Parate til det arbejde der ligger foran
„Stå . . . fast, med sandheden spændt som bælte om jeres lænd.“ — Ef. 6:14.
1 Under hvilken forudsætning vil Herrens trælle være lykkelige?
DET var i Judæa, sandsynligvis i efteråret 32, at Jesus sagde til sine disciple: „Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer! Jeg skal sige jer som sandt er: Han vil binde noget om sig og lade dem lægge sig til bords, og han vil komme hen og varte dem op. Og hvis han kommer i den anden nattevagt, ja i den tredje, og finder dem således, da er de lykkelige!“ (Luk. 12:37, 38) Selv om deres herre ikke kom så tidligt som de havde ventet, skulle de alligevel holde sig vågne, ja helt til den tredje nattevagt — den mørkeste tid lige før daggry. — Jfr. Mattæus 25:13.
2. Hvorfor er det nødvendigt at trællene er årvågne?
2 Selv om den periode hvori vi nu venter på Jesu, Menneskesønnens, komme, skulle trække længere ud end vi havde ventet, så vil han med sikkerhed komme — og han vil komme som en tyv! Ingen bør dysse sig i søvn med den tanke at hans komme er udsat på ubestemt tid. Timen vil komme! Som Jesus selv forsikrer os om: „Dette skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken time tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Luk. 12:39, 40.
3. Hvad kræves der af dem, foruden at de holder sig vågne? (1 Pet. 1:13)
3 Men Jesu årvågne trælle må gøre mere end blot at holde sig vågne. Ligesom han ’binder noget om sig’ for at varte dem op, sådan forventer han at de også ’har noget bundet om sig’ så de er rustede til deres tjeneste. Han siger til dem: „Hav noget bundet om jeres lænd og lad jeres lamper brænde, og vær I selv som mennesker der venter på deres herre.“ (Luk. 12:35, 36) Hvis vi omhyggeligt følger disse påmindelser, vil vi blive regnet for „lykkelige“ når Herren kommer.
Rustede til at tjene Gud
4. Hvordan kan vi ruste os til at tjene Gud? (Sl. 18:32, 40)
4 Hvad vil det sige at trællen skal ’have noget bundet om sin lænd’? I gammel tid plejede krigerne at binde et læderbælte om taljen eller hofterne. De ’omgjordede deres lænder’. Dette bælte støttede dem når de var i kamp. På samme måde må kristne i dag ’have noget bundet om sig’, så de er klar til handling eller aktivitet. Apostelen Paulus siger at vi, for at „stå fast over for Djævelens listige anslag“, må iføre os „den fulde rustning fra Gud“. Det betyder at vi først og fremmest må ’spænde sandheden som bælte om vores lænd’. Hvis vi fortsat studerer Bibelen og nærer dyb værdsættelse af Guds ords sandheder, vil det hjælpe os til at „stå fast“ over for den onde. — Ef. 6:11-14.
5. Ved hjælp af hvilken undervisning kan vi ruste os, og til hvilken tjeneste?
5 Den åndelige kamp vi må kæmpe er en virkelig kamp. Vi må derfor til stadighed være rustede. Vi må hele tiden ’have noget bundet om vores lænd’. Vi må blive ved med at studere Guds ord og opdyrke en endnu stærkere tro, så vi kan slå ethvert våben som den listige Satan vil bruge imod os, tilbage. Hvis vi er „oplært af [Jehova]“, vil intet våben der smedes imod os, du’. (Es. 54:13, 17) Når vi er rustede på denne måde, vil vi modigt og energisk forkynde „den gode nyhed om Guds rige“, hvilket igen fører til frelse, både for os selv og for dem der hører på os. — Apg. 8:12; 1 Tim. 4:16.
6. Hvad ville resultatet blive for Jeremias hvis han ’omgjordede sine lænder’? (Jævnfør Første Kongebog 18:46.)
6 Vi ruster os på samme måde som profeten Jeremias, der tjente Jehova uden ophold i fyrre år, ja endnu længere. Da Jehova bemyndigede Jeremias som profet, sagde han til ham:
„Omgjord dine lænder og stå frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem! Og jeg, se, jeg gør dig i dag til en fast stad, til en jernstøtte og en kobbermur mod hele landet, Judas konger og fyrster, præsterne og almuen; de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:17-19.
7. Hvordan kan vi vise at vi påskønner vort forhold til Jehova?
7 Hvor var disse ord opmuntrende! De indeholder også en forsikring til os i dag om at uanset hvilke rænker verdslige regeringer eller enkeltpersoner måtte smede mod Guds trofaste tjenere, vil Han kæmpe for os, og sejren vil være vor. Men det er betinget af at vi altid bevarer et nært forhold til Jehova og tjener som hans vidner der er bemyndiget til at forkynde hans budskab for de dødsdømte nationer. Så længe tiden er til det, må vi altid have ’omgjordet vore lænder’ eller ’have noget bundet om os’, det vil sige være rustede til den offentlige tjeneste, og nidkært gøre sandheden kendt for andre!
