Vil dit arbejde modstå ilden?

„Lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på [grundvolden].“ — 1 Korinther 3:10.

1. Hvilket håb nærer trofaste kristne med hensyn til fremtidige disciple?

ET KRISTENT ægtepar betragter deres nyfødte barn. En forkynder ser et ivrigt, interesseret udtryk hos en han studerer Bibelen med. En kristen ældste som underviser fra talerstolen, lægger blandt tilhørerne mærke til en nyinteresseret der slår alle skriftstederne op i Bibelen. Disse trofaste tjenere håber det bedste og tænker: ’Vil dette menneske komme til at elske og tjene Jehova — og vil vedkommende forblive trofast?’ Det sker naturligvis ikke automatisk. Det kræver arbejde.

2. Hvordan mindede apostelen Paulus de kristne hebræere om betydningen af deres undervisning, og hvilken selvransagelse kunne det tilskynde os til at foretage?

² Apostelen Paulus, der selv var en dygtig lærer, understregede betydningen af det arbejde der lægges i at undervise og gøre disciple. Han skrev: „I burde være lærere i betragtning af den tid der er gået.“ (Hebræerne 5:12) De kristne som han henvendte sig til, havde ikke gjort nævneværdige fremskridt i betragtning af den tid de havde været i troen. Så langt fra at være parate til at undervise andre trængte de selv til at blive mindet om grundlærdommene. I dag gør vi klogt i fra tid til anden at tage vore evner som lærere op til revision og se hvordan vi kan gøre forbedringer. Det er livet det gælder — for os selv og andre. Hvad kan vi gøre?

3. (a) Hvordan illustrerede apostelen Paulus arbejdet med at gøre disciple? (b) Hvilket stort privilegium har vi som kristne bygningsmænd?

³ Paulus brugte et billede til at illustrere arbejdet med at gøre disciple idet han sammenlignede det med at opføre en bygning. Han begyndte med at sige: „Vi er Guds medarbejdere. I er Guds mark under dyrkning, Guds bygning.“ (1 Korinther 3:9) Vi er altså med i et byggearbejde der har med mennesker at gøre. Vi er med til at opbygge dem til at blive disciple af Kristus. På den måde bliver vi medarbejdere med ham „der har bygget alt“. (Hebræerne 3:4) Det er et stort privilegium. Lad os se på hvordan Paulus’ inspirerede vejledning til korintherne kan hjælpe os til at blive dygtigere til vores arbejde. Vi vil især koncentrere os om vores undervisning. — 2 Timoteus 4:2.

Vigtigt at lægge den rette grundvold

4. (a) Hvilken andel havde Paulus i det kristne byggearbejde? (b) Hvordan kan man sige at både Jesus og hans tilhørere kendte betydningen af at lægge en god grundvold?

⁴ Hvis en bygning skal være solid og stabil, må den have en god grundvold. Paulus skrev: „Efter den Guds ufortjente godhed der er skænket mig, har jeg som en kyndig håndværksmester lagt en grundvold.“ (1 Korinther 3:10) Jesus Kristus brugte det samme billede da han fortalte om et hus der blev stående under et voldsomt uvejr fordi manden der havde bygget det, havde valgt en solid grundvold til det. (Lukas 6:47-49) Jesus kendte betydningen af en god grundvold. Han var til stede da Jehova grundlagde jorden.a (Ordsprogene 8:29-31) Jesu tilhørere kendte også betydningen af en god grundvold. Kun velfunderede huse kunne modstå de pludselige oversvømmelser og jordskælv der undertiden indtraf i Palæstina. Men hvilken grundvold tænkte Paulus på?

5. Hvem er den kristne menigheds grundvold, og hvordan blev det forudsagt?

⁵ Paulus skrev: „Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.“ (1 Korinther 3:11) Det var ikke første gang Jesus blev sammenlignet med en grundvold. Som profetien i Esajas 28:16 havde forudsagt: „Den suveræne Herre Jehova [har] sagt således: ’Se, jeg lægger som grundvold i Zion en sten, en prøvet sten, en værdifuld hjørnesten som en sikker grundvold.’“ Jehova havde for længe siden besluttet at hans søn skulle blive den kristne menigheds grundvold. — Salme 118:22; Efeserne 2:19-22; 1 Peter 2:4-6.

6. Hvordan lagde Paulus den rette grundvold i de kristne i Korinth?

⁶ Hvad danner grundvolden for den enkelte kristne? Som Paulus sagde, findes der ikke nogen anden grundvold for den enkelte kristne end den der ifølge Guds ord er lagt — Jesus Kristus. Det var den grundvold Paulus lagde. I Korinth, hvor verdslig filosofi var i højsædet, søgte han ikke at imponere folk med verdslig visdom. Han forkyndte „Kristus som pælfæstet“, en lære som folk fra nationerne afviste som „tåbelighed“. (1 Korinther 1:23) Paulus lærte at Jesus er den centrale skikkelse i Jehovas hensigter. — 2 Korinther 1:20; Kolossenserne 2:2, 3.

