Vogt jer for enhver form for afgudsdyrkelse
„Hvad overensstemmelse er der mellem guds tempel og afguder?“ — 2 KORINTHER 6:16.
1. Hvad symboliserede tabernaklet og templerne i Israel?
JEHOVA har et tempel der ikke huser afguder. Det blev skildret ved Israels teltbolig som blev bygget af Moses og ved de templer der senere blev bygget i Jerusalem. Disse bygninger repræsenterede „det sande telt“, Jehovas store åndelige tempel. (Hebræerne 8:1-5) Dette tempel er den ordning hvorved man kan nærme sig Gud i tilbedelse på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. — Hebræerne 9:2-10, 23.
2. Hvem bliver søjler i Guds store åndelige tempel, og hvilken stilling indtager den store skare?
2 Hver af de salvede kristne bliver ’en søjle i Guds tempel’ idet de får en plads i himmelen. Derforuden yder „en stor skare“ af Jehovas tilbedere Gud „hellig tjeneste“ i det der blev skildret ved hedningernes forgård i det tempel Herodes ombyggede. På grund af deres tro på Jesu offer tilregner Gud dem en retfærdig stilling der gør det muligt for dem at blive bevaret gennem „den store trængsel“. — Åbenbaringen 3:12; 7:9-15.
3, 4. Hvad sammenlignes menigheden af salvede kristne på jorden med, og hvilken besmittelse må den afholde sig fra?
3 Menigheden af salvede kristne på jorden sammenlignes også billedligt med et andet tempel der er fri for afgudsdyrkelse. Til disse der var ’beseglet med den hellige ånd’ sagde apostelen Paulus: „I er blevet opbygget på apostlenes og profeternes grundvold, mens Kristus Jesus selv er hjørnegrundstenen. I samhørighed med ham bliver hele bygningen harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova. I samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til et sted hvor Gud kan bo ved ånd.“ (Efeserne 1:13; 2:20-22) Disse 144.000 beseglede er „levende sten opbygget som et åndeligt hus til at være et helligt præsteskab“. — 1 Peter 2:5; Åbenbaringen 7:4; 14:1.
4 Disse underpræster er „Guds bygning“, og han tillader derfor ikke at dette tempel besmittes. (1 Korinther 3:9, 16, 17) „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende,“ advarede Paulus. „For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder?“ Salvede kristne tilhører „Jehova, den Almægtige“, og må undgå afgudsdyrkelse. (2 Korinther 6:14-18) Det samme gælder dem der tilhører den store skare.
5. Hvad gør sande kristne da de ved at Jehova fortjener udelt hengivenhed?
5 Der findes både åbenlyse og mere underfundige former for afgudsdyrkelse. Den begrænser sig ikke blot til det at man tilbeder falske guder og gudinder. Det er tilbedelse af alt andet end Jehova. Som universets Suveræn gør han med rette krav på og fortjener udelt hengivenhed. (5 Mosebog 4:24) I betragtning heraf lytter sande kristne til advarslerne mod at give sig af med nogen form for afgudsdyrkelse. (1 Korinther 10:7) Lad os betragte nogle former for afgudsdyrkelse som Jehovas tjenere må undgå.
Kristenhedens afgudsdyrkelse forudskildret
6. Hvilke afskyeligheder fik Ezekiel at se i et syn?
6 Da profeten Ezekiel i 612 f.v.t. befandt sig i babylonisk fangenskab, fik han et syn af de afskyelige ting som frafaldne jøder foretog sig i Jehovas tempel i Jerusalem. Ezekiel så et „skinsygesymbol“. Han så 70 ældste der ofrede røgelse i templet; kvinder der græd over en afgud, og 25 mænd der tilbad solen. Hvad symboliserede disse frafaldne handlinger?
7, 8. Hvad kan „skinsygesymbolet“ have været, og hvorfor vakte det Jehovas skinsyge?
7 De afskyelige ting som Ezekiel så i synet var en forudskildring af kristenhedens afgudsdyrkelse. For eksempel sagde han: „Og se, nord for alterporten, ved indgangen, var der dette skinsygesymbol. Og [Jehova Gud] sagde videre til mig: ’Menneskesøn, ser du hvad de gør? Det er så store vederstyggeligheder Israels hus øver her, at jeg må fjerne mig langt fra min helligdom.’“ — Ezekiel 8:1-6.
