„Fryd jer over Jehova og jubl“

DER er altid grund til at fryde sig når et gavnligt projekt er vel overstået. Sådan forholdt det sig også da man kunne holde afslutningshøjtidelighed for de 48 nye missionærer fra Vagttårnets Bibelskole Gileads 106. klasse den 13. marts 1999 på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson i staten New York.

Ordstyreren, Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd, var selv blevet undervist i Gileads syvende klasse. Han indledte programmet med at citere ordene i Salme 32:11: „Fryd jer over Jehova og jubl, I retfærdige.“ Som begrundelse for at begivenheden måtte være en anledning til fryd for alle de tilstedeværende, sagde han: „Det er på grund af det Jehova har udvirket i de retskafne af hjertet, deriblandt vore gileadelever, at vi ved lejligheder som denne fryder os.“ Eleverne har selv planlagt at søge på Gileadskolen og har flittigt dygtiggjort sig for at blive egnede som missionærer; men det er Jehova der har gjort det muligt at gennemføre planerne. (Ordsprogene 21:5; 27:1) Broder Jaracz understregede at det er en grund til at ’fryde sig over Jehova’.

De nye missionærers familie og andre gæster fra 12 lande var blandt tilhørerne i foredragssalen i Patterson. Programmet blev transmitteret via tv til betelfamiliens medlemmer i andre lokaler i Patterson samt i Brooklyn og Wallkill. Stemningen blandt alle de 5198 tilhørere var præget af glad forventning.

Tilskyndet til at bevare en glad indstilling

Som afslutning på de indledende bemærkninger introducerede broder Jaracz den første af de fem talere der havde forberedt nogle opmuntrende tilskyndelser på grundlag af Bibelen. De henvendte sig ikke kun til missionærerne, men til alle.

Den første taler var William Malenfant, der selv var udgået fra Gileads 34. klasse, og som nu er assistent for Det Styrende Råds Undervisningsudvalg. Temaet for hans indlæg, „Ikke alt er tomhed“, byggede på Prædikeren 1:2. Han spurgte: „Mente Salomon virkelig at bogstavelig talt alt er tomhed?“ Svaret lød: „Nej. Salomon påpegede at det der er tomhed, er når mennesker i deres forehavender lader Guds vilje ude af betragtning og bestræber sig på noget der afviger fra Guds vilje.“ I modsætning hertil er det ikke tomhed at tilbede den sande Gud, Jehova, studere hans ord, Bibelen, og undervise andre. Gud glemmer ikke sine tjeneres energiske indsats på disse felter. (Hebræerne 6:10) Selv under ulykkelige omstændigheder vil de der har Guds gunst, „være indsvøbt og forvaret hos Jehova . . . i livets pose“. (1 Samuel 25:29) Disse glædebringende tanker kan hjælpe alle Jehovas tjenere til at bevare en glad indstilling.

John Barr, der er medlem af Det Styrende Råd, opmuntrede missionærerne med foredraget „Find glæde i din missionærtjeneste“. Han viste at missionærtjenesten altid har været en dyrebar tjeneste i Jehovas øjne. „Den var uløseligt knyttet til den måde hvorpå Jehova udtrykte sin kærlighed til verden da han sendte sin enestefødte søn til jorden. Jesus var den største og bedste missionær.“ Eleverne kunne tænke over de forandringer Jesus havde måttet gøre for at gennemføre sin opgave på jorden, og hans missionærgerning kan stadig gavne alle der vil drage nytte af dens virkninger. Som broder Barr påpegede, skyldes det at Jesus fandt glæde i at gøre Guds gerning, og han elskede også „menneskenes sønner“. (Ordsprogene 8:30, 31) Broder Barr tilskyndede missionærerne til at blive i deres distrikter, ikke kun holde ud, men glæde sig over at være der. „Stol på Jehova — han vil ikke svigte dig,“ var hans indtrængende opfordring til afgangsklassen. — Salme 55:22.

