Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/71 s. 3
  • ’At de skulle omvende sig til Gud’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • ’At de skulle omvende sig til Gud’
  • Rigets Tjeneste – 1971
  • Lignende materiale
  • Tilbyder du bibelstudier?
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at hjælpe hinanden med at oprette . . .
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Tillæg — Kan du også få del i glæden ved at gøre disciple?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Har du tilbudt et bibelstudium?
    Rigets Tjeneste – 1976
Se mere
Rigets Tjeneste – 1971
km 11/71 s. 3

’At de skulle omvende sig til Gud’

1 Da Paulus forsvarede sig for kong Agrippa sagde han blandt andet: „Jeg forkyndte . . . for hedningerne — at de skulle fatte et andet sind og omvende sig til Gud.“ (Ap. G. 26:20) Paulus viste stærk interesse og omsorg for folk af alle slags, idet han tilskyndede dem til at omvende sig til Gud. Den samme omsorg burde vi alle have, ikke sandt?

2 Folk kan ikke påkalde Jehovas navn hvis de ikke har hørt om ham. Nogen må prædike for dem, og derfor er vi med i alle de forskellige grene af forkyndelsen. (Rom. 10:13, 14) Når vi besøger folk fra hus til hus henleder vi deres opmærksomhed på hvad Gud siger i sit ord. Det samme gør vi ved lejlighedsvise vidnesbyrd. Og ved at afsætte bibelske bøger og blade til folk søger vi også at omvende dem til Gud. Men i de fleste tilfælde må denne første kontakt med sandheden følges op af et hjemmebibelstudium, hvis den besøgte virkelig skal blive en lovpriser af Jehova.

3 I nogle distrikter er det slet ikke svært at oprette bibelstudier, mens folk andre steder reagerer knap så positivt. Men hvad enten folk tager imod tilbudet om et bibelstudium eller ej, må vi forvisse os om at folk ved at vi tilbyder det. Måske vil det få dem til at tænke, og måske vil de tage imod et studium næste gang der kommer en forkynder. Hvem ved?

4 Da vi ved at hjemmebibelstudier er en vigtig del af arbejdet med at gøre disciple, er det godt for hver enkelt af os at prøve at blive dygtigere til at oprette studier. Der er givet mange forslag i Rigets Tjeneste. Nogle forslag egner sig måske bedre for dig end andre gør. Hver situation skal muligvis gribes an på en ny måde. Men alle fremgangsmåderne kræver øvelse. Hvis vi har lært forskellige metoder kan vi vise smidighed. Måske kan vi med fordel arbejde på at få den besøgte draget ind i samtalen ved at stille passende spørgsmål og ved at lære at lytte til det vedkommende selv siger. Dette kan måske vække hans interesse og åbne vejen for et studium. Benytter du dig af forslaget med at drøfte og gennemprøve din fremholdelse sammen med en i din familie eller en anden forkynder, for derved at blive dygtigere til at oprette hjemmebibelstudier?

5 Du har måske aldrig selv ledet et bibelstudium. Det kan være at du tit har tænkt på at du gerne ville, men ikke været sikker på at du kunne. Her er et forslag: Gå hen til en i menigheden som selv leder bibelstudier og har kunnet hjælpe andre til at blive lovprisere af Jehova. Spørg forkynderen om du må gå med ham nogle få gange for at se hvordan han griber sine studier an. Så kan du drage fordel af hans erfaring. Derefter kan du, i fuld tiltro til at Jehova vil hjælpe dig, selv tilbyde din hjælp til folk du besøger. Lad dem vide at du med glæde vil lede et regelmæssigt bibelstudium hos dem uden at det skal koste noget.

6 Selv om du måske ikke føler at du er dygtig nok til at lede et studium, kan du godt alligevel fortælle folk om ordningen med et gratis bibelstudium. Hvis du så finder en som er interesseret i et studium, kan du tage en anden forkynder med som har erfaring i at lede studier. Bibelstudietjeneren eller din bogstudietjener vil være glad for at finde en der kan gå med dig på genbesøget. På denne måde kan vi arbejde effektivt sammen, både om at finde de mennesker der har fårets sindelag og om at give dem føde.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del