Nyt fra Rigets arbejdsmark

Gud får det til at gro i Alaska

UNDER en dyne af sne og is venter et lillebitte frø på en lejlighed til at udvikle sig. I Alaskas tre korte sommermåneder kan et lille kålfrø på 3 millimeter i diameter vokse op og blive til en plante der vejer næsten 40 kilo. Dette land, som mange engang mente var en gold, gletscherdækket ørken, er faktisk meget frugtbart.

Det gælder ikke mindst Alaskas åndelige mark. Her i de lange vintres land fortsætter Jehovas vidner med at så Rigets sæd. Som i andre dele af verden får Gud sæden til at gro i frugtbare hjerter. — 1 Korinther 3:6, 7.

● Når den unge Vanessa, som er et af Jehovas vidner, kørte med skolebussen, lagde hun mærke til at hendes skolekammerat Ann altid sad for sig selv. Hun så nedtrykt ud, og Vanessa spurgte hende derfor om hun ville sidde ved siden af hende. Ann havde bestemt grund til at være ked af det. Hendes mor var død af et hjerteanfald, og kort efter var hendes far død af kræft. Derfor boede hun nu hos nogle slægtninge i Alaska.

Da Vanessa en lørdag formiddag var ude at forkynde, tog hun hen og gav Ann brochuren Er Gud interesseret i os? Om mandagen i skolen opsøgte Ann Vanessa. Ann havde mange spørgsmål til Bibelen som Vanessa besvarede. „Hvor holder I jeres gudstjenester?“ spurgte hun. Samme aften overværede Ann sit første møde i rigssalen.

Inden længe havde denne forældreløse pige på 17 år fået mange ’fædre’ og ’mødre’ — som Jesus havde lovet. (Mattæus 19:29) Og det var skønt at se en glad og smilende Ann symbolisere sin indvielse til Jehova gennem vanddåben ved områdestævnet „Sendebud med fred fra Gud“.

● I de afsidesliggende egne i Alaskas vidtstrakte arktiske område — hvor byer er adskilt af mange hundrede kilometer ødemark — benytter man Vagttårnsselskabets tomotorers flyvemaskine til at så Rigets sæd i over 150 samfund. Men hvis den besøgte skal vokse åndeligt gennem et regelmæssigt bibelstudium, må det foregå pr. brev. Eftersom brevskrivning er en udfordring for mange, må den der underviser andre i Bibelen, være kreativ for at fastholde elevens interesse. Hvad kan man gøre?

Kathy leder et fremadskridende bibelstudium med Edna til trods for at de bor over 600 kilometer fra hinanden. Kathy tager ikke blot en kopi af spørgsmålene i studiematerialet, men hun skriver spørgsmålene af på et stykke papir og sørger for at der er plads til at skrive svarene. Når Edna har besvaret spørgsmålene, checker Kathy dem og indsætter de nødvendige kommentarer for at forklare et bestemt punkt. Kathy siger: „Onsdag aften er sat til side til vores ’studium’, og jeg forsøger at holde ’aftalen’ som jeg ville holde en hvilken som helst anden bibelstudieaftale. Sammen med brevet til Edna vedlægger jeg også en frankeret svarkuvert. Eftersom brevet er 14 dage om at nå frem, kan et studium pr. brev godt virke som en langsommelig proces.“

Det var et meget glædeligt øjeblik da Kathy og Edna mødtes ved områdestævnet i Anchorage efter at have studeret i ti måneder pr. brev. Det var også glædeligt at der blandt tilhørerne var en del bibelstudieelever og andre interesserede fra isolerede byer rundt om i Alaska.

Selv om væksten til tider synes at foregå meget langsomt, er der dog nogle „frø“ som spirer hurtigt når de udsættes for sandhedens lys. Hvert år bliver der i gennemsnit døbt over hundrede nye lovprisere af Jehova i Alaska. Vi er taknemmelige for at Jehova får det til at gro.