Den næste taler, broder Lloyd Barry, også medlem af Det Styrende Råd, havde valgt temaet „Vi vandrer i Jehovas navn for evigt“. Han havde efter uddannelsen i Gileads 11. klasse været missionær i Japan i mere end 25 år, og han gengav nogle af de første missionærers erfaringer og de udfordringer de havde måttet tage op. Han gav missionærerne følgende råd: „Bevar frem for alt din åndelige sundhed. Lær også sproget, og sæt dig ind i kulturen. Bevar din humoristiske sans. Og bliv ved arbejdet; kør ikke træt, og giv ikke op.“ Broder Barry fortalte missionærerne at de i deres distrikter i det fremmede ville træffe mange der vandrer i hver sin guds navn, og han mindede dem om Mikas ord: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Mika 4:5) Erfarne missionærers eksempel motiverer i høj grad alle Guds tjenere til at blive ved med at vandre i Jehovas navn og tjene ham trofast.

Gileadlæreren Lawrence Bowen var den næste på programmet. Temaet på hans indlæg var udformet som et spørgsmål: „Hvad vil du vise dig at være?“ Han fremhævede at tro på og tillid til Jehova er betingelsen for at opnå gode resultater i hans tjeneste. Da kong Asa stolede helt på Jehova, vandt han en fuldstændig sejr over en fjendtlig hær på en million mand. Men profeten Azarja mindede ham og folket om at det var nødvendigt at fortsætte med at stole på Gud, idet han sagde: „Jehova er med jer så længe I er med ham.“ (2 Krønikebog 14:9-12; 15:1, 2) Guds navn, Jehova, indeholder tanken om at han vil være hvad som helst der måtte være nødvendigt for at han kan opfylde sin retfærdige hensigt, hvad enten den går ud på at forsørge nogen, beskytte nogen eller fuldbyrde sin dom. Missionærerne kan derfor regne med at deres tjeneste vil lykkes hvis de stoler på Jehova og arbejder i overensstemmelse med hans hensigt. (2 Mosebog 3:14) Broder Bowen sluttede: „Glem aldrig at så længe I arbejder på at fremme Jehovas hensigt, vil han sørge for at I bliver det som er nødvendigt for at fuldføre jeres tjeneste.“

Formiddagens afsluttende indlæg blev holdt af Wallace Liverance, der selv har været missionær og nu er skolens registrator. Han talte over temaet „Sørg for at Guds ord forbliver levende og virkende i dig“ og gjorde opmærksom på at Guds budskab eller løfte usvigelig sikkert er på vej til at blive opfyldt. (Hebræerne 4:12) Det påvirker hele tilværelsen hos dem der er modtagelige for det. (1 Thessaloniker 2:13) Hvordan kan dette ord blive holdt levende og virkende i vores tilværelse? Det kan det gennem flittigt studium af Bibelen. Broder Liverance mindede de nye missionærer om de bibelstudiemetoder de havde lært under kurset. Det indbefattede at man også fandt frem til meningen med stoffet og indså hvordan Guds ord skulle anvendes. Han citerede følgende udtalelse af Albert Schroeder, der er medlem af Det Styrende Råd, og som var ordstyrer i det udvalg der for over 50 år siden oprettede Gileadskolen: „Ved at se på sammenhængen kan man få fuld gavn af den åndelige kraft som Gud giver os adgang til i sit ord.“ Når man studerer Bibelen efter den metode, forbliver Guds ord levende og virkende i én.

Opmuntrende erfaringer og interview

Efter foredragene fortalte missionærerne nogle opmuntrende erfaringer. Mark Noumair, der selv har været missionær og nu er lærer på Gileadskolen, stod for et indlæg hvor flere af de nye missionærer genfortalte og demonstrerede hvordan de havde været opmærksomme på at forkynde i forskellige situationer. Nogle havde oprettet bibelstudier med folk i distriktet fordi de havde været opmærksomme på de besøgtes forhold og deres udtalelser og havde vist dem personlig interesse. På den måde havde eleverne ’bestandig givet agt på sig selv og deres undervisning’ og vist at de var oprigtigt interesserede i at hjælpe andre til at blive frelst. — 1 Timoteus 4:16.

