Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 15/7 s. 8-9
  • Filip døber en ætiopisk embedsmand

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Filip døber en ætiopisk embedsmand
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“
  • Hvad vi kan lære af beretningen
  • Vidste du det?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2024
  • “Den gode nyhed om Jesus” forkyndes
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
  • Filip — en nidkær evangelieforkynder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Hjælp til at forstå Bibelen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 15/7 s. 8-9

De gjorde Jehovas vilje

Filip døber en ætiopisk embedsmand

EN ÆTIOPIER brugte tiden klogt mens han kørte i sin vogn. Han sad og læste højt, som folk ofte gjorde i det første århundrede når de var på rejse. Bibelen siger at han var „en mægtig mand hos Kandake, ætiopiernes dronning“.a Eftersom han var sat „over alle hendes skatte“, var han i realiteten finansminister. Denne embedsmand læste i Guds ord fordi han ønskede at opnå kundskab. — Apostelgerninger 8:27, 28.

Evangelieforkynderen Filip var af en engel blevet ledet hen til et sted i nærheden. Engelen sagde så til ham: „Gå hen og hold dig nær til den vogn.“ (Apostelgerninger 8:26, 29) Man kan forestille sig at Filip har tænkt: ’Hvem er denne mand? Hvad er det han læser? Hvorfor er jeg blevet ført hen til ham?’

Filip løb hen ved siden af vognen og hørte ætiopieren læse disse ord: „Som et får blev han ført til slagtning, og som et lam der er stumt over for den der klipper det, således åbner han ikke sin mund. Under hans ydmygelse blev dommen taget bort fra ham. Hvem vil fortælle i detaljer om hans herkomst? For hans liv tages bort fra jorden.“ — Apostelgerninger 8:32, 33.

Filip genkendte straks passagen, som var taget fra Esajas’ Bog. (Esajas 53:7, 8) Ætiopieren spekulerede meget over det han læste, og Filip indledte en samtale ved at spørge: „Forstår du egentlig det du læser?“ Ætiopieren svarede: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ Derefter anmodede han indtrængende Filip om at sætte sig op hos ham i vognen. — Apostelgerninger 8:30, 31.

„Hvad hindrer mig i at blive døbt?“

„Jeg beder dig,“ sagde ætiopieren til Filip, „om hvem siger profeten dette? Om sig selv eller om en anden?“ (Apostelgerninger 8:34) Man kan godt forstå at ætiopieren var forvirret, for det havde længe været en hemmelighed hvem ’fåret’ og ’tjeneren’ i Esajas’ profeti var. (Esajas 53:11) Filip besvarede spørgsmålet ved at forkynde „den gode nyhed om Jesus“ for ham. Efter nogen tid sagde ætiopieren: „Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Straks døbte Filip ham. — Apostelgerninger 8:35-38.

Var det overilet af ham? Nej, slet ikke. Ætiopieren var en jødisk proselyt.b Han tilbad Jehova og kendte Skrifterne, deriblandt profetierne om Messias. Men hans kundskab var mangelfuld. Nu da ætiopieren havde modtaget disse vigtige oplysninger angående Jesu Kristi rolle, forstod han hvilke krav Gud stillede til ham, og var parat til at opfylde dem. Det var derfor helt på sin plads at han blev døbt. — Mattæus 28:18-20; 1 Peter 3:21.

Derefter „førte Jehovas ånd hurtigt Filip bort“. Han tog fat på en ny opgave, og ætiopieren „fortsatte sin rejse med glæde“. — Apostelgerninger 8:39, 40.

Hvad vi kan lære af beretningen

Som Jehovas tjenere i dag har vi pligt til at lære retsindige sandheden fra Guds ord at kende. Mange har opnået gode resultater ved at forkynde den gode nyhed for andre når de er på rejse eller ved andre uformelle lejligheder. Forkyndelsen af Riget resulterer hvert år i at hundredtusinder symboliserer deres indvielse til Jehova Gud ved at lade sig døbe.

De nye bør naturligvis ikke forhaste sig med at lade sig døbe. De må først tilegne sig nøjagtig kundskab om Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus. (Johannes 17:3) For at kunne leve op til Guds normer må de derefter ændre sind, holde op med at gøre det forkerte og vende om. (Apostelgerninger 3:19) Det tager tid, især hvis deres forkerte tankegang og adfærd er blevet en dybt indgroet del af deres personlighed. De nye bør beregne de omkostninger der er forbundet med at blive en af Kristi disciple, men de kan samtidig forvente at modtage store velsignelser gennem et indviet forhold til Jehova Gud. (Jævnfør Lukas 9:23; 14:25-33.) De som allerede er vidner for Jehova, leder begejstret sådanne nye til den organisation Gud bruger til at gennemføre sin hensigt. (Mattæus 24:45-47) Ligesom ætiopieren kan disse nye glæde sig over at blive undervist i hvordan de kan rette deres liv ind efter Guds krav.

[Fodnoter]

a „Kandake“ er ikke et egennavn, men en titel (ligesom „Farao“ og „Cæsar“) der blev båret af en række ætiopiske dronninger.

b Proselytter var ikkeisraelitter som valgte at overholde Moseloven. — 3 Mosebog 24:22.

[Ramme på side 8]

Hvorfor blev han kaldt en eunuk?

I beretningen i Apostelgerninger, kapitel 8, bliver ætiopieren omtalt som en „eunuk“. Men eftersom en der var kastreret, ikke under Moseloven kunne optages i Israels menighed, var denne mand tydeligvis ikke eunuk i fysisk forstand. (5 Mosebog 23:1) Det græske ord for „eunuk“ bruges også om en person der beklæder et højt embede. Ætiopieren var således en embedsmand hos den ætiopiske dronning.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del