8 Skinsygesymbolet kan have været en hellig pæl der repræsenterede den falske gudinde som kana’anæerne betragtede som guden Ba’als hustru. Uanset hvad symbolet har været, vakte det Jehovas skinsyge fordi det hindrede Israel i at vise ham udelt hengivenhed, hvorved de overtrådte hans bud: „Jeg er Jehova din Gud . . . Du må ikke have andre guder i trods mod mig. Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ — 2 Mosebog 20:2-5.
9. Hvordan har kristenheden ægget Gud til skinsyge?
9 En af de afskyelige ting de frafaldne israelitter bedrev var at tilbede skinsygesymbolet i Guds tempel. Kristenhedens kirker er på lignende måde besmittet med gudvanærende symboler og billeder, hvilket hindrer dem i at vise den de hævder at tjene, udelt hengivenhed. Det vækker også Guds skinsyge at gejstligheden afviser hans rige som menneskehedens eneste håb og forguder De Forenede Nationer — „afskyeligheden der . . . står på et helligt sted“, hvor den ikke bør stå. — Mattæus 24:15, 16; Markus 13:14.
10. Hvad så Ezekiel inde i templet, og hvordan svarer dette til det der sker i kristenheden?
10 Ezekiel beskriver hvad han ser inde i templet: „Og se, der var alle slags afbildninger af krybdyr og ækle dyr, og alle Israels hus’ uhumske guder, indristet hele vejen rundt om på muren. Og halvfjerds mænd af Israels hus’ ældste . . . stod foran dem, hver med sit røgelseskar i hånden, og røgelsesskyens vellugt steg op.“ Tænk engang! Israels ældste befandt sig i Jehovas tempel hvor de ofrede røgelse til falske guder, repræsenteret ved afskyelige vægrelieffer. (Ezekiel 8:10-12) Kristenhedens lande benytter også fugle og vilde dyr som nationalsymboler, og folk ærer disse symboler. Desuden har mange gejstlige bidraget til at vildlede masserne ved at fremme den fejlagtige teori at mennesket har udviklet sig fra laverestående dyr, i stedet for at fremholde den sande bibelske lære om at Jehova Gud er Skaberen. — Apostelgerninger 17:24-28.
11. Hvorfor græd frafaldne israelitiske kvinder over Tammuz?
11 Ved portindgangen til Jehovas hus så Ezekiel nogle frafaldne israelitiske kvinder græde over Tammuz. (Ezekiel 8:13, 14) Babylonierne og syrerne betragtede Tammuz som gud for vegetationen der vokser i regntiden og visner i tørtiden. Vegetationens død skildrede Tammuz’ død, der blev begrædt hvert år når heden var på sit højeste. Når regntiden satte ind igen, antog man at Tammuz var vendt tilbage fra underverdenen, symboliseret ved at vegetationen atter spirede frem. Han blev repræsenteret ved det første bogstav i sit navn, det gamle tau, der havde form som et kors. Dette minder os om kristenhedens afguderiske ærbødighed for korset.
12. Hvad så Ezekiel 25 frafaldne israelitiske mænd gøre, og hvilke lignende handlinger finder sted i kristenheden?
12 I templets indre forgård så Ezekiel dernæst 25 frafaldne israelitiske mænd der tilbad solen — en overtrædelse af Jehovas forbud mod afgudsdyrkelse. (5 Mosebog 4:15-19) Disse afgudsdyrkere rakte også en obskøn kvist, der måske skulle forestille det mandlige kønsorgan, frem mod Guds næse. Intet under at Gud ikke ville besvare deres bønner. Også kristenheden vil søge hjælp hos Gud i ’den store trængsel’, men forgæves. (Mattæus 24:21) Ligesom de frafaldne israelitter tilbad solen med ryggen til Jehovas tempel, sådan vender kristenheden også ryggen til lyset fra Gud og fremholder falske læresætninger, forguder verdslig visdom og ser gennem fingre med umoralitet. — Ezekiel 8:15-18.
13. Hvordan undgår Jehovas vidner de former for afgudsdyrkelse der skildres i Ezekiels syn?
13 Jehovas vidner undgår de former for afgudsdyrkelse som Ezekiel forudsagde at det modbilledlige Jerusalem, kristenheden, ville praktisere. Vi tilbeder ikke gudvanærende symboler. Vi viser „de højere myndigheder“ respekt, men vores underkastelse over for dem er relativ. (Romerne 13:1-7; Markus 12:17; Apostelgerninger 5:29) Vores hengivenhed er rettet mod Gud og hans rige. Vi erstatter ikke Skaberen og hans skaberværk med evolutionsteorien. (Åbenbaringen 4:11) Vi vil aldrig tilbede korset eller forgude intellektualisme, filosofi eller andre former for verdslig visdom. (1 Timoteus 6:20, 21) Vi vogter os for enhver form for afgudsdyrkelse.
