Hvad tror folk om et liv efter døden?

„Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ — JOB 14:14.

1, 2. Hvordan søger mange trøst når de mister en i døden?

I ET kapel i New York går venner og familie stille forbi en åben kiste med en 17-årig dreng der er død af kræft. Hans ulykkelige mor bliver grædende ved med at gentage det hun har lært at tro: „Tommy er lykkeligere nu. Gud har taget Tommy hjem til sig i himmelen.“

² Omkring 11.000 kilometer borte, i Jamnagar i Indien, antænder den ældste af tre sønner deres døde fars ligbål. Ildens knitren overdøves af brahmanens gentagne mantraer på sanskrit: „Måtte sjælen, der aldrig dør, fortsætte sine bestræbelser for at blive ét med Den Højeste Virkelighed.“

3. Hvilke spørgsmål har optaget folk i umindelige tider?

³ Vi bliver ustandselig mindet om at døden er en realitet. (Romerne 5:12) Det er naturligt at vi spekulerer på om døden er den definitive afslutning på alt. Da Job, en af Guds trofaste tjenere i fortiden, funderede over planternes livscyklus, gjorde han følgende iagttagelse: „Der er håb for et træ. Hvis det fældes, kan det dog skyde igen, og dets kviste vil ikke forsvinde.“ Hvordan ser det da ud for os mennesker? „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ spurgte Job. (Job 14:7, 14) I tidens løb har folk i alle kulturer grublet over spørgsmålene: Er der et liv efter døden? Hvis der er, hvordan former det sig da? Det afføder også spørgsmålene: Hvad tror forskellige folkegrupper? Og hvorfor?

Mange svar — et fælles tema

4. Hvad tror tilhængerne af forskellige religioner om et liv efter døden?

⁴ Mange der bekender sig til kristendommen, tror at et menneske efter døden kommer enten i himmelen eller i helvede. Hinduerne tror derimod på reinkarnation. Ifølge muslimernes tro bliver der efter døden en dommens dag hvor Allah vil vurdere det enkelte menneskes liv og give det adgang til Paradiset eller dømme det til et brændende helvede. I nogle lande er opfattelserne af de dødes tilstand en særpræget blanding af lokale traditioner og såkaldt kristendom. For eksempel lader både buddhister og katolikker i Sri Lanka døre og vinduer stå vidt åbne når der indtræffer et dødsfald i deres familie, og kisten anbringes sådan at den afdødes fødder vender hen imod hoveddøren. Man tror at den dødes ånd, eller sjæl, på den måde vil have lettere ved at forlade huset. Blandt mange katolikker og protestanter i Vestafrika er det skik og brug at tildække spejlene når nogen dør, for at ingen skal se den afdødes ånd i spejlet. Fyrre dage efter dødsfaldet fejrer familie og venner sjælens himmelfart.

5. Hvilken central lære findes i de fleste religioner?

⁵ Trods disse forskellige opfattelser lader det til at de fleste trosretninger stemmer overens på ét punkt: De lærer at der findes noget i mennesket — en sjæl, en ånd, et genfærd — som ikke kan dø, og som lever videre efter døden. Næsten alle kristenhedens hundreder af trossamfund og sekter lærer at sjælen er udødelig. Det er også en officiel lære inden for jødedommen. I hinduismen er denne opfattelse selve grundlaget for læren om reinkarnation. Muslimerne tror at sjælen lever videre efter legemets død. Den australske aboriginer, den afrikanske animist, shintoisten og buddhisten tror alle noget lignende.

6. Hvad mener nogle lærde om den tanke at sjælen skulle være udødelig?

⁶ Andre tror derimod at alt bevidst liv ophører ved døden. De finder det fornuftstridigt at tro at følelserne og tankerne lever videre i en upersonlig, overjordisk sjæl som er adskilt fra legemet. Den spanske forfatter og filosof Miguel de Unamuno fra det 20. århundrede siger: „At tro på sjælens udødelighed er det samme som at ønske at sjælen er udødelig, og at ønske det så stærkt at man bliver irrationel og fejer al fornuft til side.“ Af andre der har delt denne anskuelse, kan nævnes så forskellige personer som de kendte filosoffer Aristoteles og Epikur, lægen Hippokrates, den skotske filosof David Hume, den arabiske filosof Averroës og Indiens første premierminister efter landets selvstændighed, Jawaharlal Nehru.

