Forslag til:

Hvordan man bevarer familieenheden

ALLE familiemedlemmer — faderen, moderen og børnene — bør være interesseret i familiens velfærd. Faderen bør ikke stå alene med dette ansvar. Alle i familien er interesseret i føde, klæder, husly, fremgang og et godt helbred. De mærker det alle når familien kommer ud for medgang eller modgang. Hele familien har først og fremmest behov for at bevare et godt åndeligt forhold til Jehova Gud. Det er ganske rigtigt faderen der må føre an, men de andre familiemedlemmer bør også yde deres del og samarbejde om alt dette. Selv om det først og fremmest er faderen der skal forsørge familien, kan der også være tidspunkter hvor de andre må være med til at bære denne byrde.

I vor tid med stigende priser og inflation er det praktisk at familien har et budget. Familiens medlemmer må have det rette syn på de midler der er til rådighed. Børnene bør ikke blot kræve ind og insistere på at få deres vilje. Alle må kærligt samarbejde om at bevare familiens økonomi god. Hvis alle familiens medlemmer har den rette indstilling vil de passe på ikke at bruge flere penge end familien tjener; de vil ikke bruge pengene til luksus, men til det der er nødvendigt, og de vil være tilfredse med at familien har hvad den skal bruge til livets opretholdelse. (1 Tim. 6:8) De vil undgå at stifte unødvendig gæld. Bibelen siger: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ (Rom. 13:8) Og hvordan med maden? Spiser I børn helt op når I sidder ved bordet? Øser I kun så meget op som I kan spise, så der ikke bliver noget tilovers der skal smides ud? Ja, vi bør undgå ødselhed.

Hvordan bidrager I børn rent praktisk til at der kan råde en god ånd i familien? Hvor mange af jer hjalp sidste forår og sommer med at ordne haven og dyrke grøntsager til jeres familie? Det kan være værdifuldt at lære hvordan man dyrker jorden, for der kan komme vanskeligere tider hvor det måske bliver nødvendigt for alle at skaffe sig føden direkte fra jorden. I siger at I bor i byen og ikke har en have I kan arbejde i? Godt, hvor mange reparationer i huset har I store drenge da udført for jeres forældre i løbet af det sidste halve års tid? Der er altid noget der trænger til at blive repareret i et hus, og det behøver ikke hver gang at være jeres fader der gør det. Måske jeres fader kan undervise jer og hjælpe jer, så I kan lære at foretage visse reparationer i hjemmet og være med til at holde bilen i orden.

Har I piger været interesseret i at lave mad til jeres familie? Hvor mange slags brød og kager har I lært at bage? Madlavning og bagning er fornøjelige pligter som mødre kan dele med deres døtre. Børn bør ikke have lov til at drive omkring og blot drysse tiden bort. Vore børn bør tværtimod betragtes som aktive medlemmer af familiekredsen. Ja, alle i familien bør opelske hjælpsomhedens ånd.

På denne måde vil familien komme til at udgøre en kreds af gode venner der kærligt arbejder sammen. Børnene har behov for at være nære venner med deres forældre, så de frit kan tale med dem om alle deres problemer. Forældrene bør ikke indtage en dominerende, kommanderende holdning i familien. Faderen bør i stedet være ligesom Jesus, ’Evighedsfaderen’, der gjorde sine disciple til sine venner. Jesus viste sine disciple fortrolighed. (Es. 9:6; Joh. 15:14) I fædre bør på samme måde vinde jeres børns fortrolighed. Det er godt hvis familiens medlemmer kan tilbringe fritiden sammen og tilrettelægge ferien på en måde som alle i familien synes om. Den behøver ikke at koste ret meget; men lad den være sund og afslappende, en lærerig afveksling fra den daglige rutine. Hemmeligheden ved den rette ånd i familien er at man bruger tid til at gøre ting i fællesskab. Et godt kammeratskab opbygger familieenheden.

Et pænt og rent hjem

Det kan altid ses på et hjem om det er en glad og lykkelig familie der bor der. Hjemmet bør være rent og hyggeligt. Alle familiens medlemmer kan være med til at holde hjemmet rent, i overensstemmelse med den kristne standard, sådan at det er i orden til at man kan modtage gæster og besøgende. Så behøver ingen i familien at skamme sig over at byde sine venner indenfor hvis de ringer på. Et ordentligt og præsentabelt hjem genspejler de sande kristnes åndelige renhed.

En kristen familie sørger også for at haven omkring huset er pæn og velholdt. For at vedligeholdelsen ikke skal tage for megen tid har nogle familier sørget for at anlægge haven som en naturgrund, blot med nogle få buske og blomsterbede. De undgår en kompliceret anlagt prydhave som det måske vil kræve betydelig tid at holde. Har man en have der kun kræver begrænset vedligeholdelse, kan man arbejde sammen en time eller to om ugen for at holde det udvendige, så det er en pryd for nabolaget. Så vil naboerne ikke kunne beskylde den travle kristne familie for at have forsømt hjemmet på grund af de mange former for virksomhed, borte fra hjemmet, som den er optaget af. Hele familien har samtidig mulighed for at bevare et venligt forhold til naboerne. Husk at hvis omgivelserne ikke ser ordentlige ud og hjemmet ikke er pænt holdt, kan det blive årsag til „snublen og fald“ for naboer som måske ellers ville have lyttet til vort kristne budskab. Lad jeres naboer mærke den ånd der udgår fra et lykkeligt og velordnet hjem. — 1 Kor. 10:32.

