Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 1/5 s. 25-28
  • Selvbeherskelse — en vigtig egenskab for kristne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Selvbeherskelse — en vigtig egenskab for kristne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Fordele ved at vise selvbeherskelse
  • Selvbeherskelse medfører fremgang
  • Selvbeherskelse i forkyndelsen
  • Hvordan man opdyrker selvbeherskelse
  • „Føj da til . . . jeres kundskab selvbeherskelse“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Opdyrk selvbeherskelsens frugt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Hvorfor har selvbeherskelse så stor betydning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Værdien og nødvendigheden af at udvise selvbeherskelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 1/5 s. 25-28

Selvbeherskelse — en vigtig egenskab for kristne

DA POLITIET i en lille by i New Mexico i USA nåede frem til et sted hvorfra der var meldt om skyderi, fandt de køkkenet hos et ungt par plettet med blod og overstrøet med grønne bønner. Kvinden havde fået et kødsår. Hvad var grunden til dette skuddrama? Hendes samlever, der var den formodede gerningsmand, sagde ifølge rapporten til politiet: „Ville I ikke blive tossede hvis I altid skulle spise grønne bønner?“

Lyder det utroligt? Måske. Men der er faktisk begået mord på grund af sådanne bagateller. Ja, episoder som disse bliver endog mere og mere almindelige, og det skyldes i vid udstrækning folks manglende selvbeherskelse. Ude af stand til at beherske deres følelser farer de op i vrede — og vredesudbrud beskrives af apostelen Paulus som en af „kødets gerninger“. — Galaterne 5:19-21.

Denne tiltagende mangel på selvbeherskelse er en del af beviset for at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, hvilket igen betyder at det er „de sidste dage“ for denne gamle sataniske tingenes orden. I sin beskrivelse af disse dage skrev Paulus at mænd (og kvinder) ville være „uforsonlige, . . . uden selvbeherskelse, vilde“. (2 Timoteus 3:1, 3) Det er tydeligt at „de sidste dage“ er over os og at de bliver mere og mere voldsprægede.

Hvad må kristne da gøre? Paulus giver dem en kraftig tilskyndelse til at kæmpe mod „kødets gerninger“. Hvordan? Ved at opdyrke Guds ånds frugter, som indbefatter „selvbeherskelse“. (Galaterne 5:19, 22, 23) Men hvad er selvbeherskelse? Hvorfor råder Paulus os til at opdyrke denne egenskab? Hvilke gavnlige resultater medfører det?

Selvbeherskelse er blevet defineret som „beherskelse af egne indskydelser, følelser eller ønsker“. Paulus viste at man blandt andet kan kende de sande kristne på at de lægger sådanne bånd på sig selv. Ja, det at udvise selvbeherskelse vil hjælpe en til at opdyrke de andre frugter af Guds ånd, såsom fred, langmodighed, venlighed, godhed og mildhed. Det sætter den kristne i stand til at holde ud i tjenesten for Gud og modstå det pres vi udsættes for fra Satan, fra denne verdens og fra vort eget ufuldkomne kød. Derfor skrev Paulus følgende til galaterne: „Bliv ved med at vandre ved ånd, så vil I ikke opfylde noget som helst kødeligt ønske.“ — Galaterne 5:16.

Det er især nødvendigt nu om stunder, eftersom vore dage er kendetegnet af en tiltagende mangel på selvbeherskelse. For eksempel konstaterer politiet i mange lande at flere og flere bilister ignorerer færdselsreglerne. Det resulterer ofte i vrede skænderier der kan ende i håndgemæng. På en hovedvej i Houston i Texas er der endog en strækning der kaldes „skænderiernes boulevard“ på grund af de mange slagsmål der opstår her. Også når bilister holder i kø for at købe benzin kan der opstå tumulter. Mangel på selvbeherskelse har resulteret i at nogle har mistet besindelsen og endog begået mord i vrede over at andre bilister har forsøgt at mase sig ind i køen før dem.

I sådanne og lignende pressede situationer må kristne sikre sig at de ikke lader sig påvirke af dem der lader deres vrede få frit løb. De bør til hver en tid kunne kendes på at de udviser selvbeherskelse og mildhed.

Fordele ved at vise selvbeherskelse

Selvbeherskelse fører mange fordele med sig, hvoraf nogle er meget tydelige. For eksempel fordømmer Guds ord frådseri og drukkenskab. (Ordsprogene 23:20, 21) Apostelen Paulus giver dette råd: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ (1 Korinther 10:31) Selvbeherskelse hjælper os til at efterleve dette, hvilket er særdeles gavnligt for helbredet. Frådseri og drukkenskab er imidlertid ikke blot usundt, men kan desuden føre til at en kristen bliver udelukket fra den kristne menighed. Derfor vil selvbeherskelse på disse områder hjælpe en kristen til at holde sig nær til Jehova.

