Den gode nyhed forkyndes på hele jorden
„Deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.“ — Rom. 10:18.
1. (a) Hvilket tidspunkt er vi nu nået til? (b) Hvordan kan vi vise at vi er „parate“? (Mark. 13:32-37)
TIDEN er hastigt ved at udløbe! Den generation der har levet siden 1914 har nu i det væsentligste erfaret opfyldelsen af Jesu store profetiske „tegn“, der skildrede „afslutningen på tingenes ordning“. „En trængsel [så stor] som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“, vil snart bryde løs over hele jorden. Vi må forblive årvågne, beredte, parate. Som Jesus siger: „Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen [Kristus Jesus] kommer i en time I ikke forestiller jer.“ Den time da Jehova vil gøre regnskabet op med Satans verden, nærmer sig hastigt! — Matt. 24:3, 21, 22, 34, 42, 44.
2. Hvordan kan vi undgå at være delagtige i Babylon den Stores synder? (Jer. 51:6)
2 Hvis vi skal vise at vi er parate, må vi fuldstændig skille os ud fra al falsk religion og bevare os fri af den. (Jak. 1:27) Til dem der elsker Gud og sandheden siges der rent ud: „Gå ud fra hende [fra Babylon den Store], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ — Åb. 18:4, 5.
3. Hvad viser at falsk religion kun fortjener at blive tilintetgjort?
3 I kristenheden og i de ikke-kristne lande har den falske religions verdensimperium efterhånden opnået et chokerende synderegister. Falsk religion har forkastet den sande og levende Gud, Jehova, og ønsker ikke engang at nævne hans navn. Den har fået folk til at tro på falske, dæmoniske læresætninger, for eksempel om sjælens iboende udødelighed og om pine i et brændende helvede. Dens inkvisition, dens krige og dens undertrykkelse har også bragt lidelser og ulykker over millioner. Husk at dette århundredes to verdenskrige, som kostede 69 millioner livet, begyndte i kristenheden, mellem lande der hævdede at være kristne. Hvor stor er ikke kristenhedens blodskyld! Den falske religions overtro, spådomskunst, spiritisme og brug af rusgifte er også alt sammen noget der er afskyeligt i Jehovas øjne. — 5 Mos. 18:9-13; Es. 65:11, 12.
4. Hvad må sande Guds tjenere gøre?
4 Det er imidlertid ikke nok at gå ud fra falsk religion. Det er også nødvendigt at gå ind i den „ark“ som Jehova har sørget for i dag til åndelig beskyttelse for os. Denne ark er ikke en eller anden bogstavelig bygning, som for eksempel et tempel, eller et bestemt sted på jorden. Som Guds søn, Kristus Jesus, sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ (Joh. 4:24) Sande Guds tjenere skiller sig altså ikke blot ud fra alle former for afgudsdyrkelse og overtro, men de studerer også Guds ord og anvender det i deres liv, idet de opdyrker en kristen personlighed; de er ’åndelige’ i deres tjeneste, idet de giver sig selv helt og fuldt for at vise deres kærlighed til Gud og næsten. — Mark. 12:28-31.
Guds fjender tilintetgøres
5. Hvordan vil dommen over falsk religion blive eksekveret? (Jer. 25:34, 36)
5 Med overraskende pludselighed vil Jehova eksekvere dommen over den falske religions verdensimperium! Åbenbaringen 18:21 skildrer det således: „En stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.’“ Dommen over den vil blive eksekveret hurtigt, og den vil være endelig.
6. Hvorfor vil ’de ti horns’ angreb på „Lammets“ disciple mislykkes? (Matt. 10:28)
6 Men ikke nok med det! Vilddyrets ti „horn“ vil derpå vende sig mod den sande religion og dermed „føre krig mod Lammet“, Kristus Jesus. (Åb. 17:12-14) Nej, de kan ikke røre Kristus på hans himmelske trone, men de kan, tror de, få ram på hans tilsyneladende forsvarsløse disciple her på jorden. Vil de politiske ’horns’ angreb lykkes? Nej! For Jehovas loyale tjenere vil stå fast over for dette sidste dæmoniske angreb, sådan som de i øjeblikket gør i mange lande i Afrika, østen og den kommunistiske verden.
