Fra dygtige elever til dygtige missionærer
„DET er stadig ikke rigtig gået op for mig at vi har fået denne forret!“ udbrød Will. Det han talte om, var den oplæring han og hans hustru, Patsy, netop var blevet færdige med som elever i Vagttårnets Bibelskole Gileads 103. klasse. Zahid og Jeni kunne kun tilslutte sig disse ord. „Vi føler os beærede over at være her,“ sagde de. Alle eleverne havde været flittige. Nu var de ivrige efter at begynde tilværelsen som missionærer. Men for at de kunne klare sig godt i deres missionærdistrikter, fik de nogle kærlige råd med på vejen ved klassens afslutningshøjtidelighed den 6. september 1997.
Theodore Jaracz, der er medlem af Det Styrende Råd, var ordstyrer. Han henledte opmærksomheden på at både betelfamilien og repræsentanter for 48 af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer foruden familie og venner fra Canada, Europa, Puerto Rico og De Forenede Stater var til stede for at støtte og opmuntre de nyuddannede missionærer. Broder Jaracz bemærkede at missionærer udsendt af kristenhedens kirker ofte har svigtet missionærgerningen og er blevet optaget af lærde interesser eller har blandet sig i politik. I modsætning hertil gør gileadmissionærerne det som de er blevet oplært til, nemlig at undervise folk på grundlag af Bibelen.
Robert Butler fra Selskabets kontor i Brooklyn talte dernæst over emnet „Hav lykken med dig på din vej“. Han nævnte at fortjeneste eller andet udbytte er den almindelige målestok for lykke og succes, men det der virkelig tæller, er Guds målestok for succes. Jesu tjeneste var vellykket, ikke fordi han omvendte mange, men fordi han var trofast i sin opgave. Han herliggjorde Jehova og holdt sig uplettet af verden. (Johannes 16:33; 17:4) Det er noget som alle kristne kan udrette.
„Vær træl for alle,“ lød et råd fra Robert Pevy, der har været missionær i Østen. Apostelen Paulus var en dygtig missionær. Hemmeligheden var at han gjorde sig til træl for alle. (1 Korinther 9:19-23) Taleren fortsatte: „En gileadmissionær med den holdning vil ikke betragte missionærtjenesten som en forfremmelse, et trin på vejen til mere betydningsfulde poster i organisationen. En missionær rejser til sit distrikt med ét eneste motiv — at tjene andre, for det er hvad en træl gør.“
Gerrit Lösch fra Det Styrende Råd byggede hovedparten af sin vejledning på Andet Korintherbrev, kapitel 3 og 4. Temaet på hans tilskyndende foredrag til de nyuddannede missionærer var „Genspejl Jehovas herlighed“. Han huskede dem på at kundskaben om Gud er som et lys der oplyser en kristen når han åbner sit hjerte for at tage imod det. Vi genspejler dette lys ved at forkynde den gode nyhed og bevare en god adfærd. „Til tider vil I sikkert føle jer utilstrækkelige,“ sagde han realistisk. „Når sådanne følelser melder sig, bør I stole på Jehova ’for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds’.“ (2 Korinther 4:7) Med en genklang af Paulus’ ord i Andet Korintherbrev 4:1 rettede broder Lösch følgende appel til de nyuddannede missionærer: „Giv ikke op i dit missionærdistrikt. Vær et velpudset spejl!“
Karl Adams fra Gileadskolens lærerstab talte over det fængslende emne „Hvor er Jehova?“ Spørgsmålet drejede sig ikke om hvor Gud opholder sig i universet, men om nødvendigheden af at tage Jehovas vilje og anvisninger i betragtning. „Under stress kan selv den der har tjent Jehova længe, tabe dette af syne,“ sagde han. (Job 35:10) Kender vi til noget lignende i nutiden? I 1942 havde Guds folk behov for at få at vide om forkyndelsen var nær sin afslutning, eller om der var mere at gøre. Hvad var Jehovas vilje angående sine tjenere? Gennem deres studium af Guds ord fik de et tydeligt svar. „Før kalenderåret var omme, var der blevet lagt planer for Vagttårnets Bibelskole Gilead,“ sagde broder Adams. Jehova har afgjort velsignet det arbejde som denne skoles elever har udført.
Mark Noumair var den anden lærer der fik ordet. I sit foredrag med titlen „Hvordan vil du anvende din talent?“ tilskyndede han de færdiguddannede elever til at anvende det de havde lært på Gileadskolen, så snart de ankom til deres distrikt. „Vær interesseret i andre,“ tilskyndede han. „Engagér dig. Vær ivrig efter at lære skik og brug, landets historie og den lokale humor at kende. Jo hurtigere du lærer sproget, jo bedre vil du klare dig.“
Nidkære elever finder glæde i forkyndelsen
Under opholdet på Gilead havde eleverne ikke kun været fordybet i deres studier, men havde også arbejdet sammen med 11 lokale menigheder. I weekenderne havde de forkyndt energisk. Wallace Liverance fra Gileads lærerstab bad en del af dem gengive nogle af deres erfaringer. De udstrålede glæde mens de genfortalte erfaringer fra forkyndelsen i butikscentre, på parkeringspladser, i forretningsdistrikt, på gadearbejde og fra hus til hus. Nogle af dem satte ind på at kontakte fremmedsprogede beboere i distriktet. Eleverne fra den 103. klasse oprettede og ledede mindst ti bibelstudier i løbet af de fem måneder deres uddannelse varede.
