Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w19 november s. 31
  • Vidste du det?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vidste du det?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Lignende materiale
  • „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge?“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1982
  • Husholder
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Læg planer for fremtiden
    Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Du er en betroet husholder!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
w19 november s. 31
En forvalter i det gamle Egypten fører tilsyn med nogle arbejdere

Vidste du det?

Hvilket ansvar havde en forvalter på Bibelens tid?

PÅ Bibelens tid førte en forvalter tilsyn med en andens husholdning eller ejendom. De hebraiske og græske ord der er oversat med “forvalter”, kan henvise til en tilsynsførende eller en husbestyrer.

Da Josef, en af patriarken Jakobs sønner, var slave i Egypten, blev han udnævnt som forvalter af sin herres hus. Ja, hans egyptiske herre ‘overlod alt hvad han havde, til Josef’. (1. Mos. 39:2-6) Senere, da Josef selv fik en magtfuld position i Egypten, satte han også en forvalter over sit hus. – 1. Mos. 44:4.

På Jesus’ tid boede jordbesiddere ofte i byerne og ikke på deres landejendomme. De udnævnte derfor forvaltere til at tage sig af det daglige tilsyn med de arbejdere der passede landbrugene.

Hvilke kvalifikationer skulle en person have for at blive forvalter? Columella, en romersk skribent fra det første århundrede, rådede til at den slave man udnævnte som tilsynsførende, eller forvalter, skulle være “en der havde stået sin prøve”. Det skulle være “en der hverken var for efterladende eller for streng i sin måde at udøve myndighed på”. Han tilføjede: “Frem for alt kræves der dette af ham: At han ikke tror han ved noget han ikke ved, og at han altid er ivrig efter at lære.”

I Guds ord bruges billedet med en forvalter til at beskrive noget af det der foregår i den kristne menighed. For eksempel tilskynder apostlen Peter de kristne til at bruge de evner Gud har givet dem, “til at betjene hinanden med”, for så vil de være “gode forvaltere af Guds ufortjente godhed”. – 1. Pet. 4:10.

Jesus selv brugte også billedet med en forvalter i den illustration vi finder i Lukas 16:1-8. Og i en profeti om tegnet på sin nærværelse som konge forsikrede Jesus sine disciple om at han ville udnævne ‘en trofast og klog træl’, eller ‘en trofast forvalter’. Forvalterens hovedopgave ville være at sørge for en regelmæssig forsyning af åndelig føde til Kristus’ disciple i endens tid. (Matt. 24:45-47; Luk. 12:42) Hvor er vi taknemmelige for at være blandt dem der nyder godt af de publikationer den trofaste forvalter udarbejder og udgiver jorden over!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del