7. Hvorfor kan begivenhederne under og efter Harmagedon kaldes en „god nyhed“? (Åb. 14:6, 7)
7 De politiske ’konger på hele den beboede jord’ vil da befinde sig i den verdenssituation der kaldes Harmagedon, og det er her Lammet, „herrers Herre og kongers Konge“, vil „sejre over dem“. (Åb. 16:14, 16; 17:14) Til sidst vil den sejrende Kristus kaste Satan og dæmonerne ned i uvirksomhedens afgrund og således bane vejen for at hans herlige tusindårige styre kan begynde at velsigne hele menneskeheden. Dét er sandelig en „god nyhed“!
Et glædens paradis
8. Hvilket glædens paradis, kan de der elsker Jehova allerede nu komme ind i? (Es. 35:10)
8 Det er den mulighed der åbner sig for dem der elsker Jehova — ikke blot efter det store slag ved Harmagedon, men også nu! For allerede nu, i denne endens tid, er „bjerget med Jehovas hus“ (stedet for den sande tilbedelse) blevet „grundfæstet over bjergenes top“, de ’bjerge’ hvor Babylon den Store udøver sin sekteriske religion. Det er en glæde at folk fra nationerne nu i tusindvis strømmer til Jehovas folks rigssale og andre steder hvor den sande tilbedelse udøves. Som profetien siger: „Mange folkeslag vil afgjort tage af sted og sige: ’Kom, og lad os gå op til Jehovas bjerg, . . . han vil belære os om sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Es. 2:2, 3, NW.
9. I hvilket omfang er det åndelige paradis nu blevet genoprettet?
9 Til den trofaste rest af Jehovas salvede vidner som har båret hovedbyrden af arbejdet og forfølgelserne i begyndelsen af denne „endens tid“ har der sluttet sig en overvældende „stor skare“. Folk er strømmet til i massevis! Dette fremgår for eksempel af at der i 1976 ved den årlige højtid til minde om Jesu død var 4.972.571 forsamlet i 40.155 menigheder af Jehovas Vidner rundt omkring på jorden. Det åndelige paradis har i sandhed bredt sig til hele kloden! — Dan. 12:4; Åb. 7:9.
10. (a) Hvordan vil det åndelige paradis være som en ark? (Es. 26:20, 21) (b) Hvordan vil hele jorden blive en genspejling af det åndelige paradis? (Sl. 72:18, 19)
10 Dette åndelige paradis vil være som en beskyttende ark med en kostbar last af passagerer, når Guds folk passerer gennem „den store trængsel“ og kommer ind på den rene jord der venter på den anden side. Da vil der ikke længere være grusomme herskere som undertrykker og forfølger! Da vil de der tilbeder Jehova ikke længere skulle kæmpe mod Satan og hans umoralske verden! Medlemmerne af ’den store skare’ vil have et nyttigt, berigende og interessant arbejde at udføre, idet de skal omdanne hele jorden til et smukt bogstaveligt paradis — en vidunderlig genspejling af det åndelige paradis hvorom Esajas skrev: „Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen og juble, ja, juble med fryd. . . . [Jehovas] herlighed skuer de, vor Guds højhed.“ — Es. 35:1, 2.
11. Hvilken forsikring giver Bibelen om at de døde ikke vil blive glemt?
11 De døde vil heller ikke blive glemt! Hvor mange på jorden i dag kan huske eller blot nævne, navnene på deres forfædre som levede for omkring hundrede år siden? Meget få! Men Gud husker dem! Han husker alle vore forfædre som har slidt og lidt i de seks tusind år der er gået af menneskehedens historie. (Joh. 5:28, 29; Mark. 12:26, 27) Og på grundlag af Jesu kærlige offer vil Jehova — den kærlige godheds store Gud — oprejse dem, små som store. De vil komme til at stå foran hans trone med mulighed for at opfylde de krav der da vil blive stillet til dem for at de kan opnå et lykkeligt, fuldkomment liv i al evighed. (Åb. 20:12) Er det ikke en storslået god nyhed? Vi bør i sandhed takke vor herlige Gud som står bag denne gode nyhed!
En „god nyhed“ for vor familie
12. Hvilken kærlig vejledning til familien findes der i Kolossenserbrevet, kapitel 3? Giv nogle eksempler.
12 Vi bør ønske at leve vort familieliv i overensstemmelse med „den gode nyhed“, for den kan hjælpe os til at leve lykkeligt sammen, både nu og i fremtiden. Bibelen, bogen med den gode nyhed, indeholder glimrende principper for os i denne henseende. Hvis vi for eksempel læser det tredje kapitel i Kolossenserbrevet, vil vi dér finde kærlig vejledning som kan hjælpe alle familier til at klare sig godt igennem denne stormfulde „endens tid“. Det er muligt selv i disse kritiske tider at leve lykkeligt sammen som en familie, især når man ’ifører sig kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd’. — Kol. 3:14.
