Byg med ildbestandige materialer
„Nogle vil bruge guld eller sølv eller kostbare sten når de bygger på grundvolden; andre vil bruge træ eller hø eller strå.“ — 1 Korinter 3:12, Today’s English Version.
1, 2. (a) Hvad ville være mere smerteligt end at se sit hus brænde ned til grunden? (b) Hvilken lignende skuffelse erfarer kristne forkyndere undertiden?
DET er i sandhed sørgeligt at se et smukt hus brænde ned til grunden. Og særlig sørgeligt er det hvis man selv har bygget det! At se alt det man har brugt sin tid og sine kræfter på forsvinde i røg må være en smertelig erfaring. Og dog er denne smerte intet i sammenligning med den smerte kristne forældre føler hvis deres søn eller datter forlader sandheden på grund af verdens tillokkelser. Der findes vel næppe noget mere smerteligt end at se sit eget barn lide åndeligt skibbrud.
2 Det der foregår i sådanne forældres hjerte kan til dels sammenlignes med den skuffelse man af og til oplever som kristen forkynder. Man har måske påbegyndt et bibelstudium med en interesseret og hjælper derefter den pågældende i måneder eller år til at opnå kundskab om sandheden. Han eller hun overværer møderne og begynder endog at tage del i forkyndelsen. Men pludselig bliver vedkommende åndeligt svag og uvirksom, ja vender måske endog tilbage til sine tidligere dårlige vaner. Hvilken skuffelse!
3. Hvilke spørgsmål opstår naturligt under sådanne omstændigheder, og hvoraf afhænger svarene?
3 Desværre sker dette fra tid til anden. Det er derfor naturligt at vi spørger: Hvorfor sker det? Er der noget vi kan gøre ved det? Den pågældendes egen hjertetilstand spiller naturligvis en rolle, men svarene på disse spørgsmål afhænger til dels af svaret på et andet spørgsmål: Bygger vi, når vi underviser andre, på den rette grundvold og med ildbestandige materialer? Det forudsætter at vi ved hvad dette betyder og hvordan vi skal gøre det. Kun derved kan vi hjælpe dem vi underviser ved bibelstudier — om det er voksne eller børn — til at stå fast i sandheden.
Hvem bygger?
4. Med hvem sammenligner Paulus i Første Korinterbrev 3:10, 11 den kristne forkynder, og med hvilke ord?
4 Lad os nu vende os til Første Korinterbrev, kapitel 3, hvor Paulus sammenligner den kristne forkynder med en bygmester. Vi læser: „Efter den Guds ufortjente godhed der er skænket mig, har jeg som en kyndig håndværksmester lagt en grundvold, men en anden bygger på den. Så lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på den. For ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.“ — Versene 10, 11.
5. (a) Hvilket byggearbejde taler Paulus om, ifølge sammenhængen? (b) I hvilken forstand „bygger“ den kristne forkynder mennesker?
5 Hvilken slags byggearbejde taler Paulus om her? Læg mærke til sammenhængen: „I er . . . Guds bygning.“ „I er Guds tempel.“ (1 Korinter 3:9, 16) Det er altså et billedligt byggearbejde der har med mennesker at gøre. Det vil sige at den kristne forkynder ’bygger mennesker’ i den forstand at han stræber efter at opbygge en kristen personlighed i de interesserede og at gøre disciple af dem. — Mattæus 28:19, 20.
6, 7. (a) Hvis ansvar peger Paulus’ ord i Første Korinterbrev 3:9-15 på? (b) Hvorfor er der alligevel tale om et fælles byggearbejde? (c) Hvad vil en yderligere behandling af Paulus’ ord hjælpe os til at forstå?
6 Vil det sige at den kristne lærer alene har ansvaret for hvordan eleven udvikler sig? Bestemt ikke. Vi er først og fremmest „Guds medarbejdere“. Paulus’ ord i Første Korinterbrev 3:9-15 fremhæver ganske vist det ansvar der påhviler den der bygger eller underviser, men der er i virkeligheden tale om et fælles byggearbejde som den der studeres med også har del i. Vi kunne sammenligne dette byggearbejde med forberedelsen af en soldat der skal i krig. Det er måske nok andre der uddanner og udruster ham, men når han først er i kamp må han selv kæmpe, idet han bruger det han har lært. Deraf afhænger hans liv. På samme måde må den der underviser bestræbe sig for at bygge en sand kristen, en der er i stand til at modstå denne ordnings pres og tillokkelser. Dog påhviler der også eleven et ansvar. Det han lærer må han bruge i sit liv. — Mattæus 7:24-27; Filipperne 2:12, 13.