7. Hvilke vigtige spørgsmål vedrørende læren om sjælens udødelighed må vi have svar på?

⁷ Stillet over for så modstridende opfattelser må vi spørge: Har vi en udødelig sjæl? Hvis sjælen i virkeligheden ikke er udødelig, hvordan er det da gået til at denne forkerte lære er blevet en uadskillelig del af de fleste af vore dages religioner? Hvorfra stammer denne idé? Det er vigtigt at vi finder sande og tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, for det har afgørende indflydelse på vores fremtid. (1 Korinther 15:19) Men lad os først se på hvordan læren om den udødelige sjæl opstod.

Hvordan læren opstod

8. Hvordan var Sokrates og Platon med til at fremme læren om sjælens udødelighed?

⁸ De græske filosoffer Sokrates og Platon fra det femte århundrede før vor tidsregning tilskrives æren for at have været blandt de første der fremførte den tanke at sjælen er udødelig. Men de var ikke ophavsmænd til denne lære. De gav den blot en afpudsning og omformede den til en filosofisk lære så den blev mere tiltalende for samtidens og eftertidens dannede klasser. I oldtiden troede også de persiske Zarathustratilhængere, og ægypterne før dem, at sjælen var udødelig. Spørgsmålet er derfor: Hvor stammer denne lære fra?

9. Hvorfra hentede oldtidens ægyptiske, persiske og græske kulturer mange af deres begreber?

⁹ „I oldtidens verden . . . kunne den babyloniske religions påvirkning spores i Ægypten, Persien og Grækenland,“ hedder det i bogen The Religion of Babylonia and Assyria. Om ægypternes tro forklarer bogen videre: „I betragtning af den tidlige forbindelse som ifølge tavlerne fra Tell el-Amarna bestod mellem Ægypten og Babylonien, var der rig mulighed for at babyloniske tanker og skikke kunne trænge ind i de ægyptiske kulter.“a Det samme gælder i vid udstrækning den persiske og den græske kultur.

10. Hvad mente babylonierne om et liv efter døden?

¹⁰ Men troede oldtidens babyloniere på sjælens udødelighed? Herom skriver professor Morris Jastrow jun. fra University of Pennsylvania: „Hverken folket eller de religiøse ledere [i Babylonien] forestillede sig nogen sinde at der var mulighed for en fuldstændig tilintetgørelse af det der én gang var blevet til. Døden var [efter deres mening] en overgang til en anden form for liv, og det at man var nægtet udødelighed [i det nuværende liv] understregede blot hvor umuligt det var at undslippe den forandring i tilværelsesformen som døden medførte.“ Babylonierne mente altså at livet fortsatte i en eller anden form efter døden. Dette kom til udtryk i at de gav de døde forskellige genstande med i graven til brug i det hinsidige.

11, 12. Hvor opstod læren om sjælens udødelighed efter Vandfloden?

¹¹ Der er altså tydelige vidnesbyrd om at læren om sjælens udødelighed går helt tilbage til oldtidens Babylon. Er det bemærkelsesværdigt? Ja, for ifølge Bibelen blev byen Babel, eller Babylon, grundlagt af Noas oldesøn Nimrod. Efter den verdensomspændende vandflod på Noas tid fandtes der kun ét sprog og én religion. Nimrod var ikke blot „i opposition til Jehova“; han og hans tilhængere ønskede også at ’gøre deres navn berømt’. Da Nimrod grundlagde Babel og byggede et tårn i byen, påbegyndte han således en ny religion. — 1 Mosebog 10:1, 6, 8-10; 11:1-4.

¹² Ifølge overleveringen led Nimrod en voldsom død. Det er rimeligt at antage at babylonierne efter hans død ønskede at ære ham som deres bys grundlægger, bygherre og første konge. Eftersom guden Marduk (Merodak) blev betragtet som Babylons grundlægger og flere af de babyloniske konger endda blev opkaldt efter denne gud, har nogle forskere fremsat den formodning at Marduk er den guddommeliggjorte Nimrod. (2 Kongebog 25:27; Esajas 39:1; Jeremias 50:2) I så fald må forestillingen om at mennesket ejer en sjæl der lever videre efter døden, allerede have været udbredt da Nimrod døde. Under alle omstændigheder viser historien at læren om sjælens udødelighed opstod i Babel, eller Babylon, efter Vandfloden.