13. Hvilke bibelske eksempler viser værdien af at vejlede børnene fra den spæde barndom?
13 Og hvad med vore børn? Vi elsker dem, og vi ønsker at de skal elske os. Hvilke bedre eksempler på børneopdragelse kunne forældre da følge end dem der findes i Guds ord, og som bidrog til at der fremstod sådanne stærke forkæmpere for sandheden som Samuel, David, Johannes Døber, Timoteus — og, naturligvis, Mesteren, Jesus, selv! Men det er nødvendigt at vi våger over vore børn og vejleder dem lige fra den spæde barndom, så de kan udvikle kristne egenskaber. Vi kan ikke forvente det fuldkomne af dem i denne ufuldkomne verden, men vi kan regne med at Jehova vil velsigne vore bestræbelser, for der siges i Salme 127, vers 3, at vore børn er en gave fra Jehova, og de vil være en velsignelse for de forældre der opdrager dem til at vandre på hans vej.
Et fast standpunkt for Riget
14. Hvilken livsvej vil føre til evig lykke?
14 Er vi ikke lykkelige over at vi har lært Jehova og hans søn at kende? Denne kundskab har ført os ind på en livsvej der fører til evig lykke og som betyder at vi lever et virksomt, meningsfyldt liv, hvor vi først og fremmest lægger vægt på at vise inderlig kærlighed til Jehova og en selvopofrende kærlighed til vor næste, især til vor familie og vore brødre. Når vi lever sandheden behøver vi ikke en lang række forbud. Der er ganske vist nogle få „nødvendige ting“ som vi må afholde os fra, idet de ville skade os åndeligt, for eksempel de ting der omtales i Apostelgerninger 15:28, 29: Afgudsdyrkelse, blod og utugt. Men den kristne livsførelse er ensbetydende med en positiv livsholdning — at vi lever sandheden og er glade og lykkelige som indviede og døbte Guds trælle. Det er et liv der har en mening. Vi vil opnå stor glæde, både nu og på den paradisiske jord, hvis vi følger Paulus’ ord: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven.“ (Kol. 3:23, 24) Det mest betydningsfulde arbejde i dag er forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ på hele jorden til et vidnesbyrd før enden kommer! — Matt. 24:14.
15. Hvilke dele af „den gode nyhed“ som endnu ikke er opfyldt, bør fylde vort hjerte med pris til Gud?
15 Vi ser frem til at Jehova vil skabe „nye himle og en ny jord“ hvor „retfærdighed [skal] bo“. Hvilken herlig dag vil det ikke være når alle de 144.000 medlemmer af Kristi „brud“ ved en opstandelse i ånden er blevet forenet med ham i himmelen, og når det nye rene samfund af mennesker fuldt ud fungerer her på jorden! Selve den vished som denne gode nyhed giver os, fylder vort hjerte med pris til den store Gud som „gør alting nyt“ og som lover at „tørre hver tåre“ af menneskenes øjne og at fjerne alt det der er årsag til skrig eller smerte. Ja, selv den fjende der hedder døden vil forsvinde under Kristi riges herlige styre. Lad da os, der i dag har taget et fast standpunkt for dette rige og som støtter Jehovas suverænitet, gøre vort yderste for til sidst at blive fundet „uplettede og dadelfri og i fred“. — 2 Pet. 3:13, 14; Åb. 21:1-5; 1 Kor. 15:25, 26.
Der er et arbejde at gøre!
16. Hvilket betydningsfuldt arbejde er endnu ikke fuldført? (Joh. 14:12)
16 Dengang Jesus vandrede her på jorden påbegyndte han noget der skulle brede sig indtil det fyldte hele jorden. Selv mens den daværende generation levede, blev det sagt: „Den gode nyhed . . . er blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen.“ (Kol. 1:23) Jesus forudsagde imidlertid at der skulle aflægges et endnu større vidnesbyrd ved „afslutningen på tingenes ordning“, idet han sagde at „den gode nyhed først [skulle] forkyndes blandt alle nationerne“. Og hvad så? „Så vil enden komme.“ (Mark. 13:10; Matt. 24:3, 14) Er dette forkyndelsesarbejde nu blevet fuldført? Nej! For enden er endnu ikke kommet.
