Hvad siger Bibelen om „Kristi guddommelighed“?
JESUS KRISTUS har øvet stor religiøs indflydelse på menneskeheden. Millioner bekender sig som hans disciple. Men mange er uenige om hvem han er.
Nogle der går ind for Jesu lære siger at han er Guds søn og ikke selve Skaberen. Andre tror på „Kristi guddommelighed“ og at han er Gud selv. De hævder at Jesus altid har været til og at han var mere end et menneske da han var her på jorden. Har de ret? Hvad siger Bibelen?
Jesu førmenneskelige tilværelse
Jesus bevidnede at han havde haft en førmenneskelig tilværelse. Han sagde: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Han sagde også: „Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ — Johannes 6:51.
At Jesus havde levet før han kom til jorden fremgår klart af hans ord: „Før Abraham blev til, har jeg været.“ (Johannes 8:58) Abraham levede fra 2018 til 1843 f.v.t., mens Jesus levede på jorden fra år 2 f.v.t. til år 33 e.v.t. Umiddelbart før sin død bad Jesus: „Herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“ — Johannes 17:5.
Jesu disciple sagde det samme. Apostelen Johannes skrev: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud. Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er end ikke én ting blevet til. . . . Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ (Johannes 1:1, 3, 14) Ja, ’Ordet blev kød’ som mennesket Jesus Kristus.
Om Jesu førmenneskelige tilværelse skrev apostelen Paulus: „Bevar denne indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, som, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig at han skulle være lig Gud. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og fremtrådte i menneskers lighed.“ (Filipperne 2:5-7) Paulus kaldte Jesus „al skabnings førstefødte, for ved hjælp af ham er alt andet blevet skabt“. — Kolossenserne 1:13-16.
Ikke Gud på jorden
Bibelen viser klart at Jesus helt og fuldt var et menneske lige fra han blev født til han døde. Johannes sagde ikke at Ordet blot var iklædt kød. Han ’blev kød’ og var ikke halvt kød og halvt Gud. Hvis Jesus var Gud og menneske på samme tid, kunne det ikke siges om ham at han var „gjort lidt ringere end engle“. — Hebræerne 2:9; Salme 8:4, 5.
Hvis Jesus både var Gud og menneske på jorden, hvorfor bad han så gentagne gange til Jehova? Paulus skrev: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ — Hebræerne 5:7.
Peters udtalelse om at Jesus blev „overgivet til døden i kødet, men . . . gjort levende i ånden“, viser at Jesus ikke delvis var en ånd mens han var på jorden. (1 Peter 3:18) Jesus var helt igennem et menneske. Kun derved kunne han stifte bekendtskab med ufuldkomne menneskers problemer og blive en medfølende ypperstepræst. Paulus skrev: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd.“ — Hebræerne 4:15.
Jesus, „Guds lam som tager verdens synd bort“, „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. (Johannes 1:29; 1 Timoteus 2:6) På den måde købte Jesus nøjagtig det samme tilbage som Adam havde mistet — fuldkomment, evigt menneskeliv. Eftersom Guds retfærdighed krævede „sjæl for sjæl“, måtte Jesus være det som Adam oprindelig var — nemlig et fuldkomment menneske, ikke et gudmenneske. — 5 Mosebog 19:21; 1 Korinther 15:22.
Overfortolk ikke skriftsteder
De der siger at Jesus var et gudmenneske henviser til forskellige skriftsteder som „bevis“ for at han er en del af kristenhedens treenighed og ligestillet med Gud i væsen, magt, herlighed og evighed. Men når vi undersøger disse skriftsteder nøje, viser det sig at fortalere for „Kristi guddommelighed“ får disse skriftsteder til at sige mere end de egentlig gør.
I nogle skriftsteder bruger Gud stedordet „os“, hvilket nogle tager som et bevis for at den førmenneskelige Jesus (Ordet) var Jehovas lige. Men at Gud bruger dette stedord betyder ikke at han talte til en ligemand. Det betyder højst at én blandt Guds himmelske skabninger indtager en særstilling. Før Jesus kom til jorden var han Guds nære medarbejder, værkmester og talsmand. — 1 Mosebog 1:26; 11:7; Ordsprogene 8:30, 31; Johannes 1:3.
