Scener fra det forjættede land

Nationerne samles ved Megiddo

„FORSKERNE er i syv sind med hensyn til et verdensomfattende Harmagedon,“ skriver et videnskabeligt tidsskrift i en artikel om hvorvidt en kernekrig kunne afstedkomme en isnende kold „atomvinter“ eller en stegende hed „atomsommer“.

Måske har også du set ordet „Harmagedon“ forbundet med vore kritiske tider. Men hvad er „Harmagedon“? Svaret har betydning for os alle, ja også for dig og for dit fremtidige liv.

Se på ovenstående luftfotografi af byen Megiddo, som havde en strategisk vigtig beliggenhed i fortidens Israel. Apostelen Johannes anvendte dens navn da han skrev om „det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon [Megiddos bjerg]“, eller Harmagedon. (Åbenbaringen 16:16) Nogle baggrundsoplysninger om Megiddo vil kaste lys over hans ord.

På kortet kan du stedfæste beliggenheden. Herfra kunne man holde opsyn med to betydningsfulde veje. Karmelbjergkæden spærrede den nordsydgående hovedvej mellem Ægypten mod syd og Damaskus og andre byer i retning mod Eufrat i nord. Hære og handelskaravaner var derfor nødt til at søge gennem et pas ved Megiddo, det pas der ses i fotografiets højre side. Den nordsydgående vej gennem passet krydsede på Jizre’elsletten den betydningsfulde hovedvej der førte fra Tyrus til Jordandalen, Samaria og Jerusalem. Megiddo kunne således fuldstændig beherske færdselen her, og sletten foran blev skueplads for afgørende slag.

For eksempel var det her dommeren Barak slog kana’anæerne under hærføreren Sisera, der havde 900 stridsvogne forsynet med jernleer. (Dommerne 4:1-3, 12-16; 5:19) Senere førte Farao Neko en slagkraftig ægyptisk styrke af soldater og stridsvogne op langs kystvejen (der siden på grund af vejføringen fik navnet Via Maris eller Havvejen) for at hjælpe assyrerne i nærheden af Eufrat. Af en eller anden grund besluttede Judas konge, Josias, at blande sig i stormagtsstriden ved at angribe Neko. Hvor? På sletten ved Megiddo, skønt den lå cirka 90 kilometer nord for Jerusalem. — 2 Krønikebog 35:20-22; Jeremias 46:2.

Han vidste at ægypterne måtte komme den vej forbi, og han har måske ment at han ville have en fordel her, så nær en israelitisk befæstning. Som man kan se, er Tell Megiddo (Megiddo-ruinhøjen) af anselig størrelse. Salomon befæstede fortidens Megiddo, tilsyneladende ved at bygge massive stenmure med en kæmpemæssig, beskyttende port, hvilket fik byen til at tage sig respektindgydende ud.a (1 Kongebog 9:15) På ruinhøjens venstre side ser man en omfattende, aflang udgravning, hvor indgangen til et sindrigt vandforsyningssystem fandtes. En stejl trappe førte ned til en lang tunnel som var udhugget i det underliggende klippelag, og israelitterne har således haft adgang til en velbeskyttet kilde. Arkæologer har også afdækket resterne af en stald til omkring 450 heste, et anlæg der måske kan føres tilbage til Akabs regeringstid. — Jævnfør Første Kongebog 9:19.

I det afgørende slag ved Megiddo blev Josias dødeligt såret og bragtes død tilbage til Jerusalem. (2 Kongebog 23:28-30) Dette kan have været årsagen til „klagen . . . på Megiddos slette“ der omtales i Zakarias 12:11. Ikke længe efter Josias’ nederlag lod Babylon det svækkede Juda mærke sin militære styrke. — 2 Kongebog 24:1, 2, 12-14; 2 Krønikebog 36:1-6.

Ved hjælp af disse baggrundsoplysninger forstår man bedre hvorfor Megiddo i Åbenbaringen til apostelen Johannes symbolsk anvendes til at forudskildre hvordan „kongerne på hele den beboede jord“ samles „til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Alle de nationer der modstår Gud kan umuligt samles på ét sted på jorden, og da slet ikke på den dalslette som Tell Megiddo behersker. Men udtrykket Harmagedon er en træffende beskrivelse af de forhold der vil kendetegne denne afgørende krig. — Åbenbaringen 16:14, 16; 19:11-21.

Lad derfor blot politikere og mediefolk fejlagtigt antage at Harmagedon er en kernekrig hvori vor klode lægges øde. Med Megiddos historie i tanke forstår man hvordan det virkelig forholder sig. Harmagedon er den situation nationerne snart vil blive bragt i, og hvor Guds store krig vil udslette den nuværende onde ordning og bane vej for en retfærdig ny verden. — 2 Peter 3:11-13.

[Fodnote]

[Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mod Damaskus

Mod Tyrus

Akko

Galilæas Sø

Karmelbjergkæden

Det Store Hav

Megiddo

Bet-Sjean

Dotan

Via Maris

Samaria

Sikem

Jordan

Mod Jerusalem

Joppe

Mod Ægypten

[Kildeangivelse]

Udarbejdet efter kort fra Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel

[Illustration på side 16]

ET større billede af Megiddo findes i Jehovas Vidners kalender 1989. Dens seks billeder vil i årets løb blive gennemgået i en serie artikler i Vagttårnet, som man kan opbevare sammen med kalenderen til senere brug.

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 17]

DETTE ægyptiske billedskærerarbejde kan give en forestilling om Farao Nekos fremrykning ved Megiddo, hvor han slog kong Josias

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.