Selvbeherskelse vil også hjælpe os til at modstå denne verdens eftergivende ånd. (1 Korinther 2:12) I dag bliver utugt, homoseksualitet, ægteskabsbrud og alle former for seksuelle perversiteter udråbt vidt og bredt som noget normalt og acceptabelt. Men kristne mænd og kvinder modstår denne propaganda og kæmper for at bevare sig rene i Guds øjne. De ved at „hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige“. (1 Korinther 6:9, 10) Selvbeherskelse gør det muligt for kristne at undgå at blive besmittet af en umoralsk tankegang der tilskynder til at man accepterer sådanne ting.

En forkert tankegang breder sig på mange forskellige måder i dag, men især gennem underholdning, det være sig fjernsyn, biograffilm, musik, teaterstykker, romaner eller andre medier. Den kristne må udvise selvbeherskelse med hensyn til den tid han bruger på underholdning og indse at man kun har behov for underholdning i den udstrækning det virker genopbyggende og fornyende. Derudover vil det blot være at forkæle sig selv, og spild af tid. Han må også vise selvbeherskelse med hensyn til hvilken form for underholdning han vælger, og erkende at megen populær underholdning i dag er præget af umoralitet, vold eller betagelse af det okkulte. Underholdning af den art er ikke passende for kristne. — Efeserne 2:1-3.

Selvbeherskelse medfører fremgang

Selvbeherskelse er ikke blot en beskyttelse. Denne egenskab hjælper også den kristne til at gøre fremskridt i sin tjeneste og med hensyn til sin åndelighed. Apostelen Peter understregede dette da han skrev: „[I skal] til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse.“ Han giver her udtryk for at disse egenskaber sammen med udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed, vil „afholde [os] fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus“. (2 Peter 1:5-8) Hvordan hjælper selvbeherskelse os da til at gøre fremskridt som kristne tjenere?

Hver måned bruger de fleste kristne sædvanligvis en hel del tid til at forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Men nogle kristne deltager måske kun i denne tjeneste en gang imellem, fordi noget andet lægger beslag på deres tid, eller fordi de er blevet modløse på grund af den manglende interesse de møder. De sidder måske inde med en udmærket kundskab om Guds ord, men i stedet for at gøre fremskridt glider de tilbage, måske i den grad at de bliver fuldstændig ’uden frugt’. Hvad bør sådanne gøre?

’Føj til jeres kundskab selvbeherskelse,’ råder Peter. Det kan være at man må udvise selvbeherskelse i forbindelse med den tid man bruger på adspredelse, selskabeligt samvær eller måske endog verdsligt arbejde. Selvbeherskelse kan også indbefatte at man holder ud til trods for at man bliver mødt med ligegyldighed. Man kan opdyrke en sådan selvbeherskelse ved regelmæssig, personlig læsning af Bibelen samt ved at overvære de kristne møder.

Selvbeherskelse kan også hjælpe en kristen til at gøre fremskridt i forbindelse med sit forhold til andre. Hvis han opdyrker selvbeherskelse vil han blive bedre til at samarbejde med andre af menighedens medlemmer, og der vil da herske en glædens og fredens ånd i menigheden. (Efeserne 4:3) Hver enkelt kristen vil, ved at vise selvbeherskelse, bestræbe sig for at undgå at blive til anstød for andre i menigheden. — Filipperne 1:9, 10.

Selvbeherskelse er især forbundet med det at styre tungen. Dette er meget vigtigt hvis man skal undgå at støde andre. Men det er ikke let. Disciplen Jakob skrev: „Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand.“ (Jakob 3:2) Jakob opmuntrede derfor alle kristne til at arbejde på at styre deres tunge, så de ved hjælp af den kunne velsigne andre. (Jakob 3:5-12) Han skrev derfor følgende: „Retfærdigheds frugt [får] sin sæd sået i fred for dem som stifter fred.“ — Jakob 3:18.

Selvbeherskelse i forkyndelsen

I forkyndelsen kan en kristen af og til komme til at stå over for en der opfører sig meget ubehersket. Ved sådanne lejligheder må den kristne i særlig grad udvise selvbeherskelse, bevare roen og ikke gøre gengæld i ord eller handling. En kristen kvinde har sat et forbavsende godt eksempel i denne henseende. Ved det tredje besøg en lørdag formiddag åbnede en kvinde døren, rettede et våben mod hende og begyndte at skyde på hende. Trods dette forblev forkynderen rolig. „De har skudt mig,“ sagde hun. „Ja,“ svarede den besøgte, „jeg har skudt dig,“ og derefter blev hun ved med at skyde. Forkynderen fortæller: „Jeg havde to skudhuller i min frakke, to i min taske og et i foden. En kugle ramte mellem mine fødder. Jeg kunne mærke krudtet brænde på mine ben da jeg prøvede at komme væk fra huset.“