„Omgjord dine lænder“
8. Hvad driver os fremad i Guds tjeneste?
8 Ligesom profeten Jeremias måtte ’omgjorde sine lænder’ og forkynde i mange år, sådan har vi også i mange år måttet forkynde Riget og gøre disciple. „Endens tid“ har allerede varet mere end toogtres år, og mange af os har delt „kundskaben“ med andre i tyve, tredive, fyrre eller endnu flere år. (Dan. 12:4) Til tider har vi måske følt det ligesom Jeremias da han sagde: „Ej vil jeg mindes ham [Jehova], ej tale mer i hans navn.“ Men sandheden der er spændt som et bælte om vore lænder, driver os stadig fremad i Guds tjeneste. Jehovas ord bliver ’som brand i vore ben’, så vi ikke kan lade være med at gøre hans herlige navn og rige kendt. — Jer. 20:9, jfr. NW; Sl. 96:2, 10.
9. Hvad vidner om Jehovas fortsatte omsorg for sit folk? (Sl. 3:9)
9 At Jehova stadig hjælper os når vi udfører denne vigtige tjeneste, ser vi af de opmuntrende rapporter vi har modtaget fra hele verden om Jehovas vidners virksomhed i tjenesteåret 1976. Der har i det store og hele været en udmærket fremgang. Det højeste antal forkyndere vi nåede op på i hele verden var 2.248.390. Det glæder os at der blev døbt 196.656 nye disciple, og at antallet af menigheder steg til i alt 40.155. Selv om det samlede antal timer anvendt i forkyndelsen faldt med 23.000.000 i hele verden, er det alligevel prisværdigt at der blev brugt 359.258.019 timer i den direkte tjeneste med at forkynde „den gode nyhed om riget“ for offentligheden. I gennemsnit blev der ledet 1.339.466 bibelstudier i private hjem. (Jævnfør Apostelgerninger 2:46, 47.) I oversigten på siderne 136 til 139 kan man finde yderligere detaljer.
10. Hvad erfarede Guds tjenere i Nord- og Mellemamerika i løbet af 1976, i overensstemmelse med Ordsprogene 10:22?
10 Der kommer glædelige rapporter fra Jehovas vidner i mange lande. Canada sender for eksempel følgende ord: „I 1976 kunne vi glæde os over at have to forkynderrekorder; den sidste var i maj måned, hvor vi havde 62.880 forkyndere af den gode nyhed.“ Costa Rica skriver: „I næsten hver eneste rigssal strømmer det ind med interesserede. Som følge heraf blev der oprettet ti nye menigheder i årets løb.“ Honduras fortæller: „Over halvdelen af vore forkyndere er blevet døbt i løbet af de sidste tre år.“
11. (a) Hvordan har vore brødre i Argentina haft en andel i opfyldelsen af Romerbrevet 10:18 på trods af forbudet mod arbejdet? (b) Hvilke andre lande i Nord- og Sydamerika har også erfaret en god fremgang, ifølge oversigten?
11 I Argentina er der nu forbud mod Jehovas Vidner, og nogle brødre har været i fængsel. Men „Guds ord er ikke bundet“. (2 Tim. 2:9) „Den gode nyhed“ lyder stadig, og her følger en af de glædelige oplevelser man har haft:
„Folk i alle aldre, også folk med handicap, efterkommer Jehovas opfordring til at prise ham. (Sl. 148:12, 13) En pionersøster gik ti kilometer til fods for at lede et studium med en lille gammel dame på 105 år. Efterhånden som studiet skred fremad og damen forstod at hun også burde forkynde, gik hun, støttende sig til sin stok, rundt til naboerne og fortalte dem om de vidunderlige ting hun lærte. På grund af hendes forkyndelse blev der oprettet to studier, det ene af dem med en mand der tidligere havde beordret pionersøsteren til at forsvinde fra hans enemærker.“
I Chile har der været megen uro, men her steg antallet af aktive Jehovas vidner med 18 procent til et højdepunkt på 16.862. Brasilien rapporterer at så mange som 212.441 overværede de fireogtyve områdestævner med temaet „Guds suverænitet“.
12. (a) Hvad viser oversigten i forbindelse med de europæiske Jehovas vidners glæde og håb? (Rom. 15:10, 11, 13) (b) Hvilke interessante rapporter kommer fra Spanien og Portugal?