7. Hvad kan vi lære af at Paulus kalder sig selv „en kyndig håndværksmester“?

⁷ Paulus gjorde opmærksom på at han udførte sin undervisning „som en kyndig håndværksmester“. Det var ikke pral, men ganske enkelt en anerkendelse af en gave han havde fra Jehova — at kunne organisere eller lede et arbejde. (1 Korinther 12:28) Det skal indrømmes at vi i dag ikke har de mirakuløse gaver som de første kristne fik. Og vi synes måske heller ikke at vi har en særlig gave som lærere. Men det har vi i en vis forstand. Tænk på at Jehova giver os sin hellige ånd til hjælp. (Jævnfør Lukas 12:11, 12.) Desuden nærer vi kærlighed til Jehova og har kendskab til grundlærdommene i hans ord. Det er vidunderlige gaver som kommer os til nytte når vi skal undervise andre. Lad os beslutte at gøre brug af dem til at lægge den rette grundvold.

8. Hvordan lægger vi Kristus som grundvold i vordende disciple?

⁸ Når vi lægger Kristus som grundvold, fremstiller vi ham ikke som et lille hjælpeløst barn der ligger i en krybbe, og heller ikke som en der er ligestillet med Jehova i en treenighed. Nej, sådanne ubibelske forestillinger er den grundvold falske kristne bygger på. Vi lærer derimod at han er det største menneske der har levet, at han har givet sit fuldkomne liv som menneske for os, og at han i dag er Jehovas udnævnte konge som regerer i himmelen. (Romerne 5:8; Åbenbaringen 11:15) Vi bestræber os også for at motivere dem vi studerer Bibelen med, til at gå i Jesu fodspor og efterligne hans egenskaber. (1 Peter 2:21) Vi ønsker at Jesu nidkærhed for den kristne tjeneste, hans medfølelse med de forsagte og undertrykte, hans barmhjertighed mod syndere der er nedbøjede på grund af skyldfølelse, og hans mod og fasthed under prøvelser skal gøre et dybt indtryk på dem. Jesus er afgjort en god grundvold at bygge på. Men hvad skal der bygges på den?

Vigtigt at bygge med de rette materialer

9. Hvilken omsorg havde Paulus for dem der tog imod hans forkyndelse af sandheden, skønt han hovedsagelig lagde grundvolden?

⁹ Paulus skrev: „Når nu nogen bygger på den grundvold med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, vil hver enkelts arbejde blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er.“ (1 Korinther 3:12, 13) Hvad mente Paulus? Tænk på situationen dengang. Paulus var hovedsagelig en der lagde grundvolden. På sine missionsrejser besøgte han by efter by og forkyndte for mange som aldrig havde hørt om Kristus. (Romerne 15:20) Efterhånden som folk tog imod den sandhed han forkyndte, blev der oprettet menigheder. Paulus havde stor omsorg for dem som havde fået tro. (2 Korinther 11:28, 29) Imidlertid krævede hans arbejde at han måtte videre, så efter at have tilbragt halvandet år i Korinth og lagt grundvold dér rejste han videre for at forkynde i andre byer. Men han var stadig meget interesseret i hvordan andre fulgte hans arbejde op. — Apostelgerninger 18:8-11; 1 Korinther 3:6.

10, 11. (a) Hvordan stillede Paulus forskellige byggematerialer i kontrast til hinanden? (b) Hvilke bygninger fandtes der sandsynligvis i det gamle Korinth? (c) Hvilke bygninger vil bedst kunne modstå en ildebrand, og hvad kan kristne forkyndere lære af denne illustration?

¹⁰ Det lader til at nogle som byggede på den grundvold som Paulus havde lagt i Korinth, ikke gjorde deres arbejde godt nok. For at påpege hvad problemet var, satte Paulus to slags byggematerialer i kontrast til hinanden: på den ene side guld, sølv og kostbare sten; på den anden side træ, hø og strå. En bygning kan opføres af gode, holdbare, brandsikre materialer; eller den kan i hast opføres af dårlige, uholdbare og letantændelige materialer. I så stor en by som Korinth var der sikkert mange bygninger af begge slags. Der var imponerende templer bygget af massive, kostbare stenblokke, der måske var belagt eller dekoreret med guld og sølv.b Disse solide bygninger har måske knejset majestætisk ved siden af hytter, usle rønner og markedsboder lavet af råt tilhuggede brædder og tækket med strå.

