Familien er nødvendig

DET hævdes at et samfund kun trives så længe dets familier trives. Historien viser at når familieordningen bryder sammen, svækkes samfundets og landets styrke. Da moralsk fordærv ødelagde familien i det gamle Grækenland, gik landets civilisation i opløsning og gjorde det sårbart over for romernes invasion. Romerriget forblev stærkt så længe dets familier var stærke. Men som århundrederne gik, svækkedes familielivet, og Romerrigets styrke svandt. Charles W. Eliot, tidligere rektor ved Harvard-universitetet, har sagt: „At sikre og fremme familien og familielivet er civilisationens hovedopgave og endemålet for al stræben.“

Ja, familien er nødvendig. Den har stor indflydelse på samfundets stabilitet samt børns og fremtidige generationers velfærd. Mange enlige mødre gør utvivlsomt en ihærdig indsats for at opdrage deres børn på bedste måde, og de fortjener afgjort megen ros. Undersøgelser viser dog at børn som regel er langt bedre stillet hvis de lever i en familie hvor der er både en mor og en far.

En australsk undersøgelse foretaget blandt 2100 unge viser at „teenagere fra splittede familier har flere almindelige helbredsproblemer, er mere tilbøjelige til at blive følelsesmæssigt uligevægtige og mere tilbøjelige til at være seksuelt aktive end unge fra intakte familier“. Ifølge en undersøgelse foretaget af USA’s Nationale Institutter for Sundhedsstatistik er der „20 til 30 procent større sandsynlighed for at [børn fra opløste hjem] kommer ud for en ulykke, 40 til 75 procent større sandsynlighed for at de må gå et klassetrin om, og 70 procent større sandsynlighed for at de vil blive bortvist fra skolen“ end børn fra hjem med begge forældre. En analytiker siger at „der er langt større sandsynlighed for at børn fra eneforsørgerfamilier bliver indblandet i kriminalitet end børn der vokser op under traditionelle familieformer“.

Hjemmet er et fristed

Hjemmet bør være et sted hvor alle familiens medlemmer føler sig trygge og godt tilpas. „Den vigtigste kilde til glæde og velbefindende er hverken karriere, materielle ejendele, fritidsinteresser eller venner, men familien,“ siger en svensk autoritet.

Bibelen viser at enhver slægt på jorden skylder Jehova Gud, familiens Indstifter, sit navn. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:23, 24; Efeserne 3:14, 15) Apostelen Paulus forudsagde imidlertid at der ville blive rettet et ondsindet angreb mod familieordningen som ville medføre en opløsning af moralen og samfundet uden for den kristne menighed. Han sagde at „de sidste dage“ ville være kendetegnet af illoyalitet, mangel på „naturlig hengivenhed“ og ulydighed mod forældre, selv blandt nogle der ’havde en ydre form for gudhengivenhed’. Han rådede de kristne til at vende sig bort fra sådanne. Jesus forudsagde at modstand mod Guds sandhed ville splitte familier. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 10:32-37.

Gud har dog ikke ladet os være helt uden ledetråd. Hans ord, Bibelen, indeholder mange anvisninger vedrørende familiemedlemmernes forhold til hinanden. Den fortæller os hvordan vi kan opnå et lykkeligt familieliv og gøre hjemmet til et dejligt sted at være, hvor hvert medlem opfylder sine forpligtelser over for de øvrige i familien.a — Efeserne 5:33; 6:1-4.

Er det muligt at opnå et lykkeligt familieliv trods de angreb familien udsættes for i dag? Ja, det er det. Det kan lykkes at gøre hjemmet til et fristed hvor familiens medlemmer kan hente nye kræfter midt i en barsk verden. Men det kræver en bevidst indsats af hver enkelt i familien. Her følger nogle nyttige forslag.

Hjælp din familie til at overleve

En af de bedste måder hvorpå man kan bevare enheden i familien, er ved at tilbringe tid sammen. Alle bør være villige til at bruge noget af deres fritid sammen med den øvrige familie. Det kan betyde at man må give afkald på visse aktiviteter. For teenagere kunne det dreje sig om at undvære et yndlingsprogram i fjernsynet, en sportsbegivenhed eller en tur med vennerne. Fædre, der almindeligvis har den største del af forsørgeransvaret, bør ikke udelukkende bruge deres fritid på hobbyer eller andre interesser, men planlægge at gøre noget sammen med familien, for eksempel i weekenden og i ferien, og vælge noget som alle vil synes om.

