Hvilket håb er der for de blinde?

JOHN MILTON skrev sine epos Det Tabte Paradis og Det Genvundne Paradis til trods for at han var blind. Helen Keller arbejdede nidkært med fysisk handicappede til trods for at hun var både blind og døv. Ja, mange blinde klarer sig fint. Men hvor ville det være skønt hvis vi alle havde et godt syn! Det kan du måske især tilslutte dig hvis du har en nær ven der er blind eller svagsynet.

I nogle lande kan svagtseende gennem forskellige træningsprogrammer lære at klare sig i dagligdagen. Blindeskrift og trænede førerhunde hjælper de blinde til at sørge for mange af deres fornødenheder. Ikke desto mindre anser mange blindhed for at være den mest frygtede skavank. En skribent hævder at dét at blive blind „er ensbetydende med at blive nægtet adgang til den mest betydningsfulde del af vor sanseverden“. Samtidig bliver mange blinde mere og mere afhængige af andre.

Men hvorfor er der så mange blinde? Har du hørt om trakom? Denne sygdom har bevirket at ni millioner er blevet blinde. The New Encyclopædia Britannica siger om trakom: „Sygdommen er smitsom og trives hvor befolkningsgrupper er stuvet sammen under dårlige sanitære forhold. Mangel på vand til at vaske sig i og sværme af fluer der tiltrækkes af menneskeekskrementer bidrager til sygdomsspredningen. På nogle måder er trakom mere et socialt problem end et medicinsk; hvis levestandarden kunne blive højnet, overbefolkningen reduceret, fluerne bekæmpet og en tilstrækkelig vandforsyning sikret, ville tilfældene af trakom kunne reduceres væsentligt.“ Omkring en million andre lider af onkocerciasis, også kaldet flodblindhed. Eller hvad med xeroftalmi? Selv om navnet er svært at udtale, er det en almindelig årsag til blindhed. Desuden kan sukkersyge, difteritis, mæslinger, skarlagensfeber og seksuelt overførte sygdomme føre til blindhed.

Med alderen bliver vort syn dårligere på grund af lidelser som makula-degeneration samt grøn og grå stær. The New Encyclopædia Britannica bemærker: „Grå stær er stadig en af hovedårsagerne til blindhed i mange lande i verden. Det tragiske er at denne lidelse nemt kunne helbredes ved kirurgiske indgreb.“

Trods nye opdagelser inden for oftalmologien (læren om øjet og dets sygdomme) ser det ud til at udryddelsen af blindhed ligger langt ude i fremtiden. Det samme opslagsværk siger: „Fremskridt inden for den forebyggende, den lægelige og den kirurgiske behandling af blindhed kan kun blive en befolkning til gavn der har mulighed for at komme under lægebehandling. Så længe det ernæringsmæssige og hygiejniske niveau blandt størstedelen af verdens befolkning ikke forbedres, vil der fortsat være hyppige tilfælde af blindhed der kunne have været forebygget.“

Mens antibiotika og kirurgiske indgreb har vist sig brugbare i kampen mod blindhed, er håbet om permanent helbredelse nært forbundet med noget der skete for næsten to tusind år siden.

Helbredelse af blinde på Jesu tid

Se for dig en mand i begyndelsen af trediverne der går på en støvet vej. To blinde sidder ved vejen, og da de hører manden komme forbi, råber de: „Vis os barmhjertighed.“ De mange iagttagere beder dem om at tie stille, men de råber bare endnu højere: „Vis os barmhjertighed.“ Manden spørger venligt: „Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?“ Øjeblikkelig svarer de: „Lad vore øjne blive åbnet.“ Prøv nu at forestille dig det der sker: Manden rører deres øjne og straks får de deres syn! — Mattæus 20:29-34.

Hvor må det have været en glædelige oplevelse for disse to tidligere blinde! Men hvorfor skulle denne ene hændelse have vores særlige interesse? Fordi det var Jesus fra Nazaret som gav disse mænd synet igen. Ud over at Jesus var ’salvet til at forkynde godt nyt for fattige’, var han også ’sendt ud for at forkynde at de blinde skulle få deres syn igen’. — Lukas 4:18.

Til folks store forbavselse blev sådanne mirakuløse helbredelser udført i kraft af Guds magtfulde hellige ånd. Vi læser: „De mange mennesker var ganske forbløffede når de så stumme tale og halte gå og blinde se, og de herliggjorde Israels Gud.“ (Mattæus 15:31) Vederlagsfrit, uden at prale med sine evner og uden at fremhæve sig selv, understregede Jesus ved disse mirakler Jehova Guds kærlighed og barmhjertighed. Jesus havde imidlertid også medfølelse med de åndeligt blinde og hjælpeløse der var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. — Mattæus 9:36.

Det er interessant at høre om sådanne beretninger, men du spekulerer måske på hvilken relation det har til os i dag? Eftersom ingen i dag kan helbrede folk sådan som Jesus gjorde, hvilken betydning kan disse helbredelser da have for os? Er der noget håb for de blinde? Det vil vi kunne få svar på i den næste artikel.

[Tekstcitat på side 4]

„Så længe det ernæringsmæssige og hygiejniske niveau blandt størstedelen af verdens befolkning ikke forbedres, vil der fortsat være hyppige tilfælde af blindhed der kunne have været forebygget.“ — The New Encyclopædia Britannica