Vi glæder os med Gileads 82. klasse

„VI ER ikke kun ’godtvejrskristne’ — vi er kristne i al slags vejr. Og vi er glade for at være til stede her i dag.“ Med disse ord indledte ordstyreren et særligt endagsmøde der blev afholdt søndag den 1. marts i Jehovas Vidners stævnehal i Jersey City. Udenfor regnede det voldsomt. Indenfor gjaldt det afslutningshøjtideligheden for de 24 elever i Gileadskolens 82. klasse. Ordstyreren, Theodore Jaracz fra det styrende råd, lod blikket hvile på elevernes glædestrålende ansigter og sagde videre: „Man kan tydeligt se at I ivrigt og med glæde ser fremtiden i møde. Eftersom Bibelen siger: ’Glæd jer med dem der glæder sig,’ er jeg sikker på at vi alle føler denne glæde!“ De 4557 tilstedeværende tilsluttede sig alle med et bifald.

Den første taler på programmet var John Barr, der ligeledes er medlem af det styrende råd. Ved hjælp af citater fra Salme 104 viste han at Jehova ikke alene har skabt alt — det levende såvel som det livløse — men at han også har skabt ’et sted’ for hver enkelt skabning. Taleren sagde derefter: „Når I nu rejser ud til jeres tildelte distrikter, så sig til jer selv: ’Jehova har sat mig her.’ Og glem det aldrig.“

Den næste taler var John Stuefloten, der er medlem af udvalget på Watchtower Farms. Han gav eleverne denne påmindelse: „Ordsproget siger: ’Giv til den vise, og han vil blive visere.’“ (Ordsprogene 9:9) I fem måneder havde eleverne fået rigelig åndelig næring. Nu, på afslutningsdagen, følte de sig utvivlsomt åndeligt mætte. „Men,“ sagde taleren, „I er kun lige begyndt!“ Han opmuntrede eleverne til at blive ved med at vokse i visdom og barmhjertighed så de bedre kunne hjælpe andre. — Ordsprogene 3:27.

George Gangas fra det styrende råd fulgte dette indlæg op med nogle velvalgte ord om lykke. Han mindede eleverne om at de tjener ’den lykkelige Gud’, og erklærede: „I vil finde lykke i jeres distrikter i det fremmede.“ Hvorfor? „Fordi Jehova sender jer ud for at udfri mennesker fra trældom.“

George Couch fra beteludvalget i Brooklyn talte om spænding og bekymring. Han gjorde opmærksom på at sådanne følelser ikke var fremmede for eleverne. Udfordringen ved at komme til Gilead, bo på Brooklyn Betel og forkynde i New York City måtte have vakt en vis spænding. Og nu var eleverne fulde af spænding angående deres missionærdistrikter. Men spænding i rimelig grad er ingen fjende. „Spænding kan anspore os til at yde vort bedste,“ sagde han, og opmuntrede eleverne til at stole på Jehova og yde deres bedste i de distrikter de nu skulle virke i.

Derefter kom lærer ved Gileadskolen Jack Redford til talerstolen. Han advarede eleverne imod at fremsætte ubegrundet kritik. Med henvisning til bibelske eksempler på forhastede bedømmelser der siden forårsagede problemer, citerede han Jesu ord: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ (Mattæus 7:1) Eleverne i den 82. klasse repræsenterer kærlighedens Gud. De bliver sendt til deres distrikter for at vise empati, ikke for at kritisere.

En anden lærer, Ulysses Glass, citerede det bibelske ordsprog der siger at „løbet ikke tilhører de hurtige, og at kampen ikke tilhører de vældige krigere“. (Prædikeren 9:11) En sags udfald afhænger ikke altid af vore naturlige anlæg. I missionærtjenesten afhænger det oftere af tro og villighed til at tage en udfordring op. Klassen blev rost fordi den havde været stabil, pålidelig og konsekvent. Sådanne egenskaber ville eleverne have gavn af senere.

Formiddagens sidste taler var Vagttårnsselskabets præsident, Frederick Franz, der erklærede at afslutningshøjtideligheden for den 82. klasse bekræftede at de der oprettede skolen havde set rigtigt da de i tro, og i den 2. verdenskrigs mørke tid, tog dette skridt. Han talte om navnet Gilead og forklarede at det er et bibelsk ord der betyder „vidnedysse“. (Jævnfør Første Mosebog 31:43-53.) Gileadmissionærer der trofast forbliver i deres distrikter, tjener som en vidnedysse. De er et levende vidnesbyrd om sandheden.

Derpå modtog eleverne deres diplomer, og formiddagen sluttede med oplæsning af et takkebrev fra den 82. klasse. Eleverne henviste til Bibelens ord om at ’Jehovas velsignelse gør én rig’, og sagde med dette i tanke: „Jehova har fået os til at føle os som de 24 rigeste mennesker på jorden!“ — Ordsprogene 10:22.

Om eftermiddagen, efter et forkortet studium af Vagttårnet, fremholdt eleverne et opmuntrende program. Det sluttede med en dybtfølt tak til deres forældre, der ved uselvisk at støtte deres børn havde givet dem mulighed for at rejse ud og blive missionærer.

Elevernes program blev fulgt af et betimeligt skuespil, hvorefter ordstyreren, Theodore Jaracz, kom med nogle afsluttende bemærkninger. Og her havde Selskabet en stor overraskelse. Broder Jaracz bekendtgjorde at man snart vil oprette en ny skole for ældste og menighedstjenere, indledningsvis for ugifte. Alle gav særlig agt på ét af kravene til elever på den nye skole: At de var villige til „at tjene hvor som helst i hele verden der er behov“.

Nyheden om denne nye skole blev hilst med begejstret bifald. (Flere detaljer følger i næste artikel.) Programmet sluttede derpå med en sang og en takkebøn til Jehova. Derpå begav alle sig udenfor i den overskyede New Jersey-aften. Der var stadig lidt regn i luften, men det var der ikke mange der tog sig af. Alle glædede sig med Gileadskolens 82. klasse.

[Illustration på side 26]

Vagttårnets bibelskole Gilead, 82. klasse

Fra venstre til højre

Første række: L. Gish, E. Evans, S. Dean, R. Hanson, A. Suomalainen, D. DuBose.

Anden række: P. Wallenberg, M. Wallenberg, O. Bauer, H. Suomalainen, B. Taylor, G. DiStefano.

Tredje række: K. Scott, M. Evans, A. Taylor, J. Lindby, D. Hanson, M. Holmkvist.

Fjerde række: T. Sampson, T. Gish, D. Ball, J. DuBose, T. Dean, D. Scott.