Andre former for afgudsdyrkelse
14. Hvilken holdning indtager Jehovas tjenere til det „vilddyr“ der beskrives i Åbenbaringen 13:1?
14 Kristne gør ikke fælles sag med menneskeheden ved at forgude det symbolske „vilddyr“. Apostelen Johannes sagde: „Jeg så et vilddyr stige op af havet med ti horn og syv hoveder og på sine horn ti diademer . . . Alle de som bor på jorden vil tilbede det.“ (Åbenbaringen 13:1, 8) Vilddyr kan symbolisere „konger“ eller politiske magter. (Daniel 7:17; 8:3-8, 20-25) Det symbolske vilddyrs syv hoveder symboliserer derfor verdensriger — Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og den angloamerikanske kombination af England og De Forenede Stater. Kristenhedens gejstlighed viser stor mangel på respekt for Gud og Kristus ved at gå foran med hensyn til at forgude Satans, ’denne verdens herskers’, politiske system. (Johannes 12:31) Som neutrale kristne og tilhængere af Guds rige afviser Jehovas tjenere imidlertid en sådan afgudsdyrkelse. — Jakob 1:27.
15. Hvordan betragter Jehovas folk denne verdens „stjerner“, og hvad har en tidligere musiker sagt i den forbindelse?
15 Guds folk afholder sig også fra at forgude denne verdens „stjerner“ i underholdnings- og sportsverdenen. Efter at være blevet et af Jehovas vidner har en musiker sagt: „Underholdnings- og dansemusik kan . . . vække et forkert begær i en. Sangene handler måske om en lykke og ømhed som mange af tilhørerne føler de savner hos den de lever sammen med. Ofte gøres sangeren til ét med det han synger om. Nogle af de musikere jeg kender er af samme grund særlig populære hos kvinder. Når man først er kommet ind i denne fantasiverden kan det føre til at man tilbeder sangeren. Det begynder måske ret harmløst med at man beder om en autograf for at have et minde. Men nogle begynder at opfatte kunstneren som et idealmenneske. Han bliver deres idol, en slags afgud. De hænger måske et billede af deres stjerne op på væggen, [og] begynder at klæde sig og at se ud som han gør. Men kristne må huske på at tilbedelse kun tilkommer Gud.“
16. Hvad viser at retfærdige engle afviser afgudsdyrkelse?
16 Ja, kun Gud fortjener at blive tilbedt. Da Johannes ’faldt ned for at tilbede for fødderne af en engel’ der viste ham forbløffende ting, afslog denne åndeskabning på nogen måde at lade sig dyrke men sagde: „Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.“ (Åbenbaringen 22:8, 9) Frygt for Jehova, eller dyb ærbødighed for ham, får os til kun at tilbede ham. (Åbenbaringen 14:7) Sand gudhengivenhed værner os derfor mod afgudsdyrkelse. — 1 Timoteus 4:8.
17. Hvordan kan vi vogte os for den afgudsdyrkelse der består i kønslig umoralitet?
17 Kønslig umoralitet er endnu en form for afgudsdyrkelse som Jehovas tjenere afviser. De ved at „ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige“. (Efeserne 5:5) Der er tale om afgudsdyrkelse fordi ønsket om et uretmæssigt seksuelt forhold bliver genstand for tilbedelse. Urette seksuelle ønsker kan bringe ens gode egenskaber i fare. Hvis man lader øjet eller øret dvæle ved pornografi, kan man sætte det forhold man måtte have til den hellige Gud, Jehova, over styr. (Esajas 6:3) For at vogte sig mod en sådan afgudsdyrkelse må Guds tjenere derfor undgå pornografi og nedbrydende musik. De må lægge vægt på åndelige værdier der bygger på Bibelen, og de må bevare „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:22-24.
Undgå begær og havesyge
18, 19. (a) Hvordan kan man definere begær og havesyge? (b) Hvordan kan vi vogte os for begær og havesyge?