7 Det står imidlertid fast at den der underviser har et stort ansvar. Når vi videre betragter Paulus’ ord vil vi se betydningen af at undervise effektivt i Guds ord, så vi i andre kan opbygge en taknemmelig indstilling til vor himmelske Fader.
Læg den rigtige grundvold
8. Hvad er grundvolden i dette symbolske byggearbejde?
8 Før man kan rejse en bygning må man først lægge grundvolden. Hvad er da grundvolden i forbindelse med det byggearbejde der tager sigte på at gøre disciple? Paulus svarer: „Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.“ (1 Korinter 3:11) Ja, den grundvold som vi må bygge på, er Jesus Kristus. — Jævnfør Efeserbrevet 2:20-22 og Første Petersbrev 2:4-6.
9. (a) Hvad indebærer det at lægge Kristus som en grundvold når vi underviser andre? (b) Hvorfor er det vigtigt at de som vi studerer Bibelen med forstår hele sandheden om Jesus?
9 Hvordan kan vi lægge Kristus som grundvold når vi underviser andre? Først må vi undervise dem i sandheden om Jesus og hjælpe dem til at bygge deres liv op omkring denne sandhed. Det indebærer at vi hjælper dem til at få tro på Jesus som vor hjælper og som den gennem hvem Jehova har tilvejebragt genløsningen. (Mattæus 20:28; 1 Johannes 2:1, 2) Men det er ikke alt. Jesus Kristus er også indsat som hoved for den kristne menighed. (Kolossenserne 1:18) Han er desuden jordens retmæssige konge, og i denne egenskab vil han snart „fuldende sin sejr“ i Harmagedon. (Åbenbaringen 6:1, 2) At lægge Kristus som grundvold indebærer derfor tydeligvis at vi lærer andre hele sandheden om ham og hjælper dem til at forstå Jesu rolle i gennemførelsen af Guds hensigt. Hvorfor er dette så vigtigt? Når vore elever får tro på Jesus som Guds indsatte konge, bliver de ikke så let mismodige over verdensforholdene og hverdagens problemer. — Esajas 28:16; 1 Peter 2:6-8.
10. (a) Hvad indbefatter det at lægge Kristus som en grundvold også, ifølge Efeserbrevet 3:17-19? (b) Hvordan lader vi Kristus ’bo i vort hjerte’?
10 At lægge Kristus som grundvold indbefatter imidlertid endnu mere. Vi bør have samme mål som apostelen Paulus. Han bad for efeserne, idet han sagde: „[Måtte I] få Messias boende ved troen i jeres hjerter med kærlighed, . . . blive rodfæstede og grundfæstede, for at I fuldt ud må være i stand til, sammen med alle de hellige, at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er, og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab, for at I må fyldes med hele den fylde som Gud giver.“ (Efeserne 3:17-19) Læg mærke til at det at være ’rodfæstet og grundfæstet’ indebærer at man har Kristus ’boende i sit hjerte’. Hvad vil det sige? Jo, Kristus ’bor i vort hjerte’ når vi lader hans eksempel og lære påvirke vore følelser og handlinger.
11, 12. (a) Hvordan kan vi hjælpe andre til at få Kristus ’boende i deres hjerte’? (b) Hvilket yderligere kendskab til Jesus spiller også en rolle?
11 Hvordan kan vi hjælpe dem vi underviser, til at få Kristus ’boende i deres hjerte’? Det er vigtigt at vi giver dem kundskab, så de kan fatte „bredden og længden og højden og dybden“ af Guds ords sandhed, især i forbindelse med Jesu Kristi liv og lære. Vi ønsker at hver eneste vi studerer med skal få „Kristi sind“ og lære ham grundigt at kende som det han er — en levende person med følelser. (1 Korinter 2:16) Det vil røre deres hjerte.
12 Men læg mærke til at Paulus også sagde: „Og at kende [græsk: gnōnaiʹ, at kende „i praksis, gennem erfaring“] Messias’ kærlighed, som overgår kundskab.“ Vi kan kende Kristi kærlighed ved at læse i Bibelen om hvordan han levede og hvordan han var over for andre. Men det er først når vi efterligner Jesu personlighed at vi virkelig kan forstå og værdsætte hans følelser. Så kender vi, af erfaring, „Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“.
13, 14. (a) Hvordan kan vi hjælpe dem vi studerer med til at efterligne Jesu egenskaber? (b) Hvorfor vil vore bestræbelser for at ligne Jesus hjælpe dem til at udvikle et godt forhold til Jehova? (c) Hvad må vi, foruden at lægge den rette grundvold, også være opmærksomme på?
