Filip — en nidkær evangelieforkynder

BIBELEN indeholder mange beretninger om mænd og kvinder som havde en efterlignelsesværdig tro. En af dem var Filip, en kristen missionær i det første århundrede. Han var ikke apostel, men blev brugt på en virkningsfuld måde til at udbrede budskabet om Riget. Ja, Filip blev kendt som „evangelieforkynderen“. (Apostelgerninger 21:8) Hvorfor blev Filip kaldt evangelieforkynder? Og hvad kan vi lære af hans eksempel?

Filip nævnes første gang i Bibelen kort efter pinsedagen år 33. Det var på det tidspunkt at de græsktalende jøder begyndte at knurre imod de hebraisktalende jøder, idet de hævdede at deres enker blev overset ved den daglige maduddeling. For at løse problemet udvalgte apostlene ’syv mænd der havde godt vidnesbyrd’. Filip var en af dem de udpegede. — Apostelgerninger 6:1-6.

Disse syv mænd havde „godt vidnesbyrd“. James Moffatts oversættelse siger at de havde „et godt omdømme“. Da de blev valgt, var de allerede kendt for at være åndeligsindede mænd som kunne tænke praktisk og konstruktivt. Det samme kan siges om dem der tjener som kristne tilsynsmænd i dag. Sådanne mænd bliver ikke udnævnt hurtigt. (1 Timoteus 5:22) De må have „et godt vidnesbyrd fra udenforstående“, og de må af deres trosfæller være kendt som nogle der er rimelige og sunde i sindet. — 1 Timoteus 3:2, 3, 7; Filipperne 4:5.

Filip varetog tydeligvis sin opgave i Jerusalem godt. Men snart rejste der sig en bølge af hård forfølgelse som spredte Jesu disciple. Filip forlod byen ligesom mange andre, men hans tjeneste var ikke fuldført. Inden længe var han travlt optaget af at forkynde i et nyt distrikt, Samaria. — Apostelgerninger 8:1-5.

Filip finder nye distrikter

Jesus havde forudsagt at hans disciple skulle forkynde „både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Ved at forkynde i Samaria var Filip med til at opfylde disse ord. Jøderne så almindeligvis ned på samaritanerne. Men Filip dømte dem ikke på forhånd, og hans upartiskhed blev velsignet. Mange samaritanere blev døbt, deriblandt en tidligere troldmand ved navn Simon. — Apostelgerninger 8:6-13.

Senere begav Filip sig ved Jehovas engels ledelse til den ørkenvej der førte fra Jerusalem til Gaza. Dér fik han øje på en vogn som tilhørte en ætiopisk embedsmand der var i færd med at læse højt af profeten Esajas. Filip løb hen ved siden af vognen og indledte en samtale med manden. Skønt ætiopieren var proselyt og kendte noget til Gud og De Hellige Skrifter, indrømmede han ydmygt at han havde brug for hjælp til at forstå det han læste, og han bad derfor Filip om at sætte sig i vognen hos ham. Efter at et vidnesbyrd var blevet aflagt, kom de til noget vand. „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ spurgte ætiopieren. Filip døbte ham med det samme, og ætiopieren fortsatte sin rejse med glæde. Denne nye discipel udbredte sikkert den gode nyhed i sit hjemland. — Apostelgerninger 8:26-39.

Hvad kan vi lære af Filips tjeneste når vi læser beretningerne om samaritanerne og den ætiopiske embedsmand? Vi må aldrig gå ud fra at personer af en bestemt nationalitet, race eller social status ikke vil være interesserede i den gode nyhed. Vi bør i stedet fortælle budskabet om Riget til „alle slags mennesker“. (1 Korinther 9:19-23) Hvis vi stiller os til rådighed ved at forkynde for alle, kan Jehova bruge os i arbejdet med at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’ inden afslutningen på denne onde tingenes ordning kommer. — Mattæus 28:19, 20.

Filip modtager flere forrettigheder

Efter at Filip havde talt med den ætiopiske embedsmand, forkyndte han i Asdod, „og han gik gennem distriktet og fortsatte med at forkynde den gode nyhed i alle byerne indtil han kom til Cæsarea.“ (Apostelgerninger 8:40) I det første århundrede var der store ikkejødiske befolkningsgrupper i disse byer. På sin vej mod nord til Cæsarea forkyndte Filip sandsynligvis i fremtrædende jødiske byer, som for eksempel Lydda og Joppe. Det er måske grunden til at der senere fandtes disciple i disse områder. — Apostelgerninger 9:32-43.

Filip omtales for sidste gang i den bibelske beretning cirka 20 år senere. Ved slutningen af sin tredje missionsrejse gik Paulus i land i Ptolemais, og hans rejsefælle Lukas fortæller: „Den næste dag tog vi af sted og ankom til Cæsarea, og vi tog ind i huset hos evangelieforkynderen Filip.“ På det tidspunkt havde Filip „fire døtre, jomfruer, som profeterede“. — Apostelgerninger 21:8, 9.

Filip havde tilsyneladende bosat sig i Cæsarea. Men han havde ikke mistet missionærånden, for Lukas kalder ham „evangelieforkynderen“. Dette udtryk betegner ofte en der forlader sit hjem for at virke i områder hvor der ikke før er blevet forkyndt. At Filip havde fire døtre der profeterede, kunne tyde på at de fulgte i deres nidkære fars fodspor.

Kristne forældre i dag må huske at de først og fremmest må oplære deres børn til at blive disciple. Hvis forældre bliver nødt til at give afkald på visse teokratiske forrettigheder på grund af familieforpligtelser, kan de, ligesom Filip, fortsætte med at være helhjertede tjenere for Gud og sætte et godt eksempel som forældre. — Efeserne 6:4.

Filips familie fik mulighed for at vise gæstfrihed da Paulus og hans rejsefæller kom på besøg. De har uden tvivl kunnet opmuntre hinanden. Det var måske ved denne lejlighed at Lukas indsamlede de detaljerede oplysninger om Filips forkyndervirksomhed som senere blev taget med i Apostelgerninger, kapitlerne 6 og 8.

Jehova brugte i vid udstrækning Filip til at fremme Rigets sag. At Filip var nidkær, satte ham i stand til at udbrede den gode nyhed i nye distrikter og at skabe en sund åndelig atmosfære i sit hjem. Hvis du kunne tænke dig at modtage lignende forrettigheder og velsignelser, er det godt hvis du bestræber dig for at efterligne de egenskaber som kendetegnede evangelieforkynderen Filip.