Der blev givet mange praktiske forslag, og glæden ved at være missionær blev også fremhævet af flere erfarne brødre der overværede Skolen for Afdelingskontorernes Udvalg på Vagttårnets Uddannelsescenter. Broder Samuel Herd og broder Robert Johnson fra hovedkontoret forestod en række livlige interview med brødre fra afdelingskontorerne i Bolivia, Zimbabwe, Nicaragua, Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Papua Ny Guinea og Cameroun.

Efter disse erfaringer og interview holdt Gerrit Lösch, der havde været på Gileads 41. klasse og nu er medlem af Det Styrende Råd, det afsluttende foredrag med det tankevækkende tema: „Er du ’højt skattet’?“ Broder Lösch gjorde først de nye missionærer opmærksomme på at Jesus, Guds fuldkomne søn, ikke blev skattet højt, men tværtimod „blev ringeagtet og undgået af folk“. (Esajas 53:3) Det er derfor ikke overraskende at missionærerne erklæres for uønskede i mange lande. I løbet af sin lange tjeneste i Babylon oplevede Daniel derimod at Gud tre gange gennem en engel kaldte ham „højt skattet“. (Daniel 9:23; 10:11, 19) Hvad var det der gjorde at Gud satte pris på Daniel? Det at han på intet tidspunkt gik på kompromis med hensyn til Guds ords principper mens han tilpassede sig forholdene i Babylon; at han var ærlig i enhver henseende og aldrig misbrugte sin stilling for personlig fordels skyld; og at han nidkært granskede Guds ord. (Daniel 1:8, 9; 6:4; 9:2) Han bad også regelmæssigt til Jehova og gav beredvilligt Gud æren for det han udrettede. (Daniel 2:20) Ved at følge Daniels eksempel kan Guds tjenere blive højt skattede, ikke nødvendigvis af verden, men helt sikkert af Jehova Gud.

Det opbyggende program sluttede med at ordstyreren oplæste telegrammer og hilsener fra alle verdenshjørner. Derefter fik de 24 ægtepar overrakt deres diplomer, og det blev bekendtgjort hvor de skulle hen. Til sidst oplæste en af missionærerne på klassens vegne et brev til Det Styrende Råd og betelfamilien med tak for den forberedende undervisning de havde modtaget i de forløbne fem måneder.

Da programmet var slut, skiltes forsamlingen tydeligvis i en stemning af taknemmelig glæde. — Nehemias 12:27.

[Ramme på side 27]

Portræt af klassen

Lande repræsenteret: 10

Lande udsendt til: 19

Antal elever: 48

Antal ægtepar: 24

Gennemsnitsalder: 33

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 16

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 13

[Illustration på side 25]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 106. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) D. Deakin; M. Puopolo; M. Laguna; S. Davault; E. Dominguez; J. Burke. (2) S. Gauter; W. Vazquez; A. Seabrook; A. Mosca; L. Helly; L. Breward. (3) T. Brandon; N. Olivares; D. Coleman; V. Scott; L. Petersen; K. McLeod. (4) J. McLeod; J. Thompson; F. Luberisse; B. Speta; M. Lehtimäki; J. Laguna. (5) U. Gauter; R. Dominguez; F. Helly; M. Smith; D. Beyer; A. Mosca. (6) K. Scott; V. Seabrook; R. Speta; R. Coleman; L. Breward; W. Davault. (7) D. Smith; T. Lehtimäki; P. Petersen; G. Thompson; R. Vazquez; A. Beyer. (8) M. Luberisse; C. Deakin; D. Brandon; D. Puopolo; O. Olivares; S. Burke.