13 Når vi lægger grundvolden må vi altså gøre opmærksom på Jesu egenskaber — hans kærlighed (Johannes 15:13, 14), hjertelighed og mildhed (Mattæus 11:28-30), ydmyghed (Johannes 13:1-15) og medfølelse (Markus 6:30-34), for blot at nævne nogle få. Tilskynd den du studerer med til at efterligne disse egenskaber i sin livsførelse. Dette vil være et glimrende grundlag hvorpå der kan bygges andre vigtige egenskaber. Fra tid til anden, når man drøfter Bibelens beretninger om Jesus, vil det måske være godt at spørge: „Hvilken egenskab ser vi her at Jesus lagde for dagen? Hvordan kan vi lade denne egenskab komme endnu mere til udtryk i vort eget liv?“ Vis derefter eleven at enhver der studerer Bibelen og som efterligner Jesu personlighed vil kunne opbygge et urokkeligt, nært forhold til Jehova. Hvordan det? Fordi Jesus så fuldkomment genspejlede sin Faders personlighed at det faktisk er Jehova selv vi efterligner når vi forsøger at efterligne Jesus! — Johannes 14:9.
14 Det er vigtigt at lægge den rette grundvold, men er det nok? Paulus svarer: „Lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på den.“ Ja, hvordan forholder det sig med de materialer vi bruger når vi vil rejse den bygning der skal hvile på fundamentet?
De ildbestandige materialer
15, 16. (a) Hvad stiller Paulus, ifølge Første Korinterbrev 3:12, tydeligvis op som modsætninger? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi, med henblik på Paulus’ illustration?
15 Dermed kommer vi til vers 12 i Første Korinterbrev, kapitel 3, hvor Paulus omtaler forskellige byggematerialer: „Når nu nogen bygger på den grundvold med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå . . .“ Det er helt forskellige materialer Paulus nævner her. Mener han at vi skal bygge lidt af hvert af disse materialer ind i dem vi studerer med? Øjensynlig ikke. Læg mærke til hvordan dette skriftsted gengives i andre oversættelser: „Nogle vil bruge guld eller sølv eller kostbare sten når de bygger på grundvolden; andre vil bruge træ eller hø eller strå.“ (TEV) „På denne grundvold kan du bygge med guld, sølv og ædelsten, eller med træ, hø og strå.“ (The Jerusalem Bible) Paulus stiller to forskellige slags bygninger op mod hinanden. På den ene side er der, så at sige, et smukt palads prydet med guld, sølv og kostbare sten. Modsætningen hertil er en stråtækt hytte med træbjælker eller stolper til at støtte de lerklinede mure.
16 Idet vi bliver ved Paulus’ illustration kan vi spørge os selv: Bygger vi „paladser“ eller „hytter“ når vi underviser andre? Grunden til at nogle unge og nye falder fra kan være at ikke alle er bygget af de samme materialer. Hvori består forskellen? Den situation der rådede i menigheden i Korint i det første århundrede belyser den forskel der er på at bygge med ildbestandige materialer og med brændbare materialer.
17, 18. (a) Hvilket alvorligt problem fandtes i menigheden i Korint, og hvordan satte Paulus tingene på plads? (b) Hvad er en vigtig faktor når vi skal afgøre om vi bygger med „guld“ eller „hø“?
17 Paulus havde gjort sin del ved at lægge den rigtige grundvold, men der var åbenbart nogle i Korint der byggede på den med ’træ, hø og strå’ — skrøbelige materialer der repræsenterede egenskaber som ikke er bestandige. (1 Korinter 3:12) Derfor måtte Paulus skrive til brødrene dér: „Der er stridigheder iblandt jer. Hvad jeg mener er dette, at enhver af jer siger: ’Jeg tilhører Paulus,’ ’Og jeg Apollos,’ ’Og jeg Kefas,’ ’Og jeg Kristus.’ Messias er delt.“ (1 Korinter 1:11-13) Menighedens medlemmer var altså splittet op i grupper. Hvorfor? Fordi de tillagde visse mænd for stor betydning. Paulus viste dem til rette, idet han sagde: „Hvad er da Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende . . . Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ — 1 Korinter 3:5-7.
18 Problemet var, kort sagt, at nogle medlemmer af menigheden i Korint lagde for stor vægt på at følge mennesker og derfor ikke havde et nært og inderligt forhold til Jehova. Dette er en vigtig faktor når vi skal afgøre om vi bygger med „guld“ eller „hø“, altså bygger „paladser“ eller „hytter“, så at sige.
19. (a) Hvordan kan den der underviser uforvarende komme til i for høj grad at henlede opmærksomheden på sig selv eller et andet menneske? (b) Hvad må vi stræbe efter at gøre hvis vi ønsker at bygge med ’guld, sølv og kostbare sten’?