12 Hvordan går det med Jehovas vidners virksomhed i Europa? Finland oplyser at der nu bliver aflagt så grundigt et vidnesbyrd at hver ny udgave af traktaten Rigets Nyheder uddeles til hver eneste husstand i landet. Endnu skønnere end Østrigs bjerge er de skarer der nu strømmer til de kristne møder dér i landet, med det resultat at man sidste år måtte indvi sytten nye rigssale. Spanien har indviet seks nye rigssale om måneden, sådan at landets 614 menigheder nu råder over mere end 440 rigssale, samt to stævnehaller til brug ved deres kredsstævner. Portugal skriver at forkyndertallet i løbet af de to år der er gået siden revolutionen den 24. april 1974, er steget 41 procent, og antallet af menigheder fra 172 til over 300.
13. Hvordan vidner rapporterne fra Asien (bemærk også oversigten) om opfyldelsen af Apostelgerninger 2:39?
13 Også fra Asien kommer der opmuntrende nyt. Ihærdige missionærer i Pakistan glædede sig over en ny rekord på 192 aktive forkyndere af Riget dér i landet. Fra det krigshærgede Libanon kommer denne karakteristiske rapport:
„Bomberne faldt i bygningerne i nærheden af os — én i bygningen lige ved siden af, og én cirka tredive meter borte; det skete for tre dage siden. I dag kunne vi glæde os over at gå fra hus til hus i to og en halv time, idet vi var meget taktfulde for ikke at give anledning til uroligheder. Det var opmuntrende at kunne tage del i forkyndelsen.“
Indien skriver at forkyndelsen af Riget er blevet udvidet til nye områder i Punjab og det nordøstlige Assam. Trods vanskeligheder blev der aflagt et begrænset vidnesbyrd blandt de millioner af mennesker der bor i Afghanistan, Nepal og Bangladesh. I Korea var der så mange der overværede mindehøjtiden i Vagttårnets afdelingskontors bygning i Seoul at der måtte holdes fem møder — nogle af dem endog i spisestuen og i opholdsstuen, foruden naturligvis i rigssalen. Over 60.000 overværede mindehøjtiden i hele Korea.
14. Hvilke opmuntrende nyheder og tal kommer fra det urolige Afrika?
14 Der sker store forandringer i Afrika, og der blusser stadig forfølgelse op forskellige steder. Fra ét land fortælles det at Jehovas vidner må stå op midt om natten for at kunne læse dagens tekst uden at blive udsat for overlast. I et andet land hvor Jehovas vidners arbejde er forbudt, blev der oprettet nitten nye menigheder, og 195 symboliserede deres indvielse til Jehova ved vanddåben. Endnu et land hvor sandheden er forbudt, rapporterer:
„Noget der forbavsede os var det store antal der overværede mindehøjtiden. Der var 94 procent flere end det gennemsnitlige antal forkyndere sidste år.“
Zaïre skriver at der nu er flere mennesker som studerer Bibelen sammen med Jehovas vidner i dette land end nogen sinde før. Brazzaville i Congo beretter at man i december havde et bemærkelsesværdigt højdepunkt på 580 hjælpepionerer, hvilket var næsten en tredjedel af det samlede antal forkyndere i den måned. I Sierra Leone er 25 procent af forkynderne nu i pionertjenesten. I Zambia blev der oprettet mange menigheder, og et nyt højdepunkt på 57.885 deltog i forkyndelsen på arbejdsmarken, hvilket er én for hver 89 indbyggere i landet.
15. Har „de mange øer“ grund til at glæde sig, som det siges i Salme 97:1, NW? Hvad viser oversigten?
15 Hvordan går det så på de mange større eller mindre øer rundt om på jorden? Fra Australien, der betragtes som en selvstændig verdensdel, fortælles det at de fremmedsprogede menigheder er blevet så talrige at man nogle måneder om året vil gøre brug af græsk- og italiensktalende kredstilsynsmænd. En rapport fra England viser at 157.070 overværede mindehøjtiden og at 75 procent af de britiske Jehovas vidner fra og med i år kommer til at overvære kredsstævner i deres egne stævnehaller. På Island var man opmuntret over at nitten blev døbt — det højeste antal nogen sinde, og alle var indfødte islændinge. På Taiwan (og også i Hongkong) var der en udmærket fremgang blandt kineserne, og der blev rapporteret en 31-procents forøgelse i de to menigheder i Taipei. Sri Lanka beretter: „I år blev der døbt treogfyrre. De fleste havde været katolikker.“ Fra Tahiti i Fransk Polynesien kommer denne rapport: „Riget blev forkyndt på femten nye øer der har en samlet befolkning på 7700, og på disse øer blev der tegnet 610 abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! på tahitisk.“ Republikken Kap Verde fortæller: „Det er fænomenalt hvad der sker her på øerne! Antallet af forkyndere er steget med 125 procent, til et højdepunkt på tres.“
16. Hvordan viser Jehovas vidner i de lande hvor forkyndelsen er forbudt, at de ’glæder sig over deres lidelser’? (Kol. 1:24)
16 De rapporter vi her har nævnt, dækker kun et lille udsnit af det arbejde Jehovas vidner udfører over hele jorden. Vi kan henvise til den samlede rapport på siderne 136-139. I over fyrre lande udfører Jehovas vidner deres arbejde under forbud eller restriktioner, og af den grund er nogle af dem ikke nævnt ved navn i den detaljerede rapport. Forkyndernes uselviske arbejde i disse lande er imidlertid medregnet i det samlede tal. Vi glæder os sammen med alle trofaste Jehovas vidner over at vor Gud så rigt har velsignet forkyndelsen af hans rige i det år der er gået.
