielt en transvestit (en der klæder sig i det andet køns tøj) og heller ikke nødvendigvis homoseksuel (skønt dette kan være tilfældet). En person der er transseksuel, forkaster direkte det køn han eller hun er født med, og begynder at leve som det andet køn. Mange hævder at de i virkeligheden er „blevet født med den forkerte krop“, og de har gennemgået radikale operationer og hormonbehandlinger for derved at skifte køn. Det anslås at 1500 personer i De forenede Stater og omkring 150 i England har gjort dette. Hvad opnår sådanne mennesker egentlig? Er det muligt at lade et normalt menneske (vi tænker ikke på en der er født hermafrodit, tvekønnet) skifte fra ét køn til et andet?
Svaret er nej. En fransk kirurg med erfaring på dette felt, dr. Georges Burou, siger: „Jeg laver ikke mænd om til kvinder. Jeg omdanner mandlige kønsdele til kønsdele der har et kvindeligt præg. Alt det andet forekommer i patientens sind.“ (Time, 21. januar 1974, s. 64) I realiteten bliver resultatet enten en svært lemlæstet mand der ligner en kvinde, eller en svært lemlæstet kvinde der ligner en mand. Og man kan ikke operere tilbage igen.
De tiltagende tilfælde af transseksualisme er blot endnu et udslag af de „unaturlige“ afvigelser der præger vor tid. (Jævnfør Romerbrevet 1:26.) Den sande hjælp for mennesker i denne situation er ikke kirurgiske indgreb men en ændring i indstillingen. De må ’fornyes i deres sinds ånd’ ved hjælp af Guds ord. — Ef. 4:22-24.