Spørgsmål fra læserne

Hvorfor bruger den engelske udgave af „Ny Verden-Oversættelsen“ i Mattæus 3:7 det længere udtryk „caught sight of“ [„fik øje på“] i stedet for „saw“ [„så“], som mange andre bibeloversættelser siger?

Først må det siges at begge gengivelser kan bruges og at det ikke er forkert at bruge formen „så“. Det er ikke muligt på alle sprog at få nuancen i den græske grundtekst frem i hvert eneste tilfælde. Ny Verden-Oversættelsen søger i Mattæus 3:7 med sin gengivelse på engelsk at få den nuance frem der ligger i den græske tekst. Der siges: „Da [Johannes Døber] fik øje på mange af farisæerne og saddukæerne idet de kom til dåben, sagde han til dem: ’Giftslangeyngel, hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede?’“

Hvad er det for en nuance man får frem med udtrykket „fik øje på“? Man kunne spørge: Så Johannes farisæerne og saddukæerne komme til dåben gennem længere tid? Og følte han sig først tilskyndet til at fordømme deres hykleri efter at have iagttaget dem i nogen tid? Den opfattelse kunne man få af en oversættelse som Ferrar Fentons (The Holy Bible in Modern English), der på dette sted lyder: „Men idet han iagttog mange af farisæerne og saddukæerne som kom til dåben, henvendte han sig til dem og sagde . . .“

Det græske udsagnsord, der betyder „at se“, står her i aorist. Denne form udtrykker en punktuel eller momentan handling, hvorimod præsens (nutid) bruges om en progressiv handling, for eksempel om noget man er i færd med at gøre, og perfektum bruges om en handling der er fuldført, noget man har gjort. Brugen af aoristformen i Mattæus 3:7 viser at Johannes Døber på et vist tidspunkt så farisæerne og saddukæerne komme — han „fik øje på“ dem — og så snart han gjorde det, reagerede han med den udtalelse vi læser i versene 7-12.a

Der er ret mange eksempler på brugen af aorist i denne betydning. Er man opmærksom på denne nuance, får man en bedre fornemmelse af hvad Bibelen siger.

For eksempel siges der i Mattæus 9:9: „Idet Jesus gik videre derfra fik han øje på en mand ved navn Mattæus som sad på skattekontoret, og han sagde til ham: ’Følg mig.’ Og han rejste sig og fulgte ham.“ Jesus behøvede ikke at bruge lang tid på at iagttage Mattæus, og han behøvede heller ikke at gøre det gentagne gange. Jesus fik øje på Mattæus og handlede straks.

Dette er to eksempler på den omhu hvormed Ny Verden-Oversættelsen gengiver den græske aoristform. Her er nogle flere eksempler, og læg mærke til den nuance man får frem:

„Da Jesus nu kom ind i forstanderens hus og bemærkede (eller: fik øje på) fløjtespillerne og de mange mennesker som lavede støj og forvirring, sagde han: ’Gå ud herfra, for pigen er ikke død, men hun sover.’“ — Mattæus 9:23, 24.

„Da disciplene så ham komme gående (eller: fik øje på ham idet han kom gående) på søen, blev de stærkt foruroligede og sagde: ’Det er et synsbedrag!’ Og de råbte højt af frygt. Men straks talte Jesus til dem, idet han sagde: ’Fat mod, det er mig; vær ikke bange.’“ — Mattæus 14:26, 27.

„Nu kom en af synagogeforstanderne ved navn Jairus, og da han fik øje på [Jesus] kastede han sig ned for hans fødder og bad ham indtrængende igen og igen idet han sagde: ’Det er på det sidste med min lille datter. Vil du ikke nok komme og lægge dine hænder på hende.’“ — Markus 5:22, 23.

„Da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’“ — Lukas 7:12, 13.

„Da nu Maria kom hen hvor Jesus var og fik øje på ham, kastede hun sig ned for hans fødder, idet hun sagde til ham: ’Herre, hvis du havde været her, var min broder ikke død.’ Da Jesus så at hun græd og at de jøder der kom sammen med hende, græd, stønnede han i ånden og oprørtes.“ — Johannes 11:32, 33.

Yderligere eksempler findes i Apostelgerninger 7:23-25; 21:32; 28:3-5 og Første Johannesbrev 5:16. Når den opmærksomme bibellæser bliver klar over denne forskel i oversættelsen, udvides hans forståelse af Guds ord, og tilfredsstillelsen ved at læse det bliver større.

[Fodnote]