Bibelen opbygger en god ånd i familien

I det attende og det nittende århundrede blev det almindeligt, både i Europa og i Amerika, at familien samledes om Bibelen og læste højt fra den. Drøftelsen af Bibelens budskab tjente som åndelig vejledning for familien og bevirkede at Guds ords retfærdige principper blev indprentet i modtagelige hjerter. I mange hjem blev Bibelen en magtfuld faktor i forbindelse med at opbygge en god ånd i familien.

Her i det tyvende århundrede har Jehovas vidner understreget vigtigheden af at man studerer Bibelen i hjemmet. Daglige drøftelser af skriftsteder, og et mere indgående studium af Bibelen en gang om ugen, har dannet grundlaget for den kristne families enhed. Man nøjes ikke med blot at læse eller høre om den såkaldte gyldne regel (Matt. 7:12) og om åndens frugter (Gal. 5:22, 23), men man bliver også tilskyndet til at blive „ordets gørere“. (Jak. 1:22) Under familiefaderens ledelse drøfter man Bibelens grundsandheder på en måde der taler til alles hjerter. Dette har hjulpet mange familier til med glæde at gøre godt mod andre i familien og mod udenforstående. Ved at lægge uselviskhed for dagen har de erfaret den tilfredshed Jesus omtalte da han sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apg. 20:35.

Når man lader Bibelen indtage en fremtrædende plads i hjemmet, viser det at man anerkender Jehova Gud som familiens himmelske Fader og Forsørger. (Jak. 1:17; Sl. 145:16) På denne måde styrkes og bevares ikke alene familiens, men også den enkeltes, personlige forhold til Gud. En sådan gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har, bliver til stor vinding for familien. (1 Tim. 6:6) Alle i familien kommer til at føle at de er ønskede og at der er brug for dem, og de opmuntres til sammen at tjene Jehova helhjertet. Familien føler sig tryg og sikker.

Før i tiden var daglig bøn i almindelighed en vigtig del af familiens gudsdyrkelse. Man bad ikke alene ved måltiderne, men også ved dagens slutning, hvor familiens medlemmer gudfrygtigt knælede sammen. Faderen bad til Gud på hele familiens vegne, idet han udtrykte taknemmelighed for de glæder dagen havde bragt og bad om tilgivelse for de fejltrin familien måtte have begået. I vor tid er familier af Jehovas vidner på samme måde „årvågne med hensyn til bønner“. (1 Pet. 4:7) Den familie der holder sig nær til Gud i bøn, bliver hjulpet til at opdyrke en god og sund ånd.

Ydmyghed i familien

Forstandige og ydmyge kristne forældre er altid parate til at lytte til hvad deres børn siger. Både faderen og moderen er opmærksomme på at rose børnene og give udtryk for tillid til børnenes gode egenskaber. Forældre bør være sene til at kritisere deres børn, især når andre hører på det, og de må med fasthed og venlighed altid søge at opelske en kærlig ånd og et nært forhold, så der hele tiden kan være en god kommunikation mellem dem og deres børn. Forældrene bør ikke give det udseende af at de aldrig kan tage fejl, da dette i sig selv kan rejse en mur mellem dem og børnene. Faderen kan udmærket lægge ydmyghed for dagen, uden at han dermed giver afkald på sin bibelske stilling som familiens overhoved. (Jak. 3:2) Der kan være tidspunkter hvor han over for hele familien må indrømme at han har taget fejl og hvor han må ændre nogle af sine beslutninger.

Forældre bør ikke forvente for meget af deres børn eller hele tiden tale om børnenes fejl og mangler. Ved en opbyggende og saglig samtale mens familien er samlet ved bordet, kan man på en venlig og ydmyg måde opmuntre børnene til at forbedre deres opførsel. Når problemer og forhold i familien må tages op til drøftelse gør forældrene klogt i at indtage en positiv og optimistisk holdning. De må huske at den anden i rækken af åndens frugter er „glæde“. (Gal. 5:22) Børnene må heller ikke forvente for meget af deres forældre. De må også være ydmyge og hensynsfulde, og vente på at deres forældre tager ledelsen. — Ef. 6:1-3.

I de tilfælde hvor børnenes muligheder for at komme sammen med andre kristne børn er begrænsede, bør forældrene selv søge at være gode kammerater for deres børn. Hvis børnene har mange venner gør forældrene klogt i at lære disse at kende og selv blive gode venner med dem. Forældre kan hjælpe deres børn til at få et godt kammeratskab med andre, ved at invitere børn med en god indstilling hjem til sig, med eller uden deres forældre.

Guds folk har således mulighed for at opnå et lykkeligt familieliv. Eftersom Jehova fortsat dækker sine tjeneres daglige fornødenheder og, fremfor alt, skænker dem rige åndelige velsignelser, er det muligt for de mange kristne hjem at genspejle den lykke der kendetegner hans store universelle familie. (Sl. 104:1, 14, 15; Matt. 4:4) Hjemmet bliver et fristed hvor der råder virkelig fred og tryghed, i modsætning til den strid og splid man ellers ser i disse „kritiske tider“. (2 Tim. 3:1-5, 13) For taknemmelige børn og forældre skulle der ikke være noget der kunne komme på højde med deres hjem. Når børnene bliver ældre, vil glade minder og kærlighed til deres aldrende forældre tilskynde dem til at komme hjem når som helst de har mulighed for det — selv om det også kun er nogle få timer — så de kan vise at de tænker på og er taknemmelige for den fred, tryghed og lykke der prægede deres barndomsår. Ja, uanset hvor beskedent vort barndomshjem har været, skulle vi altid med glæde mindes den kristne opdragelse vi har fået og den gode ånd der rådede i familien fordi den var bygget solidt på Guds ord, Bibelen.

[Illustration på side 5]

Familien kan nyde fritiden sammen uden at det koster ret meget