17. Hvorfor vil Jehovas vidner have travlt lige indtil „den store trængsel“ bryder løs? (Es. 6:8, 11)
17 Enden kommer ikke blot fordi vi måske synes at tiden er inde, eller fordi vi synes at vort distrikt er blevet godt gennemarbejdet. Nej, den kommer når Jehova har ladet det store arbejde med at forkynde Riget udføre i den udstrækning han ønsker det; så vil han lade „den store trængsel“ komme. Indtil det sker er der et arbejde at gøre! Og det er os, Jehovas vidner, der har fået dette arbejde overdraget! Når „den store trængsel“ bryder løs skulle forkyndelsesarbejdet være i fuld gang, ja være på sit højeste overalt på jorden. Når Herren Jesus kommer for at eksekvere dommen vil det komme som en fuldstændig overraskelse — selv for Jehovas folk, for det vil uden tvivl ske på det tidspunkt hvor de har allermest travlt!
18. Hvorfor er det nødvendigt at ’holde sig vågen’? (Luk. 21:34-36)
18 Jesus sagde: „Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. . . . Hold jer vågne.“ (Mark. 13:32-37) Tænk hvis Jehovas vidner i deres forventning om „den store trængsel“, i 1914, i 1925, i 1975 eller på et hvilket som helst andet tidspunkt, havde taget den med ro, var holdt op med at være vågne eller med at lægge planer for fremtiden! Ville vi så have haft det omfattende åndelige paradis vi ser i dag? Hvor kan vi være glade for at Jehova har givet sit folk kraft og styrke til fortsat at lade den gode nyhed lyde overalt på jorden!
19. Hvad vil det sige at tilbede Gud med ånd og sandhed i vor tid? (Åb. 7:15)
19 Jehovas voksende teokratiske samfund vil stadig have fremgang, det vil være en fremadskridende organisation lige indtil og igennem „den store trængsel“. For dét at tilbede Gud med ånd og sandhed er ensbetydende med en positiv, begejstret, energisk og fremadskridende indsats. I flere og flere af jordens lande, i vesten, i østen og andre steder, aflægges der nu et grundigt vidnesbyrd, og hvem véd i hvor stor udstrækning „den herlige gode nyhed“ endnu vil blive forkyndt før enden kommer! Ligesom Paulus må vi sige ’ve os’ om vi ikke forkynder den gode nyhed, for det er Guds vilje at den skal forkyndes, og det er det arbejde han ønsker udført i dag! — 1 Kor. 9:16.
20. Hvordan kommer troen „af det man hører“? (Rom. 10:10)
20 Jesus viste selv hvordan den gode nyhed skulle forkyndes, og hans salvede disciple har fulgt i hans fodspor lige til den dag i dag. Apostelen Paulus henviste til dette med et citat fra Esajas 52:7: „Hvor skønne er fødderne på dem som forkynder godt nyt om gode ting!“ Overalt på jorden har „en stor skare“ nu sluttet sig til den salvede rest i forkyndelsen af den gode nyhed. Men det er ikke alle der lytter til budskabet. Paulus siger: „Dog var det ikke alle der adlød den gode nyhed. Esajas siger jo: ’Jehova, hvem troede på det de hørte af os?’ Troen kommer altså af det man hører. Og det man hører, kommer gennem ordet om Kristus. Dog spørger jeg: Hørte de da ikke? Jo vist, ’deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.’“ — Rom. 10:15-18; Es. 53:1; Sl. 19:5.
21. Hvad viser at „den gode nyhed“ ikke kan holdes tilbage? (Åb. 10:7)
21 I dag ligner forholdene dem på Paulus’ tid. „Den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ om hans Kristus bliver forkyndt til jordens fjerneste egne. I nogle lande har tyranniske herskere eller indgroet babylonisk religion hindret sandhedens lys i at skinne. Men den gode nyhed bliver stadig forkyndt, og flere og flere steder ’kommer troen af det man hører’.
22. Hvad bør vi, i forventning om den gode nyheds sejr, nu være optaget af?
22 Måtte vi fortsat være „udrustet med fredens gode nyhed“ som sko på vore fødder, og måtte vi, med Paulus som forbillede, fortsat „aflægge grundigt vidnesbyrd om den gode nyhed om Guds ufortjente godhed“. (Apg. 20:24; Ef. 6:15) Ja, måtte vi ’leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt, . . . så vi står fast i én ånd, idet vi med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på, den gode nyhed og i ingen henseende skræmmes af vore modstandere’. (Fil. 1:27, 28) Den „gode nyhed“ vil sejre! Måtte vi hver især være ivrigt optaget af at forkynde den gode nyhed på hele jorden! Så vil vi stadig være lykkelige og kunne gøre mange andre lykkelige!