Gileadundervisning i den allerhelligste tro

„VORE elever er blevet godt undervist i den allerhelligste tro.“ Sådan lød indledningen til afslutningsprogrammet for Vagttårnets Bibelskole Gileads 95. klasse, søndag den 12. september 1993. Om formiddagen samledes 4614 indbudte gæster og medlemmer af betelfamilien i stævnehallen i Jersey City. Broder George Gangas, der har hørt til betelfamilien i 65 år og som med sine 97 år er det ældste medlem af Det Styrende Råd, bad den indledende bøn.

Programordstyreren, Albert Schroeder, der også er medlem af Det Styrende Råd, sagde: „I fem måneder har gileadundervisningen været baseret på den allerhelligste tro.“ Men hvad er ’den allerhelligste tro’? Han forklarede at udtrykket, som findes i Judas’ Brev, vers 20, sigter til hele Bibelens sandhedsbudskab. Gileadkurset er derfor baseret på Jehovas ord, Bibelen, som er skolens vigtigste lærebog.

Yderligere undervisning til eleverne

Den første taler var John Stuefloten fra udvalget på Watchtower Farms. Han talte over emnet: „Få gavn af påvirkningen fra dem der er vise.“ Bibelen gør opmærksom på at „den der vandrer med de vise bliver vís“. (Ordsprogene 13:20) Under gileadkurset havde eleverne tilbragt over 900 timer med at studere Bibelen, og nu spurgte broder Stuefloten dem: „Hvordan vil I fremover lade jer påvirke af Jehova? I skal til 18 lande med en samlet befolkning på cirka 170 millioner. Hvordan vil I nu selv påvirke dem I møder?“ Ved at meditere over Jehovas visdom vil de nye missionærer kunne hjælpe andre til at blive tilbedere af Jehova, kilden til ubegrænset visdom.

„Bliv alt for alle“ var temaet for det næste indlæg, som blev holdt af Lloyd Barry fra Det Styrende Råd. (1 Korinther 9:22) For omkring 45 år siden var broder Barry selv elev på Gilead, i 11. klasse. Nu modtog den 95. klasse med værdsættelse praktisk vejledning fra en forhenværende missionær med mange års erfaring i et fremmed land. Han opmuntrede eleverne til hurtigt at sætte sig i de lokales sted i deres nye distrikter, ved at stifte bekendtskab med den stedlige kultur og lære dagligsproget. Han fortalte at dette bedst gøres ved at man omgås lokalbefolkningen og arbejder sammen med den, samt ved at lære dens skikke at kende og antage disse hvor det er passende.

Derefter talte Dean Songer fra Trykkeriudvalget over det spændende emne: „Fritaget for pligter.“ Efter mere end 35 års heltidstjeneste forstår broder Songer hvad det vil sige at leve en enkel tilværelse hvor man samler sig helt om arbejdet og holder sig fri af materielle spekulationer. Det var også essensen af hans vejledning til eleverne. I Jehovas tempel var sangerne fritaget for pligter der ellers påhvilede levitterne, for at de kunne gå helt op i deres særlige tjeneste. (1 Krønikebog 9:33) Også gileadmissionærerne er fritaget for sådan noget som verdsligt arbejde, med det formål at de kan koncentrere sig om deres særlige tjeneste. Broder Songer sluttede med følgende tilskyndelse: „Ret jeres udsyn mod det væsentlige og før en enkel tilværelse. Nu hvor I er fritaget for pligter, påhviler det jer at være parate til arbejdet dag og nat, til pris for Jehova.“

Nu holdt Daniel Sydlik, ligeledes fra Det Styrende Råd, et foredrag over emnet: „Lær andre hvordan de får det bedste ud af tilværelsen.“ Han opmuntrede eleverne til „ikke at nøjes med at undervise i lærepunkter, men også at være frimodige nok til at vise folk hvad de må gøre for at bringe deres tilværelse i overensstemmelse med Guds vilje“. Gode lærere må inspirere og motivere. „Vær opmærksom på at opbygge kristne værdier og ikke blot lære andre nogle regler og forordninger,“ sagde han og sluttede: „Frem for alt, kære brødre, lær jer selv og andre at vise kærlighed, for kærligheden er enhedens fuldkomne bånd.“ — 1 Korinther 13:1-3; Kolossenserne 3:14.