Erfarne missionærer giver faglige hemmeligheder videre
Efter dette indholdsrige programafsnit bad Patrick Lafranca og William Van de Wall syv udvalgsmedlemmer fra forskellige afdelingskontorer om at delagtiggøre klassen i hovedtrækkene i deres erfaringer fra missionærtjenesten. Disse brødre tilskyndede de nyuddannede missionærer til at betragte deres distrikt som noget de havde fået tildelt af Jehova, og til at være besluttet på at blive i distriktet. De omtalte desuden hvordan gileaduddannede missionærer havde fremmet arbejdet i andre lande.
Hvordan havde disse udvalgsbrødre kunnet holde ud som glade, produktive missionærer? Det havde de ved at samarbejde nært med de lokale brødre og lære af dem. De lagde sig i selen for at lære sproget så snart de kom til distriktet. De lærte at være smidige og tilpasse sig den stedlige skik og brug. Charles Eisenhower, der havde gennemgået Gileads første klasse og havde været missionær i 54 år, satte tilhørerne ind i fem „hemmeligheder“ som dygtige missionærer har tilegnet sig: (1) Studér Bibelen regelmæssigt, (2) studér sproget, (3) vær aktiv i tjenesten, (4) bevar freden på missionærhjemmet, og (5) bed regelmæssigt til Jehova. Det var ikke kun de praktiske råd der gjorde indtryk på de vordende missionærer, men også den utilslørede glæde disse erfarne missionærer følte ved Jehovas tjeneste. Som Armando og Lupe udtrykte det: „De udstråler lykke når de taler om deres liv.“
Efter interviewene ventede endnu et indlæg. Albert Schroeder fra Det Styrende Råd havde som tema valgt „Ved en trofast husholdergerning over Guds ord åbenbares dyrebare sandhedsord“. Eftersom Bibelen er Gileadskolens vigtigste lærebog, var de nyuddannede missionærer interesserede i hvad han havde at sige. Broder Schroeder påpegede at da arbejdet med New World Translation of the Holy Scriptures på engelsk begyndte for 50 år siden, søgte de salvede medlemmer af oversætterkomiteen ikke hæder fra mennesker, men stolede på den hellige ånds ledelse. (Jeremias 17:5-8) Imidlertid har nogle autoriteter for nylig anerkendt den høje standard New World Translation repræsenterer. I et brev til Selskabet har en bibelvidenskabsmand skrevet: „Jeg kender en kvalitetspublikation når jeg ser én, og Deres ’Ny Verden-Bibeloversættelseskomité’ har udført sin opgave godt.“
Efter dette foredrag modtog de nye missionærer deres diplomer, og det blev bekendtgjort hvor de skulle hen. Det var et bevægende øjeblik for alle i klassen. Mens en af de nyuddannede missionærer på klassens vegne læste et takkebrev højt, havde mange en klump i halsen og tårer i øjnene. Nogle af dem havde forberedt sig på missionærgerningen i årevis. Med tanke for at gileadundervisningen skulle foregå på engelsk, var nogle flyttet til engelsktalende menigheder for at forbedre deres engelskkundskaber. Andre var flyttet hen hvor der var større behov for pionerer, enten i deres eget land eller i udlandet. Atter andre havde forberedt sig ved at læse erfaringer, søge oplysninger eller se Selskabets videofilm Ud til hele den vide Jord flere gange.
Will og Patsy, der blev nævnt i indledningen, følte sig overvældede af den personlige interesse der blev vist eleverne. „Nogle der slet ikke kendte os, omfavnede os og tog billeder af os. En broder fra Det Styrende Råd trykkede os i hånden og sagde: ’Vi er stolte af jer!’“ Der er ingen tvivl om at missionærerne fra den 103. klasse er meget afholdte. De er blevet godt oplært. Den undervisning de har fået på Gilead, vil lette deres overgang fra at være dygtige elever til at blive dygtige missionærer.
[Ramme på side 22]
Portræt af klassen
Lande repræsenteret: 9
Lande udsendt til: 18
Antal elever: 48
Antal ægtepar: 24
Gennemsnitsalder: 33
Gennemsnitligt antal år i sandheden: 16
Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 12
[Illustration på side 23]
Vagttårnets Bibelskole Gilead, 103. klasse
Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.
1) A. Bunn; M. Dahlstedt; Z. Campaña; R. Boyacioglu; G. Ogando; T. Nikonchuk; S. Melvin.
2) M. May; M. Mapula; J. Lwin; D. Hietamaa; C. Hernandez; N. Boyacioglu; A. Sturm; K. Melvin.
3) J. Thom; E. Mapula; M. Nault; P. Teasdale; P. Wright; L. Pérez; M. Shenefelt; H. Pak.
4) M. Murphy; J. Campaña; S. Stewart; M. Cereda; M. Reed; A. Pérez; W. Teasdale; J. Pak.
5) D. Stewart; A. Wright; P. Cereda; F. Nikonchuk; J. Reed; K. Hietamaa; C. Ogando; R. Shenefelt.
6) T. Murphy; J. Hernandez; M. Nault; B. Bunn; R. Thom; T. Dahlstedt; Z. Lwin; R. May; A. Sturm.
[Illustration på side 24]
Hvor skal vi mon hen?