Nyheder på nært hold
Det varsler ilde
● En gallupundersøgelse foretaget på foranledning af Kirkernes Nationalråd i Amerika har blandt andet givet resultater som er „ildevarslende for den organiserede religions fremtid“.
Undersøgelsen viser at amerikanerne lægger mindre vægt på religion i deres hverdag nu end de har gjort i de sidste tyve år. Både de der går i kirke og de der ikke gør, mener i almindelighed at kirkerne og synagogerne ikke giver åndelig vejledning. Flertallet mener at „de fleste kirker og synagoger har mistet religionens sande, åndelige aspekt“.
I kommentarerne til undersøgelsen hedder det at de fundne resultater er „en alvorlig anklage mod den organiserede religion“.
Hvorfor er Venus anderledes?
● I begyndelsen af 1978 opsendte USAs rumfartsorganisation, NASA, rumfartøjet Pioneer Venus 1. Bladet NASA Activities oplyser at dette fartøj og dets søsterfartøj Pioneer Venus 2 „måske kan kaste lys over nogle af de vanskeligste spørgsmål i videnskaben om planeterne, som for eksempel:
Hvorfor har to planeter — Jorden og Venus — med omtrent samme masse, sandsynligvis dannet af stort set de samme stoffer og anbragt i nogenlunde samme afstand fra solen, udviklet så vidt forskellige atmosfærer?
Hvorfor er Venus’ overflade gold og afsvedet, mens Jordens klima giver frodige livsbetingelser?“
Når videnskabsmændene ikke er i stand til at svare på disse to spørgsmål, kan årsagen meget vel ligge i et forkert udgangspunkt — nemlig at de to planeters atmosfærer er opstået af sig selv. Jordens klima vidner om at en kærlig Skaber specielt har beredt Jorden til opretholdelse af liv, hvorimod han ikke, i hvert fald ikke endnu, har skabt de samme betingelser i Venus’ atmosfære. — 1 Mos. 1:1-31.
Moçambique — en nonnes indtryk
● Urokkelig principfasthed kan vække beundring, selv hos mennesker som har en anden opfattelse. I det portugisiske missionstidsskrift Andare alle genti skriver en katolsk nonne ved navn Dalmazia Colombo om sine erfaringer med Jehovas vidner i Moçambique. Hun bemærker at vidnerne „endog sendes i masseeksil fordi de nægter at have forbindelse med visse politiske organisationer“. Hun fortsætter:
„Ja, i 1972, da jeg var i Mecanhela (i bispedømmet Lichinga), så jeg ti tusind af dem som var blevet udvist af Malawi og nu søgte en mulighed for at slå sig ned i Moçambique. Jeg husker tydeligt hvordan de ankom i grupper, udasede og dårligt klædt, med deres børn, og kun bærende på nogle få husholdningsredskaber og deres bibler. Jeg kan stadig se dem for mig, siddende under træerne i dagevis, tålmodige, rolige . . . mens de ventede på at myndighederne skulle give dem lov til at få et stykke jord så de kunne begynde livet forfra.“
„Siden er der gået adskillige år, og endnu en gang er det blevet vanskelige tider for Jehovas vidner. I øjeblikket er 25.000 Jehovas vidner fra Malawi og Moçambique indespærret sammen i de nye ’gulag’-lejre til omskoling [koncentrationslejre] der er blevet oprettet i [Moçambique].“
„Der er meget sandt i det de siger, og de fortjener vores fulde beundring. Hvor helt anderledes ville verden ikke blive hvis vi alle vågnede op en morgen, fast besluttede på aldrig mere at gribe til våben, uanset hvad det måtte koste eller af hvilken grund det måtte være, ligesom Jehovas vidner! . . . Hvad ville der ikke ske hvis alle der tror på Gud var villige til, på grund af deres tro, at samle deres jordiske ejendele i en enkelt kuffert og vente sammen med deres kone og børn ved vejsiden, indtil gulag-lastvognen kom for at hente dem (dette er sket her lige for øjnene af mig); ville der da være nogen grund til fortsat religionsforfølgelse? Verden ville i hvert fald ikke blive til en koncentrationslejr, men snarere et rekrutteringscenter for ikkevolds-frivillige til Kristi egen skole.“