Denne kristne kvinde beherskede sig i usædvanlig grad i denne prøvende situation. Hun bad til Jehova om hjælp til at nå frem til det næste hus uden at falde om på vej derhen. Ved at støtte med hænderne lykkedes det hende. Hun bankede på og en dame åbnede døren. Da denne blev klar over at forkynderen var blevet beskudt var hun så venlig at tage hende indenfor, hvor hun og en datter der var sygeplejerske gav hende førstehjælp, mens en anden datter tilkaldte politiet og en ambulance. Denne kristne forkynders selvbeherskelse gjorde et stort indtryk, først på politiet, så på ambulancefolkene og de mennesker der samlede sig, og til sidst på hospitalspersonalet.

Nu er det jo heldigvis de færreste kristne forkyndere der bliver beskudt. Men de møder ofte personer der er meget vrede og ophidsede. De bør derfor huske på at „et mildt svar afvender forbitrelse“. (Ordsprogene 15:1) De følger Jesu eksempel. Om ham skrev Peter: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:23) Ja, selvbeherskelse er en enestående anbefaling for en kristen ordets tjener.

Hvordan man opdyrker selvbeherskelse

Eftersom selvbeherskelse er en frugt af Guds hellige ånd, må vi have denne ånd for at kunne opdyrke selvbeherskelse. Som Paulus skrev: „Bliv ved med at vandre ved ånd.“ (Galaterne 5:16, 22, 23) Alle kristne må ivrigt studere Guds ord, der også er et resultat af Guds ånd. Ved regelmæssigt at studere Bibelen og anvende det vi lærer i vort liv, vil vi kunne beherske vore tanker, ja, tage „enhver tanke til fange for at gøre den lydig mod Messias“. (2 Korinther 10:5; Romerne 12:2) At lære at tænke på samme måde som Jesus og Jehova Gud, er livsvigtigt for en kristen.

Hjertet, der er sæde for motiverne, må også hele tiden være ledet af Guds ånd, eftersom det at vise selvbeherskelse vil sige at styre eller lægge bånd på sine følelser og ønsker, der netop udspringer fra hjertet. (Mattæus 15:19) Husk derfor på dette gode råd: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ (Ordsprogene 4:23) Lad Guds ånd bevæge dit hjerte efterhånden som du lærer de bibelske principper at kende. Forsøg at lære nogle skriftsteder udenad, så du kan drage nytte af dem når du kommer ud for prøvelser.

Et godt samvær med kristne brødre kan også være en hjælp til at opdyrke selvbeherskelse. (Hebræerne 10:23-25) De forskellige møder i den kristne menighed er udarbejdet med henblik på at hjælpe alle kristne til at vokse i bibelkundskab og sætte dem i stand til at frembringe Guds ånds frugt. Vælg dine omgangsfæller blandt dem der er eksemplariske hvad selvbeherskelse angår. Derved vil du også selv blive opmuntret til at opdyrke denne egenskab. — Ordsprogene 13:20; 27:17.

Noget man som kristen aldrig må forsømme er den regelmæssige kommunikation med Jehova gennem bøn. Man må til stadighed bede om hans hjælp til at opdyrke selvbeherskelse. Bed om at Guds ånd må hjælpe dig. Hvis du opdager at du i en eller anden situation har undladt at udvise selvbeherskelse, anmod da ydmygt og indtrængende Jehova om tilgivelse. Jesus lærte os at bede: „Før os ikke ind i fristelse.“ Paulus opmuntrede desuden de kristne til at være „vedholdende i bønnen“. Vend dig derfor „uophørligt“ til Jehova i bøn og bed om hans hjælp idet du stræber efter at opdyrke og udvise selvbeherskelse. — Mattæus 6:13; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17.

Selvbeherskelse er en fortræffelig kristen egenskab! Fortsæt derfor med at opdyrke den. Gør du det vil du opnå større selvrespekt. Du vil få et bedre forhold til brødrene i menigheden og større glæde og fred i dit familieliv, ja, du vil i det hele taget opnå et bedre forhold til andre i hverdagen. Men vigtigst af alt: udviser du selvbeherskelse vil det hjælpe dig til at bevare et godt forhold til Skaberen, og være et vidnesbyrd om at du er en sand kristen tjener for Jehova Gud.

[Ramme på side 28]

Til yderligere studium

Dette er den niende og sidste artikel i en serie om „åndens frugt“. (Galaterne 5:22, 23) Et nøjere studium af disse egenskaber vil være til gavn for os alle. De tidligere artikler i serien er bragt i Vagttårnet for 1. juli, 1. og 15. oktober og 15. november 1985, samt 1. og 15. januar, 15. februar og 15. marts 1986.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del