13. Hvordan blev læren om sjælens udødelighed udbredt over hele jorden, og hvad medførte det?

¹³ Bibelen beretter videre at Gud forvirrede sproget blandt Babels indbyggere for at hindre dem i at fuldføre deres hensigt. Da de ikke længere kunne forstå hinanden, opgav de deres forehavende og spredtes „over hele jordens flade“. (1 Mosebog 11:5-9) Vi må imidlertid huske at det kun var tårnbyggernes sprog, ikke deres tankegang og begrebsverden, der var blevet forandret. Følgen var at de tog deres religiøse opfattelser med sig hvor de kom hen. På den måde blev læresætninger fra Babylons religion — deriblandt læren om at sjælen er udødelig — udbredt over hele jorden og blev grundlaget for verdens store religioner. Derved blev der grundlagt et verdensimperium af falsk religion som i Bibelen meget betegnende kaldes „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. — Åbenbaringen 17:5.

Den falske religions verdensimperium udvides mod øst

14. Hvordan bredte Babylons religiøse læresætninger sig til det meste af Indien?

¹⁴ Nogle historikere siger at en folkevandring for over 3500 år siden bragte et lyshudet arisk folkeslag fra nordvest ned i Indusdalen i det nuværende Pakistan og Nordvestindien. Derfra bredte indvandrerne sig til Gangessletten og det meste af Indien. Ifølge nogle eksperter var de religiøse forestillinger de bragte med sig, grundlagt på gamle iranske og babyloniske lærdomme, som bar kimen til hinduismen.

15. Hvordan påvirkede læren om sjælens udødelighed hinduismen?

¹⁵ I Indien kom forestillingen om en udødelig sjæl til udtryk i læren om reinkarnation. Hinduvismænd søgte at finde svaret på det universelle spørgsmål om hvorfor der findes ondskab og lidelse blandt menneskene, og de nåede frem til loven om karma, loven om årsag og virkning. De forenede denne lov med læren om sjælens udødelighed og nåede frem til læren om reinkarnation, der blandt andet går ud på at velgerninger bliver belønnet og slette handlinger straffet i ens næste liv. Ifølge denne lære er målet at opnå moksha, det vil sige at blive frigjort fra sjælevandringens cyklus og forenet med Den Højeste Virkelighed, eller nirvana. I århundredernes løb blev denne lære udbredt sammen med hinduismen, og læren om reinkarnation er blevet grundpillen i vore dages hinduisme.

16. Hvilken tro vedrørende det hinsidige kom til at beherske de religiøse opfattelser og skikke hos langt de fleste indbyggere i Østasien?

¹⁶ Buddhismen, jainismen og sikhismen blev udløbere af hinduismen, og disse religioner har bibeholdt læren om reinkarnation. Efterhånden som buddhismen vandt udbredelse i det meste af Østasien — i Kina, Korea, Japan og andre steder — fik den en gennemgribende indflydelse på hele dette områdes kultur og religion. Det medførte at der opstod religioner som var en blanding af mange forskellige trosopfattelser, med elementer fra buddhisme, spiritisme og forfædredyrkelse. De mest indflydelsesrige af dem er taoismen, kungfutsianismen og shintoismen. På denne måde er troen på at livet fortsætter efter legemets død, kommet til at beherske de religiøse opfattelser og skikke hos langt de fleste indbyggere i denne del af verden.

Hvad lærer jødedommen, kristendommen og islam?

17. Hvad troede oldtidens jøder om muligheden for et liv efter døden?

¹⁷ Hvad tror tilhængerne af jødedommen, kristendommen og islam om et liv efter døden? Af de tre store religioner er jødedommen langt den ældste. Den går tilbage til Abraham, det vil sige cirka 4000 år. Det var længe før Sokrates og Platon fremsatte teorien om sjælens udødelighed. Oldtidens jøder troede på de dødes opstandelse, ikke på en iboende udødelighed. (Mattæus 22:31, 32; Hebræerne 11:19) Hvordan blev læren om sjælens udødelighed da en del af jødedommen? Historien giver os svaret.

18, 19. Hvordan fandt læren om sjælens udødelighed vej ind i jødedommen?

¹⁸ I 332 f.v.t. erobrede Alexander den Store Mellemøsten, også byen Jerusalem. Med den hellenisering Alexanders efterfølgere videreførte, skete der en sammenblanding af de to kulturer — den græske og den jødiske. Med tiden blev jøderne fortrolige med græsk tænkning, og nogle blev endog filosoffer.

