Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 15/1 s. 24-25
  • Mange samaritanere får tro

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Mange samaritanere får tro
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Lignende materiale
  • Jesus underviser en samaritansk kvinde
    Det største menneske der har levet
  • Underviser en samaritansk kvinde
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Kvinden ved brønden
    Min bog om Bibelen
  • Jesus underviser en samaritansk kvinde
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 15/1 s. 24-25

Jesu liv og tjeneste

Mange samaritanere får tro

DA DISCIPLENE vender tilbage fra Sykar med mad, finder de Jesus ved Jakobsbrønden hvor de forlod ham. Men han taler nu med en samaritansk kvinde. Da disciplene kommer, lader hun sin vandkrukke stå og går ind til byen.

Hun er dybt interesseret i det Jesus har fortalt hende, og hun siger til folk i byen: „Kom og se en mand som har fortalt mig alt hvad jeg har gjort.“ For at vække deres nysgerrighed spørger hun så: „Det skulle vel ikke være Messias?“ Spørgsmålet virker efter hensigten — folk går ud af byen for at få syn for sagen.

Imens opfordrer disciplene Jesus til at spise den mad de har hentet i byen. Men han svarer: „Jeg har mad at spise som I ikke kender.“

„Ingen har da bragt ham noget at spise, vel?“ spørger disciplene hinanden. Jesus forklarer: ’Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning. Siger I ikke at der endnu er fire måneder til høsten?’ Men idet han henviser til den åndelige høst, fortsætter han: ’Allerede nu får den der høster, en belønning, og samler frugt til evigt liv.’

Måske kunne Jesus allerede se den store virkning af den samaritanske kvindes forkyndelse — at mange ville få tro på ham på grund af hendes vidnesbyrd. Da folk fra Sykar kommer hen til ham ved brønden, beder de ham om at blive og fortælle dem noget mere. Jesus tager imod deres invitation og bliver i to dage.

Samaritanerne lytter til Jesus, og mange flere får tro. De siger så til kvinden: „Det er ikke mere på grund af det du sagde, vi tror; for vi har selv hørt og vi ved at denne mand i sandhed er verdens frelser.“ Den samaritanske kvinde er sandelig et godt eksempel på hvordan vi kan vidne om Kristus ved at vække folks nysgerrighed så de undersøger tingene nærmere!

Husk at det er fire måneder før høsten — øjensynlig byghøsten, der i Palæstina falder om foråret. Det er altså omkring november eller december. Det vil sige at Jesus og hans disciple efter påsken i år 30 har tilbragt omkring otte måneder med at undervise og døbe i Judæa. De rejser nu tilbage til Galilæa, deres hjemegn. Hvad venter der dem dér? Johannes 4:27-42.

◆ Hvad forkynder den samaritanske kvinde, og hvad fører det til?

◆ Hvilken forbindelse er der mellem Jesu mad og høsten?

◆ Hvordan kan vi finde ud af hvor længe Jesus har virket i Judæa efter påsken i år 30?

[Helsides illustration på side 25]

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del