¹¹ Hvad ville der ske med disse bygninger under en ildebrand? Svaret var lige så indlysende på Paulus’ tid som det er i dag. Byen havde i virkeligheden oplevet en ildebrand, nemlig da den blev erobret og stukket i brand af den romerske hærfører Lucius Mummius i 146 f.v.t. Mange bygninger af træ, hø eller strå var sikkert gået helt til grunde. Men hvad med de solide bygninger af sten som var prydet med sølv og guld? De havde uden tvivl overlevet branden. De som Paulus underviste i Korinth, kan daglig have passeret sådanne bygninger — statelige bygninger af sten som havde overlevet katastrofer som for længst havde jævnet deres mindre holdbare nabohuse med jorden. Det var et meget malende billede Paulus brugte som illustration. Når vi underviser, skal vi betragte os selv som nogle der er i færd med at bygge. Vi skal arbejde med de bedste og mest holdbare materialer. Så vil det være mest sandsynligt at vores arbejde holder. Hvilke holdbare materialer er der tale om, og hvorfor er det vigtigt at bruge dem?

Vil dit arbejde modstå ilden?

12. På hvilken måde udførte nogle af de kristne i Korinth et dårligt byggearbejde?

¹² Det er klart at Paulus syntes at nogle af de kristne i Korinth byggede dårligt. Hvad var der galt? Som sammenhængen viser, var der splittelse i menigheden. Man så op til visse personer selv om man derved bragte menighedens enhed i fare. Nogle sagde: „Jeg tilhører Paulus,“ mens andre sagde: „Jeg [tilhører] Apollos.“ Nogle havde åbenbart for høje tanker om deres egen visdom. Ikke overraskende var resultatet en ånd i menigheden som var præget af en kødelig tankegang, åndelig umodenhed og „skinsyge og strid“. (1 Korinther 1:12; 3:1-4, 18) Denne ånd må have sat sit præg på undervisningen i menigheden og på forkyndelsen udadtil. Følgen var at arbejdet med at gøre disciple blev dårligt, ligesom byggearbejde der udføres med dårlige materialer. Det ville ikke kunne holde under en „ild“. Hvilken ild talte Paulus om?

13. Hvad er ilden i Paulus’ illustration et billede på, og hvad bør alle kristne være klar over?

¹³ Der er en ild som vi alle kommer ud for i livet, nemlig prøver på vores tro. (Johannes 15:20; Jakob 1:2, 3) De kristne i Korinth måtte have at vide — sådan som vi alle må — at de der undervises i sandheden, uvægerlig vil blive prøvet. Hvis vi underviser dårligt, kan det få sørgelige følger. Paulus advarede: „Hvis ens arbejde, det man har bygget . . ., bliver stående, vil man få løn; hvis ens arbejde brændes op, vil man lide tab, men selv vil man blive frelst; i så fald dog som gennem ild.“c — 1 Korinther 3:14, 15.

14. (a) Hvordan kan kristne der gør disciple, „lide tab“, men hvordan kan de selv blive frelst som gennem ild? (b) Hvordan kan vi mindske risikoen for at lide tab?

¹⁴ Tankevækkende ord! Efter at have hjulpet en til at blive en discipel kan det være meget sørgeligt at se vedkommende bukke under for fristelse eller forfølgelse og til sidst forlade sandhedens vej. Det erkender Paulus når han siger at vi lider tab i sådanne tilfælde. Oplevelsen kan være så smertelig at vores frelse beskrives som var den foregået „gennem ild“ — ligesom hvis vi havde mistet alt ved en brand og selv kun med nød og næppe var blevet reddet. Hvordan kan vi mindske risikoen for at lide tab? Ved at bygge med holdbare materialer. Hvis vi underviser vore interesserede så vi når ind til hjertet og de lærer at sætte pris på sådanne dyrebare kristne egenskaber som visdom, dømmekraft, frygt for Jehova og ægte tro, så bygger vi med holdbare, ildbestandige materialer. (Salme 19:9, 10; Ordsprogene 3:13-15; 1 Peter 1:6, 7) De der opdyrker disse egenskaber, vil fortsætte med at gøre Guds vilje, og de får det sikre håb at de kan blive i live for evigt. (1 Johannes 2:17) Men hvordan kan vi i praksis gøre brug af Paulus’ illustration? Her er nogle eksempler.

15. Hvordan sikrer vi os at vi ikke laver dårligt byggearbejde når vi underviser interesserede?

¹⁵ Når vi underviser interesserede, bør vi aldrig sætte mennesker højere end Jehova Gud. Vores mål er ikke at lære dem at betragte os som den primære kilde til visdom. Vi ønsker at de skal se hen til Jehova, hans ord og hans organisation efter vejledning. Med dette mål for øje besvarer vi ikke deres spørgsmål ved at fortælle dem vore egne meninger og synspunkter. Nej, vi lærer dem at finde svarene ved hjælp af Bibelen og de publikationer der kommer fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Af samme grund passer vi på ikke at optræde som om vi ejer dem vi studerer Bibelen med. I stedet for at tage det fortrydeligt op hvis andre i menigheden viser interesse for dem, bør vi opfordre de nye til at „udvide“ deres hjerte ved at lære så mange som muligt at kende og at sætte pris på dem. — 2 Korinther 6:12, 13.