18 Kristne må også vogte sig for begær og havesyge, hvilket er to nært forbundne former for afgudsdyrkelse. Begær er et overdrevent ønske om noget, og havesyge er et begær efter noget der ofte tilhører en anden. Jesus advarede mod havesyge og talte om en havesyg rig mand der ved sin død ikke længere havde gavn af sin rigdom og som desværre heller ikke var „rig hos Gud“. (Lukas 12:15-21) Paulus gav sine medtroende denne betimelige vejledning: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til . . . havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ — Kolossenserne 3:5.
19 De der er besat af kærlighed til penge, et grådigt begær efter mad og drikke, eller et ønske om magt, gør sådanne ting til deres afguder. Som Paulus påpegede er et havesygt menneske en afgudsdyrker og vil ikke arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10; Efeserne 5:5) Døbte kristne der praktiserer afgudsdyrkelse ved at være havesyge kan derfor udstødes af den kristne menighed. Men vi kan modvirke havesyge ved at leve efter Bibelens anvisninger og bede indtrængende. Ordsprogene 30:7-9 siger: „To ting har jeg bedt dig om [Jehova Gud]; nægt mig dem ikke før jeg dør. Hold usandhed og falsk tale borte fra mig. Giv mig hverken fattigdom eller rigdom. Lad mig fortære det brød der tilkommer mig, så jeg ikke bliver mæt og fornægter dig og siger: ’Hvem er Jehova?’ og heller ikke kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.“ En sådan indstilling kan hjælpe os til at vogte os for begær og havesyge, der er afgudsdyrkelse.
Vær på vagt over for jegdyrkelse
20, 21. Hvordan vogter Jehovas folk sig for jegdyrkelse?
20 Jehovas folk vogter sig også for jegdyrkelse. I denne verden er det almindeligt at ophøje sig selv og sin egen vilje. Ønsket om ære og berømmelse får mange til at gå krogveje. De ønsker deres egen vilje gennemført, ikke Guds. Men vi kan ikke have noget forhold til Gud hvis vi giver efter for jegdyrkelse og underfundigt søger at fremme vores egen vilje ved at spille herre over andre. (Ordsprogene 3:32; Mattæus 20:20-28; 1 Peter 5:2, 3) Vi har som Jesu disciple frasagt os verdens skjulte ting. — 2 Korinther 4:1, 2.
21 I stedet for at søge berømmelse følger Guds folk Paulus’ vejledning: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ (1 Korinther 10:31) Da vi er tjenere for Jehova insisterer vi ikke på at alt skal gå efter vores hoved, hvilket ville være en form for afgudsdyrkelse. Vi gør med glæde Guds vilje, idet vi anerkender ’den trofaste og kloge træls’ ledelse og samarbejder helt og fuldt med Jehovas organisation. — Mattæus 24:45-47.
Vær på vagt
22, 23. Hvordan kan vi vogte os for enhver form for afgudsdyrkelse?
22 Som Jehovas folk tilbeder vi ikke afgudsbilleder. Vi vogter os for enhver form for afgudsdyrkelse, også de mere underfundige former. Derved efterlever vi Johannes’ vejledning da han skrev: „Vogt jer for afguderne.“ — 1 Johannes 5:21.
23 Hvis vi tjener Jehova må vi altid søge at opøve vores bibeloplærte samvittighed og vores opfattelsesevne. (Hebræerne 5:14) Så vil vi ikke blive besmittet af den afgudsdyrkelse der er så almindelig i verden, men vil være som de tre trofaste hebræere og de loyale kristne i det første århundrede. Når vi viser Jehova udelt hengivenhed, vil han hjælpe os til at være på vagt over for enhver form for afgudsdyrkelse.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan undgår Jehovas vidner de former for afgudsdyrkelse der skildres i Ezekiels syn?
◻ Hvad er ’vilddyret’ i Åbenbaringen 13:1, og hvordan stiller Jehovas tjenere sig til det?
◻ Hvorfor må man vogte sig for at forgude „stjerner“ i underholdnings- og sportsverdenen?
◻ Hvordan kan vi vogte os for jegdyrkelse?
◻ Hvorfor må vi vogte os for enhver form for afgudsdyrkelse?
[Illustration på side 26]
Ved du hvordan afskyelighederne i Ezekiels syn symboliserer kristenhedens afgudsdyrkelse?
[Kildeangivelse]
Billedet (øverst til venstre) er baseret på foto af Ralph Crane/Bardo Museum