Omstændighederne i forbindelse med Jesu dåb antyder ikke at Gud, Jesus og den hellige ånd er ligestillede. Som menneske lod Jesus sig døbe som et symbol på at han fremstillede sig for sin himmelske Fader. Der siges at „himlene åbnedes“ ved den lejlighed, og at Guds ånd dalede ned som en due og kom over Jesus. „Fra himlene“ hørtes Jehovas stemme som sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Mattæus 3:13-17.
Hvad mente Jesus da han befalede sine disciple at døbe folk „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“? (Mattæus 28:19, 20) Jesus hverken sagde eller mente at han, hans Fader og den hellige ånd var ligestillede. De der bliver døbt anerkender Jehova som Livgiveren og den almægtige Gud, til hvem de har viet deres liv. De anerkender Jesus som Messias, den gennem hvem Gud tilvejebragte en løsesum for troende mennesker. Og de anerkender at den hellige ånd er Guds aktive kraft, som de må underlægge sig. Men dåbskandidaterne betragter ikke Jehova, Jesus og den hellige ånd som en treenig guddom.
Er Jesu mirakler da ikke et bevis for at han var et gudmenneske? Nej, for også Moses, Elias, Elisa, apostlene Peter og Paulus og andre udførte alle mirakler. (2 Mosebog 14:15-31; 1 Kongebog 18:18-40; 2 Kongebog 4:17-37; Apostelgerninger 9:36-42; 19:11, 12) Jesus var ligesom de et menneske der med Guds kraft udførte mirakler. — Lukas 11:14-19.
Esajas omtalte profetisk Jesus Kristus som „Vældig Gud“. (Esajas 9:6) I Esajas 10:21 omtaler den samme profet Jehova som „den vældige Gud“. Nogle betragter denne lighed i titler som et bevis for at Jesus er Gud. Men vi må passe på ikke at læse for meget ind i disse vers. Det hebraiske udtryk der gengives med „Vældig Gud“ bruges ikke udelukkende om Jehova sådan som udtrykket „Gud den Almægtige“. (1 Mosebog 17:1) Der er ubetinget en forskel på at være vældig og at være almægtig; i sidstnævnte tilfælde har man ingen over sig.
Ifølge Esajas 43:10 siger Jehova: „Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen.“ Men disse ord beviser ikke at Jesus er Gud. Tanken er at Jehova ikke har nogen forgænger, at der ikke har eksisteret nogen gud før ham, eftersom han er evig. Der vil heller ikke være nogen gud efter Jehova, for han vil altid være til og ikke få nogen efterfølgere som den højeste Suveræn. Men Jehova frembragte andre som han kaldte guder, hvilket Bibelen viser når den om visse mennesker siger: „Jeg har selv sagt: ’I er guder, ja, I er alle sønner af den Højeste. I sandhed, som mennesker skal I dø; og som en af fyrsterne skal I falde!’“ (Salme 82:6, 7) Også den der kaldes Ordet var „en gud“, skabt af Jehova; men derved er Jesus ikke på noget tidspunkt blevet ligestillet med den almægtige Gud.
Jesu sande stilling
De der hævder at Jehova kom til jorden som et gudmenneske bør lægge mærke til at Bibelen ikke indeholder nogen antydning af at Jesus betragtede sig selv på denne måde. Tværtimod viser den igen og igen at Jesus altid betragtede sig selv som stående under sin Fader. Da Jesus var på jorden hævdede han aldrig at være mere end Guds søn. Desuden sagde han direkte: „Faderen er større end jeg.“ — Johannes 14:28.
Paulus skelnede mellem Jehova og Jesus da han sagde: „Der [er] for os . . . kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er, og vi til ham; og der er én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle ting er, og vi ved ham.“ (1 Korinther 8:6) Paulus sagde også: „I tilhører Kristus, og Kristus tilhører Gud.“ (1 Korinther 3:23) Ja, ligesom kristne tilhører deres Herre, Jesus Kristus, tilhører han sit Hoved, Jehova Gud.
Paulus bekræfter dette ved at skrive: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Dette forhold mellem Gud og Kristus vil bestå, for efter tusindårsriget „overgiver [Jesus] riget til sin Gud og Fader“, og „så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle“. — 1 Korinther 15:24, 28; Åbenbaringen 20:6.