Børn har brug for mere end såkaldt kvalitetstid, hvilket vil sige at man hver dag sætter lidt tid af til at være sammen med sit barn. De har behov for kvantitetstid. En spalteredaktør har skrevet følgende i et svensk dagblad: „I de 15 år jeg har været journalist, har jeg mødt et stort antal unge kriminelle . . . En fællesnævner er at deres forældre åbenbart kun har brugt kvalitetstid sammen med dem under deres opvækst: ’Mine forældre havde ikke tid.’ ’De lyttede aldrig.’ ’Han var altid bortrejst.’ . . . Som forældre kan man altid vælge hvor meget tid man vil give sit barn. Dit valg vil blive bedømt femten år senere af en skånselsløs 15-årig.“

Det rette syn på penge

Alle i familien må opdyrke det rette syn på penge. De bør være villige til at gøre hvad de kan for at bidrage til familiens økonomi. Nogle kristne kvinder er nødt til at tage arbejde for at familien kan få det hele til at løbe rundt, men de bør være vågne over for de farer og fristelser de kan blive udsat for. I verden tilskyndes kvinder til at „realisere sig selv“ og gøre hvad de har lyst til. Dette kan få kristne kvinder til at opdyrke en uafhængighedens ånd og blive utilfredse med den opgave Gud har tiltænkt dem som hustru og mor i hjemmet. — Titus 2:4, 5.

Mødre der har mulighed for at gå hjemme og være børnenes vejleder og ven, vil i høj grad bidrage til at styrke de bånd som kan hjælpe familien til at holde sammen i tykt og tyndt. En kvinde kan bidrage meget til at skabe et lykkeligt, trygt og velfungerende hjem. En politiker fra det 19. århundrede har sagt: „Der skal hundrede mand til at skabe en lejr, men én kvinde kan skabe et hjem.“

Hvis alle i familien samarbejder om at holde sig inden for familiens budget, vil mange problemer kunne undgås. Ægtepar bør være enige om at føre et enkelt liv og at sætte åndelige interesser først. Børnene bør lære at være tilfredse med det de har, og ikke kræve ting som familiens økonomi ikke kan klare. Pas på øjnenes begær! Mange familier har lidt skibbrud fordi de har givet efter for fristelsen til at købe goder de ikke har haft råd til, og har sat sig i gæld. Det kan styrke familien hvis man er fælles om at spare sammen til noget hele familien har lyst til — at tage på en rejse, at anskaffe noget nyttigt til hjemmet eller at give et bidrag til støtte for den kristne menighed.

En anden måde hvorpå man kan bidrage til at der råder en god atmosfære i familien, er at hjælpes ad med rengøring, vedligeholdelse og pasning af hus, have, bil og så videre. Hver enkelt i familien, selv mindre børn, kan være med. I stedet for at børnene blot drysser tiden bort, er det godt hvis de lærer at være hjælpsomme og samarbejdsvillige. Det vil resultere i et godt kammeratskab som opbygger familieenheden.

Værdien af bibelundervisning

Forenede kristne familier indser vigtigheden af at læse regelmæssigt i Guds ord. Daglige drøftelser af skriftsteder og et studium af Bibelen en gang om ugen danner grundlag for familiens enhed. Man bør tale sammen om Bibelens principper og grundlærdomme på en måde der taler til alles hjerter.

Familiestudiet bør være undervisende, men samtidig hyggeligt og opmuntrende. Et ægtepar i den nordlige del af Sverige fortæller at de plejede at lade deres børn skrive alle de spørgsmål ned som opstod hos dem i løbet af ugen, for så at drøfte dem ved deres ugentlige bibelstudium. Børnenes spørgsmål var ofte dybsindige og tankevækkende og viste noget om deres tænkeevne og værdsættelse af Bibelens lære. Nogle af spørgsmålene lød: „Er det Jehova der får alting til at gro hele tiden, eller har han bare sat det i gang?“ „Hvorfor siger Bibelen at Gud skabte mennesket ’i sit billede’ når Gud ikke er et menneske?“ „Frøs Adam og Eva ikke i Paradiset om vinteren siden de var barfodede og ikke havde noget tøj at tage på?“ „Hvorfor har vi brug for månen om natten, hvor det burde være helt mørkt?“ Børnene er voksne nu og tjener Gud som heltidsforkyndere.

Når problemer i familien skal tages op til drøftelse, gør forældrene klogt i at have en positiv og optimistisk holdning. De må være hensynsfulde og fleksible, men konsekvente når det drejer sig om vigtige principielle spørgsmål. Børnene bør kunne se at forældrene altid lader sig lede af kærlighed til Gud og hans retfærdige principper i alle de afgørelser de træffer. Da skolemiljøet ofte kan være meget stressende og nedtrykkende, har børnene hårdt brug for den opmuntring de kan få i hjemmet, og som kan danne modvægt mod en dårlig påvirkning.

Forældrene må ikke lade som om de er fuldkomne. De bør indrømme deres fejl og om nødvendigt give deres børn en undskyldning. Når moderen eller faderen indrømmer en fejl, vil børnene få større kærlighed til dem. — Prædikeren 7:16.

Ja, forenede familier oplever fred, tryghed og lykke. Den tyske digter Goethe har engang sagt: „Den er den lykkeligste, som, han være Konge eller Underdan, i eget Hjem sin bedste Glæde finder.“ For taknemmelige forældre og børn skulle der ikke være noget sted der kunne komme på højde med deres hjem.

I dag er familien udsat for alvorlige angreb fra den verden der omgiver den. Men den vil overleve eftersom det er Gud der har indstiftet familieordningen. Du og din familie har også mulighed for at overleve — hvis I følger Guds retfærdige normer for et lykkeligt familieliv.

[Fodnote]