Spørgsmål fra læserne

■ Hvad skal en kristen familie gøre hvis deres barn er nødt til at gå på en skole hvor religionsundervisning er obligatorisk?

Kristne forældre ønsker ikke at deres børn skal indoktrineres med falsk religion. Men der kan være situationer hvor børn ikke kan nægte at modtage religionsundervisning. De vil dog aldrig deltage i religiøse handlinger eller ceremonier der har tilknytning til falsk religion.

Guds ven Abraham satte et godt eksempel med hensyn til at give sine børn en religiøs oplæring mens de befandt sig i Kana’an, hvor de var omgivet af falske og vederstyggelige „hellige“ sæder og skikke. (Jævnfør Anden Mosebog 34:11-15; Tredje Mosebog 18:21-30; Femte Mosebog 7:1-5, 25, 26; 18:9-14.) Han underviste selv sin familie i religion, og Gud havde tillid til at Abraham ville ’give sine sønner og sit hus efter sig påbud, så de holdt sig til Jehovas vej ved at øve retfærdighed’. — 1 Mosebog 18:19.

Som ung nød Jesus også gavn af den oplæring i den sande tilbedelse han modtog i familien og i den jødiske menighed. Han „gjorde stadig fremskridt i visdom og legemlig vækst og i gunst hos Gud og mennesker“. — Lukas 2:52.

De fleste steder i verden bliver kristne unge undervist i de offentlige skoler. Ikke alt hvad der fremholdes i skolerne er helt i harmoni med Bibelens sandheder og de fastslåede kendsgerninger. I generationer har kristne unge for eksempel haft biologi på skemaet. Mange af dem er derfor blevet undervist i de fremherskende udviklingsteorier og lignende teorier om livets „naturlige“ tilblivelse på jorden.

Denne påvirkning har imidlertid ikke gjort disse unge kristne til overbeviste tilhængere af en gudløs udvikling. Hvorfor ikke? Fordi de hjemme og ved de kristne møder i forvejen har modtaget nøjagtige oplysninger baseret på Guds inspirerede ord, hvilket har hjulpet dem til at opøve ’deres opfattelsesevne til at skelne mellem ret og uret’. (Hebræerne 5:14) Mange forældre har sammen med deres børn gennemgået den ligevægtige behandling af udviklingslæren i den trosstyrkende bog Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?a Derfor har disse skolebørn ikke godtaget den undervisning i udviklingslæren de har fået i skolen. Men ved deres deltagelse i klassedrøftelserne og i prøverne har de vist at de har fulgt med og har lært stoffet. Nogle har endda haft lejlighed til at give alternative forklaringer i overensstemmelse med de kendsgerninger som fremholdes i Bibelen af menneskets Skaber. — 1 Peter 3:15.

Men hvordan skal man stille sig til at lade sine børn undervise i den fremherskende lokale religion eller i religion som helhed?

Det er næppe sandsynligt at denne undervisning vil være neutral, det vil sige rent orienterende. Læreren bekender sig måske selv til den pågældende religion og forsøger derfor at påvirke elevernes hjerte og sind. I dette tilfælde vil Jehovas vidner foretrække at deres børn fritages for religionsundervisning. Børnene vil så kunne udnytte fritimerne til lektielæsning eller til at studere i skolebiblioteket.

Nogle steder har dette ikke kunnet lade sig gøre. Skolemyndighederne kræver måske at alle børn skal have modtaget religionsundervisning for at kunne gå til eksamen. Hver familie må da personligt afgøre hvad de vil gøre.

Nogle af Guds tjenere i fortiden blev ufrivilligt konfronteret med religiøse læresætninger eller ceremonier men forblev loyale mod den sande Gud. Dette gjaldt sikkert Moses. Han blev opfostret som barnebarn af Ægyptens farao og blev „oplært i al ægypternes visdom“. (Apostelgerninger 7:20-22) Dette indbefattede formentlig også undervisning i Ægyptens religion og skikke. Men Moses blev beskyttet af den bedre undervisning han åbenbart fik af sin familie og måske andre hebræere. — 2 Mosebog 2:6-15; Hebræerne 11:23-26.

De tre unge hebræere, Daniels venner, modtog også en særlig undervisning i Babylon og blev senere udnævnt til embedsmænd. (Daniel 1:6, 7) Deres valgfrihed var på nogle punkter begrænset. Ved én lejlighed befalede kong Nebukadnezar at de skulle samles med andre embedsmænd til en nationalistisk tilbedelse af den guldbilledstøtte han havde ladet opstille på Durasletten. Hvad gjorde de tre hebræere? Vi kan være sikre på at de ville have foretrukket ikke at være der, men det var ikke muligt.b De forblev imidlertid trofaste mod den almægtige Gud og deres overbevisning. Deres gudgivne samvittighed tillod dem at være til stede, men de nægtede at tage del i falske religiøse handlinger og fastholdt dette. — Daniel 3:1-18.

Når det er obligatorisk at alle elever overværer religionsundervisningen og læser et bestemt pensum for at kunne bestå eksamen, kan børn fra sande kristne familier være til stede, ligesom de tre hebræere var det på Nebukadnezars befaling. Men kristne unge vil sætte Gud på førstepladsen. Der er dog ingen grund til at de opponerer mod enhver urigtig udtalelse eller enhver ubibelsk skik som de andre deltager i, ligesom de tre hebræere ikke forsøgte at hindre de andre i at bøje sig for guldbilledstøtten. Men kristne unge vil ikke selv tage del i religiøse handlinger, fællesbøn, religiøse sange og lignende.

Sådanne unge må på andre tidspunkter sørge for at tilegne sig kundskab fra ’de hellige skrifter, som kan gøre dem vise til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus’. (2 Timoteus 3:15) Ved at tale med deres børn må forældrene desuden hele tiden følge med i hvad børnene lærer i skolen. Det vil hjælpe dem til at se hvad der skal korrigeres eller forklares yderligere så deres børn ikke bliver forvirrede eller vildledt.

[Fodnoter]