Andre skriftsteder
Mattæus skrev om Jesu fødsel: „Alt dette skete for at det kunne opfyldes som var udtalt af Jehova gennem profeten, der [i Esajas 7:14] sagde: ’Se, jomfruen bliver gravid og føder en søn, og de giver ham navnet Immanuel,’ der oversat betyder ’Med os er Gud’.“ (Mattæus 1:22, 23) Jesus fik ikke personnavnet Immanuel, men i sit liv som menneske levede han op til navnets betydning. Jesu tilstedeværelse på jorden som det messianske afkom og arving til Davids trone var for Jehovas tilbedere et tegn på at Gud var med dem, var på deres side og støttede dem i deres gerning. — 1 Mosebog 28:15; 2 Mosebog 3:11, 12; Josua 1:5, 9; Salme 46:5-7; Jeremias 1:19.
Henvendt til den opstandne Jesus udbrød apostelen Thomas: „Min Herre og min Gud!“ (Johannes 20:28) Denne og andre beretninger blev „skrevet for at [vi] kan tro at Jesus er Messias, Guds søn“. Og Thomas modsagde ikke Jesus som havde givet sine disciple dette budskab: „Jeg stiger op til . . . min Gud og jeres Gud.“ (Johannes 20:17, 30, 31) Thomas troede altså ikke at Jesus var den almægtige Gud. Thomas kaldte måske Jesus „min Gud“ fordi Jesus var „en gud“, skønt ikke „den eneste sande Gud“. (Johannes 1:1; 17:1-3) Eller ved at sige „min Gud“ anerkendte Thomas måske Jesus som Guds talsmand og repræsentant, ligesom andre tiltalte Guds engle eller budbringere Jehova. — Jævnfør Første Mosebog 18:1-5, 22-33; 31:11-13; 32:24-30; Dommerne 2:1-5; 6:11-15; 13:20-22.
Ifølge Bibelen har Jesus altså haft en førmenneskelig tilværelse som Ordet. Men da han befandt sig på jorden var han ikke et gudmenneske. Han var slet og ret et menneske, om end et fuldkomment menneske, som Adam oprindelig var. Siden sin opstandelse har Jesus været en ophøjet udødelig ånd men altid underordnet Gud. Tanken om „Kristi guddommelighed“ finder derfor ikke støtte i Bibelen.
[Ramme på side 23]
Tilbeder englene Jesus?
I HEBRÆERBREVET 1:6 står der ifølge den danske autoriserede oversættelse: „Alle Guds engle skal tilbede ham [Jesus].“ Apostelen Paulus citerede tilsyneladende fra Septuaginta-oversættelsen, hvor der i Salme 97:7 står: „Tilbed ham [Gud], alle I hans engle.“ — C. Thomson.
Det græske ord proskyneʹō der oversættes med „tilbede“ i Hebræerbrevet 1:6 er i Salme 97:7 i Septuaginta oversat fra et hebraisk ord sjachahʹ der betyder „at bøje sig“. At bøje sig kan være en tilbørlig måde at vise respekt for mennesker på. (1 Mosebog 23:7; 1 Samuel 24:8; 2 Kongebog 2:15) Eller det kan være en tilbedelseshandling rettet mod den sande Gud eller mod falske guder. — 2 Mosebog 23:24; 24:1; 34:14; 5 Mosebog 8:19.
Almindeligvis svarer den proskyneʹō Jesus modtager, til den ærbødighed man viser konger og andre. (Sammenlign Mattæus 2:2, 8; 8:2; 9:18; 15:25; 20:20 med Første Samuelsbog 25:23, 24; Anden Samuelsbog 14:4-7; Første Kongebog 1:16; Anden Kongebog 4:36, 37.) Ofte er det tydeligt at Jesus ikke æres som Gud men som „Guds søn“ eller den messianske ’Menneskesøn’. — Mattæus 14:32, 33; Lukas 24:50-52; Johannes 9:35, 38.
Hebræerbrevet 1:6 viser at Jesus står under Gud. (Filipperne 2:9-11) Nogle oversættelser gengiver proskyneʹō med „hylde“ (The New English Bible), „bøje sig ærbødigt for“ (Ny Verden-oversættelsen) eller „knæle for“ (Konstantin-Hansen). Hvis man foretrækker gengivelsen „tilbede“, må denne tilbedelse være relativ, for Jesus sagde til Satan: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede [form af proskyneʹō], og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ — Mattæus 4:8-10.
Skønt Salme 97:7, som taler om at tilbede Gud, i Hebræerbrevet 1:6 møntes på Jesus, har Paulus vist at den opstandne Jesus er „[Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebræerne 1:1-3) Enhver „tilbedelse“ englene måtte rette mod Guds søn er derfor relativ og rettes gennem ham mod Jehova.