Efter adskillige måneders undervisning var eleverne blevet særlig glade for deres to lærere. Jack Redford, der selv har været missionær, talte først. Hans tema var: „I har truffet det rette valg.“ Inden Paulus blev en kristen apostel havde han position, prestige, indflydelse og økonomisk tryghed i det jødiske samfund. Men i Filipperbrevet 3:8 kaldte han alt dette for „en bunke affald“. Han havde hjertet med i tjenesten, og han traf det rette valg. I modsætning hertil træffer flertallet i dag nogle valg der viser at de regner deres materielle ejendele for mere værd end det evige liv. Men gileadmissionærerne har truffet det rette valg. Jack Redford sluttede med at sige: „Intet som Djævelens verden kan tilbyde, kan måle sig med missionærtjenesten. Vogt denne uvurderlige forret, og lad verden tage sig af sit eget affald!“

Ulysses Glass har været gileadlærer i 32 år. Til afsked gav han eleverne nogle råd under temaet: „Kun Gud kan skabe et træ,“ bygget over Salme 1:3. Nutidens teknologi har aldrig kunnet frembringe noget der tåler sammenligning med et træ, noget Gud har udtænkt. I en vis forstand er sande kristne som træer der er plantet og bliver vandet af Jehova. Broder Glass bemærkede at eleverne i fem måneder „regelmæssigt havde fået livgivende vand fra kilden i Guds ord“, ligesom træer i et åndeligt paradis. Som missionærer måtte de imidlertid vogte deres åndelige rodnet mod skader. De blev formanet til ’fortsat at drikke livets vand fra Jehova, for kun Gud kan skabe et træ’.

Det afsluttende indlæg blev holdt af Carey Barber, der også er medlem af Det Styrende Råd. Efter 70 års heltidstjeneste kunne broder Barber tillidsfuldt tale over emnet: „Vis Jehova udelt hengivenhed.“ Det er de færreste mennesker der har vist Jehova udelt hengivenhed. (5 Mosebog 5:9) Men som broder Barber nævnte, er det trods vor ufuldkommenhed „afgjort muligt for os at være Gud helt hengivne“. Han tilføjede: „Ingen kan med rette sige: ’Det var Djævelen der fik mig til at gøre sådan og sådan.’“ Men Djævelen kan besejre os hvis vi ikke står ham imod. (Jakob 4:7) Det vigtigste vi kan gøre for at modstå Djævelen og hans verden og vise Jehova udelt hengivenhed, er at være travlt optaget i Jehovas gerning.

Udnævnt til missionærer

Formiddagens program sluttede med at alle 46 elever blev udnævnt til missionærer. De 23 ægtepar modtog deres diplomer, hvori det blandt andet hedder at eleverne er „særligt kvalificerede til at udføre undervisningsarbejde, virke til fremme af kærligheden, og arbejde for varig fred og den fuldkomne ordnings og retfærdigheds lov blandt alle folkeslag“. Gileads 95. klasse vil afgjort bestræbe sig for at virkeliggøre denne ophøjede mission i de 18 lande de skal tjene i. Disse 18 lande ligger så forskellige steder på kloden som Asien, Afrika, Europa, Latinamerika og Caraibien.

Om eftermiddagen, efter et forkortet vagttårnsstudium som blev ledet af Charles Woody fra Tjenesteafdelingens Udvalg, fremførte eleverne et program under temaet: „Gilead har forberedt os til at undervise som missionærer.“ Programafsnittet sluttede med skuespillet: „De valg vi må træffe.“

Efter dette opmuntrende program var de nye missionærer parate til at rejse til alle verdenshjørner for at dele „den allerhelligste tro“ med andre.

[Ramme på side 26]

Portræt af klassen

Antal lande repræsenteret: 7

Antal lande udsendt til: 18

Antal elever: 46

Antal ægtepar: 23

Gennemsnitsalder: 30,06

Gennemsnitligt antal år i sandheden: 12,92

Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 9,4

[Illustration på side 26]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 95. klasse

Fra venstre til højre. Første række: D. Buelow; V. Donzé; S. Innes; N. Fulk; M. Billingsby; L. Hoddinott; B. Nygren; L. Eriksson. Anden række: J. Boker; M. Thomas; S. Stedman; D. Billingsby; I. Waugh; M. Purves; M. Luttrell. Tredje række: T. Jacobsen; J. Boker; L. Martínez; E. Nilsson; P. Purves; L. Holt; M. Larsen; L. Jones. Fjerde række: P. Numminen; H. Numminen; M. Buelow; W. Olson; S. Holt; G. Donzé; C. DesJardins; D. DesJardins. Femte række: K. Larsen; D. Martínez; P. Nygren; P. Waugh; D. Jones; J. Hoddinott; G. Thomas. Sjette række: B. Innes; R. Fulk; A. Eriksson; S. Nilsson; J. Stedman; K. Olson; F. Jacobsen; J. Luttrell.