Vi ser fremad
17. Hvilke ord af Jesus bør vi have i tanke, og hvilket eksempel bør vi følge?
17 Efterhånden som afslutningen nærmer sig, kan vi forvente endnu vanskeligere forhold på jorden. Vor tro bliver måske hårdt prøvet. Imidlertid bør vi huske Jesu ord: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Mark. 13:10) Jesus sagde også: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Luk. 4:8) Jesus var selv et enestående eksempel i denne henseende. (Luk. 8:1; 10:1) Når vi følger hans eksempel og er travlt optaget af at forkynde Guds rige, går tiden hurtigt. Travlhed i tjenesten vil hjælpe os til at bevare en glad sindsstemning i den korte tid der endnu er tilbage inden afslutningen.
18. Hvilken indstilling og hvilken beslutning gav Paulus udtryk for, til opmuntring for os?
18 Apostelen Paulus tjente under mange vanskelige forhold, men hans indstilling var altid: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ (1 Kor. 9:16) Vi kunne også sige ’ve os’ som enkeltpersoner hvis vi slækkede på tjenesten for Jehova nu hvor vi nærmer os udløbet af „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1, 14) Efter mange års prøvelser var Paulus stadig besluttet på at fortsætte med at tjene af hele sin styrke. Han sagde i Filipperbrevet 3:13, 14: „Brødre, jeg mener endnu ikke om mig selv at jeg har grebet [sejrsprisen]; men ét gør jeg: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet.“
19. Hvordan har Jehovas tålmodighed betydet frelse og vækst? (Es. 42:8-10)
19 Lad os derfor være stærke og holde ud i vor tjeneste mens vi tålmodigt bier på Jehova. Hans tålmodighed har allerede betydet frelse for en stor skare mennesker. Hvis for eksempel den anden verdenskrig gradvis var gået over i „den store trængsel“, ville der kun have været nogle få tusind i Tyskland — deriblandt de trofaste i Hitlers koncentrationslejre — som ville have overlevet, hvorimod der i Vesttyskland i dag er 102.044 der går på frelsens vej, sammen med mange andre i Berlin og Østtyskland. I det katolske Italien var der så sent som i 1951 kun 1741 forkyndere af Riget, hvorimod man nu har nået et højdepunkt på 60.156 forkyndere. I Japan var der kun en lille håndfuld Jehovas vidner der stadig holdt fast ved „den gode nyhed“ da krigsherrernes og shintoisternes lænker blev brudt i 1945, men i dag bliver der forkyndt regelmæssigt i hele landet af 38.367 Jehovas vidner, hvoraf 25 procent er i heltidstjenesten som pionerer. I alle disse tilfælde er denne vidunderlige vækst, dette frelsens mirakel, sket siden den anden verdenskrig.
20. Hvilken tillid bør vi nære, og hvordan viser vi den?
20 Hvem ved hvor mange Jehova endnu har til hensigt at indsamle før sin fastsatte tid for „den store trængsel“? (Sl. 86:8-10) Hvad der end er Jehovas vilje for den kommende tid, lad os da fortsat stå fast og have ’vore lænder omgjordet’ så vi kan udføre hans tjeneste. Lad os have tillid til at „Guds faste grundvold [står] sikkert og har dette segl: ’Jehova kender dem der hører ham til.’“ (2 Tim. 2:19) Når vi ofrer os selv i tjenesten for Riget, måtte Jehova da bruge os til at finde mange flere af „dem der hører ham til“, sådan at vi sammen med dem kan glæde os over hans ufortjente godhed ved Kristus Jesus, både nu og i al evighed!
[Oversigt på side 136-139]
Rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i 1976
(Se den trykte publikation)