¹⁹ En af disse jødiske filosoffer var Filon fra Alexandria, der levede i det første århundrede efter vor tidsregning. Han agtede Platon højt og søgte at forklare jødedommen med udtryk hentet fra græsk filosofi, hvorved han beredte vejen for de jødiske tænkere der kom efter ham. Talmud, som bestod af skrevne kommentarer til rabbinernes mundtlige love, blev også påvirket af græsk tankegang. „Talmuds rabbinere troede på sjælens fortsatte eksistens efter døden,“ siges der i Encyclopaedia Judaica. Den senere jødiske mysterielitteratur, som for eksempel Kabbala, går endog så vidt som til at fremholde læren om reinkarnation. Læren om sjælens udødelighed kom altså ind i jødedommen ad bagdøren under indflydelse af græsk filosofi. Hvordan er læren blevet en del af kristenhedens dogmer?

20, 21. (a) Hvordan så de kristne i det første århundrede på Platons græske filosofi? (b) Hvordan blev Platons tanker smeltet sammen med den kristne lære?

²⁰ Den sande kristendom begyndte med Jesus Kristus. Om ham har førnævnte Miguel de Unamuno skrevet følgende: „Han troede på kødets opstandelse i overensstemmelse med den jødiske tænkemåde, ikke på sjælens udødelighed i overensstemmelse med den [græske] platoniske tænkemåde.“ Han når derfor til følgende slutning: „Sjælens udødelighed . . . er et hedensk filosofisk dogme.“ Det er således let at se hvorfor apostelen Paulus indtrængende advarede sin tids kristne mod „den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus“. — Kolossenserne 2:8.

²¹ Hvornår og hvordan vandt dette ’hedenske filosofiske dogme’ indpas i kristendommen? The New Encyclopædia Britannica forklarer: „Fra midten af det 2. århundrede efter Kristi fødsel begyndte kristne der havde modtaget oplæring i græsk filosofi, at føle et behov for at udtrykke deres tro i vendinger hentet herfra, både for at tilfredsstille deres eget intellekt og for at omvende lærde hedninger. Den filosofi der tiltalte dem mest, var platonismen.“ To af de filosoffer der øvede stor indflydelse på kristenhedens lære, var Origenes fra Alexandria og Augustin fra Hippo. De var begge stærkt påvirket af Platons tanker og var medvirkende til at disse tanker blev sammensmeltet med kristne læresætninger.

22. Hvordan er læren om sjælens udødelighed blevet fast forankret i islam?

²² Læren om sjælens udødelighed kom altså ind i jødedommen og kristendommen som følge af platonismen, hvorimod den i islam fandtes lige fra religionens begyndelse. Islams hellige bog, Koranen, lærer at mennesket har en sjæl der lever videre efter døden. Den siger at sjælens endelige skæbne enten vil være liv i en paradisisk himmelsk have eller straf i et brændende helvede. Dermed være ikke sagt at arabiske lærde ikke har forsøgt at forene islamisk lære med græsk filosofi. Den arabiske verden blev faktisk i nogen udstrækning påvirket af Aristoteles’ værk. Under alle omstændigheder er læren om sjælens udødelighed stadig en del af muslimernes tro.

23. Hvilke betydningsfulde spørgsmål angående livet efter døden vil blive behandlet i den følgende artikel?

²³ Det er tydeligt at verdens mange forskellige religioner har udviklet en forvirrende række opfattelser af det hinsidige, opfattelser der skyldes den forestilling at sjælen er udødelig. Disse opfattelser har berørt, eller ligefrem behersket og trælbundet, milliarder af mennesker. Vi kan derfor ikke lade være med at spørge: Er det muligt at finde ud af hvad der sker med os når vi dør? Er der et liv efter døden? Hvad siger Bibelen om emnet? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

[Fodnote]

Kan du forklare dette?

◻ Hvad er fælles for de fleste trosretningers lære om et liv efter døden?

◻ Hvordan udpeger historien og Bibelen det gamle Babylon som arnestedet for læren om sjælens udødelighed?

◻ På hvilken måde er Orientens religioner blevet præget af den babyloniske tro på en udødelig sjæl?

◻ Hvordan vandt læren om sjælens udødelighed indpas i jødedommen, kristendommen og islam?

[Illustration på side 12]

Alexander den Stores erobringer medførte at jødisk kultur blev stærkt påvirket af græsk kultur

[Kildeangivelse på side 13]

Alexander: Musei Capitolini, Rom; Augustin: Fra bogen Great Men and Famous Women