16. Hvordan kan ældste bygge med ildbestandige materialer?

¹⁶ Kristne ældste har også en vigtig opgave i forbindelse med at opbygge nye disciple. Når de underviser i menigheden, søger de at bygge med ildbestandige materialer. Der kan være stor forskel på de ældste med hensyn til deres evne til at undervise og deres erfaring og personlighed, men de udnytter ikke disse forskelle for at skaffe sig selv disciple. (Jævnfør Apostelgerninger 20:29, 30.) Vi ved ikke nøjagtig hvorfor nogle i Korinth sagde: „Jeg tilhører Paulus,“ og andre: „Jeg Apollos.“ Men vi kan være sikre på at ingen af de trofaste ældste dengang fremmede en indstilling der virkede splittende. Paulus lod sig ikke smigre af sådanne udtalelser, men gendrev dem på det kraftigste. (1 Korinther 3:5-7) Ældste i dag må ligeledes holde sig for øje at de er hyrder for „Guds hjord“. (1 Peter 5:2) Hjorden tilhører ikke noget menneske. De ældste må derfor modvirke enhver tendens til at en enkelt mand dominerer enten hjorden eller hele ældsterådet. Så længe de ældste er motiveret af et ydmygt ønske om at betjene menigheden, at nå hjerterne og hjælpe fårene til at tjene Jehova af hele deres sjæl, bygger de med ildbestandige materialer.

17. Hvordan søger kristne forældre at bygge med ildbestandige materialer?

¹⁷ Kristne forældre, hvis inderste ønske er at deres børn opnår evigt liv, har også en vigtig opgave i forbindelse med at gøre disciple. Det er grunden til at de så ihærdigt søger at „indprente“ Guds ords principper i deres børns hjerte. (5 Mosebog 6:6, 7) De ønsker at deres børn skal kende sandheden, ikke blot som et sæt regler eller en udenadlært remse, men som en livsform der giver et lykkeligt og berigende liv. (1 Timoteus 1:11) Kærlige forældre bestræber sig for at ’bygge’ med ildbestandige materialer for at deres børn kan blive trofaste disciple af Kristus. De arbejder tålmodigt med deres børn idet de hjælper dem til at luge uønskede egenskaber ud og opdyrke de egenskaber som Jehova elsker. — Galaterne 5:22, 23.

Hvem har ansvaret?

18. Hvorfor er det ikke nødvendigvis forkynderens fejl hvis en han er ved at undervise og oplære, forkaster den sunde lære?

¹⁸ Vi kommer nu til et vigtigt spørgsmål. Hvis en som vi har søgt at hjælpe, falder fra sandheden, betyder det så at vores undervisning har været mangelfuld, at vi har bygget med dårlige materialer? Ikke nødvendigvis. Paulus’ ord minder os om at det er et stort ansvar at ’bygge’ disciple. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt, for at bygge godt. Men ifølge Guds ord står vi ikke med hele ansvaret så vi skal føle os tynget af skyld når nogen som vi prøver at hjælpe, vender sig bort fra sandheden. Der er andre faktorer der gør sig gældende, ud over vores opgave som bygningsmænd. Læg for eksempel mærke til hvad Paulus siger endog om den lærer der har gjort et dårligt stykke arbejde: „Hvis ens arbejde brændes op, vil man lide tab, men selv vil man blive frelst.“ (1 Korinther 3:15) Hvis læreren selv bliver frelst — hvorimod den kristne personlighed han bestræbte sig for at opbygge i sin elev, fremstilles som et arbejde der brændes op under en ildprøve — hvad kan vi så slutte heraf? At Jehova først og fremmest holder eleven ansvarlig for sin egen beslutning om at forblive eller ikke forblive trofast.

19. Hvad vil blive behandlet i den følgende artikel?

¹⁹ Den enkeltes personlige ansvar er af stor betydning. Det er noget som berører os alle. Hvad siger Bibelen om det? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Hvordan vil du svare?

◻ Hvad er den „grundvold“ en sand kristen bygges på, og hvordan lægges den?

◻ Hvad kan vi lære af de forskellige byggematerialer der nævnes?

◻ Hvad er „ilden“ et billede på, og hvordan kan den bevirke at nogle vil „lide tab“?

◻ Hvordan kan forkyndere der leder et bibelstudium, samt ældste og forældre bygge med ildbestandige materialer?

[Illustration på side 9]

I mange af oldtidens byer fandtes solide stenbygninger som kunne modstå en ildebrand, side om side med skrøbelige, letantændelige huse