19 Vi kan drage en værdifuld lære af dette. Nogle siger måske: „Men jeg lærer ikke andre at følge noget menneske.“ Men det kan let ske, selv om det ikke er tilsigtet. Hvis vi for eksempel, når de som vi studerer med stiller spørgsmål, gang på gang siger: „Broder (eller søster) den og den siger . . .,“ henleder vi da ikke uforvarende i for høj grad opmærksomheden på et ufuldkomment menneske? Eller hvis vi, når der opstår forskellige spørgsmål, siger: „Jeg er ikke helt sikker, men jeg vil mene at . . .,“ henleder vi da ikke ubevidst i for høj grad opmærksomheden på os selv? Husk at en der undervises, meget let kommer til at se op til sin lærer. (Jævnfør Apostelgerninger 10:25, 26 og Åbenbaringen 19:10.) Hvis vi ønsker at bygge „paladser“, må vi passe på ikke at bygge disciple af mennesker. Vi må hjælpe dem vi studerer med til at udvikle et nært forhold til Jehova. Derfor må vi bygge med ’guld, sølv og kostbare sten’. Hvad skildrer disse materialer?
20. Hvad er ’guldet, sølvet og de kostbare sten’ et billede på? (Ordsprogene 3:13-15)
20 En sammenligning af sådanne skriftsteder som Salme 19:8-12, Ordsprogene 2:1-6 og Første Petersbrev 1:6, 7, viser at guld, sølv og kostbare sten undertiden bruges billedligt til at skildre egenskaber, som for eksempel en stærk tro, guddommelig visdom, åndelig skelneevne, loyalitet og kærlig værdsættelse af Jehova og hans love. Alt dette er nødvendigt for at man kan have et nært og inderligt forhold til Jehova Gud. Disse egenskaber udgør den personlighed som vi må stræbe efter at bygge i dem vi underviser. Bygger du på denne måde?
Vil de kunne modstå „ilden“?
21. (a) Hvorfor er det så vigtigt at vi bygger bestandige egenskaber i dem vi underviser? (b) Hvad er „ilden“ et billede på?
21 Hvorfor er det så vigtigt at vi hjælper med at bygge sådanne bestandige egenskaber i dem vi underviser? Apostelen Paulus forklarer videre: „Hver enkelts arbejde [vil] blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er.“ (1 Korinter 3:13) „Ilden“ vil altså „prøve“ hvilken måde vi har bygget på. Hvad er „ilden“ et billede på? Voldsom forfølgelse? Åbenbart ikke. For vi lægger mærke til at „hver enkelts arbejde“ vil blive udsat for „ild“. Ikke alle kristne bliver udsat for voldsom forfølgelse. „Ilden“ er altså et billede på alle de former for pres og tillokkelser der kan ødelægge ens åndelige sundhed.
22. Nævn nogle af de ildprøver som mange kommer ud for.
22 For nogle kan „ilden“ optræde i forbindelse med neutralitetsspørgsmålet. De bliver måske udsat for pres og stillet over for det valg at de enten må deltage i politiske aktiviteter eller blive kastet i fængsel. (Johannes 15:19) Undertiden antager „ilden“ en mere underfundig karakter. Den kan for eksempel bestå i fristelsen til at se film eller fjernsynsprogrammer der forherliger sex og vold. For unge kristne kan „ilden“ være provokationer på det seksuelle område, opfordringer til at tage stoffer eller presset til at tage del i verdens fordærvede underholdning. Det naturlige ønske om at blive accepteret af andre kan bevirke at unge kristne giver efter for det enorme pres omgivelserne retter mod dem for at få dem til at følge mængden. — 1 Johannes 2:16.
23. (a) Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til at bestå sådanne prøver, og hvad afhænger svarene af? (b) Hvad vil vi behandle i den næste artikel?
23 De fleste sande kristne har bestået sådanne ildprøver. Men andre er desværre bukket under. Vi må derfor spørge os selv: Hvordan vil det gå dem vi har undervist, når de bliver udsat for „ilden“? Vil de være som det smukke palads der var prydet med ildbestandige materialer som guld, sølv og kostbare sten, og bestå prøven? Eller vil de være som den hytte der var lavet af træ, hø og strå, og brænde op? Meget afhænger naturligvis af eleven selv. Men meget afhænger også af os som lærere — af hvordan vi har bygget. Spørgsmålet er derfor: Hvordan bygger vi sådanne bestandige egenskaber i dem vi underviser? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
Kan du forklare:
■ Hvordan det at undervise andre er forbundet med et fælles byggearbejde?
■ Hvordan man lægger Kristus som „grundvold“?
■ Hvad vi kan lære af det der skete med menigheden i det gamle Korint?
■ Hvad „ilden“ er, og hvordan dette understreger vigtigheden af at bygge bestandige egenskaber i andre?
[Illustration på side 11]
Bygger du med ildbestandige eller med brændbare materialer når du underviser andre?