Hvordan bruger du dit liv?
ER DET ikke tydeligt at de fleste mennesker i dag lever deres liv sådan som de selv finder for godt, og uden at bekymre sig om andre? Men hvordan er det med os? Apostelen Paulus skrev til nogle af sine medtjenere for Jehova: „Ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; thi når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren; vi hører altså Herren til, hvad enten vi lever eller dør.“ — Rom. 14:7, 8.
Dette er noget vi alle må overveje alvorligt: Det ville være meget forkert af os om vi prøvede at leve vores liv for os selv alene, mens vi samtidig hævdede at være Jehovas folk. Apostelen Paulus skrev: ’I tilhører ikke jer selv. I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud.’ — 1 Kor. 6:19, 20.
Er vi ikke taknemmelige for at Jehova Gud har købt os og vi nu tilhører ham? Han har købt os med sin egen elskede søns liv, og døden behøver nu ikke at være vor evige lod; foran os har vi muligheden for et evigt liv. (Joh. 3:16, 36) Hvilken indvirkning har denne kærlige foranstaltning fra Guds side på dig? Giver den dig et ønske om at vise Jehova din dybe værdsættelse? Apostelen Peter skrev at hvis vi har den rette sindsindstilling, vil vi føle os tilskyndet til ikke at leve „efter menneskers lyster, men efter Guds vilje“. — 1 Pet. 4:2.
Gør du det? Er det sådan at du ikke længere lever blot for at tilfredsstille personlige ambitioner eller ønsker, men for at gøre Guds vilje? Findes der nogle måder hvorpå du kunne få endnu større andel i at gøre Guds vilje?
Guds vilje med os
Jehova fortæller tydeligt i sit ord at hans vilje med os i dag blandt andet er at vi skal udføre et stort arbejde med at forkynde Riget, før afslutningen på denne ordning. (Matt. 24:14) Jesus Kristus gjorde en lignende gerning. Han sagde: „Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.“ — Luk. 4:43.
Jesus holdt sig ikke tilbage, han tjente Jehova med hele sin sjæl. Når vi læser evangeliernes historiske beretning om hans tjeneste, gør det da ikke et dybt indtryk på os at se hvilken energi og nidkærhed han udfoldede i forkyndelsen af Riget? Jesus vidste at han kun havde kort tid, og han skånede ikke sig selv når det drejede sig om at få fuldført denne opgave. Bør vi ikke efterligne hans eksempel, især når vi tænker på hvor kort tid der er tilbage til at fuldføre forkyndelsen af Riget?
Ja, afslutningen på denne ordning er meget nær! Er det ikke en grund til at forøge vor tjeneste? Her kan vi lære noget af hurtigløberen, der lægger ekstra mange kræfter i når han nærmer sig slutspurten. Betragt engang Jesu eksempel — det ser ud til at han intensiverede sin tjeneste i løbet af de sidste døgn på jorden. Ja, over 27 procent af stoffet i evangelierne omhandler blot den sidste uge af Jesu jordiske tjeneste! — Matt. 21:1 til 27:50; Mark. 11:1 til 15:37; Luk. 19:29 til 23:46; Joh. 11:55 til 19:30.
Ved omhyggeligt og under bøn at overveje vore forhold, vil vi måske også finde at vi kan bruge mere tid og flere kræfter i forkyndelsen her i den sidste del af endens tid. Det er netop hvad mange af vore brødre og søstre gør. Det fremgår tydeligt af det hastigt stigende antal pionerer.
Ja, der er nu over 500 pionerer og specialpionerer i Danmark, foruden mange midlertidige pionerer hver måned. I De forenede Stater er der 20.394 pionerer og specialpionerer, flere end nogen sinde før. Det er 5190 over tallet for februar 1973 — en 34 procents forøgelse! Varmer det os ikke om hjertet? Vi hører om brødre der sælger deres hus for at kunne tilbringe resten af tiden, under dette gamle system, i pionertjenesten. Det er i sandhed en god måde at tilbringe den korte tid på der er tilbage før den onde verdens ende. — 1 Joh. 2:17.
Forhold som dårligt helbred, familieforpligtelser og lignende kan sætte en vis grænse for hvor meget man kan overkomme i tjenesten på arbejdsmarken. Men blandt pionererne er der alligevel mange hvis helbred ikke er så godt, og også nogle der har ægtefælle og børn. Disse brødre og søstre indretter imidlertid deres tilværelse sådan at de kan klare deres forpligtelser samtidig med at de kan nå 1200 timer om året i tjenesten på arbejdsmarken, gennemsnitlig 100 timer om måneden, sådan som det kræves af pionerer.
Afvis derfor ikke straks tanken om at også du kunne blive pioner. Overvej det nøje og under bøn. Når du analyserer dine forhold vil du måske opdage at du er tynget af unødige byrder, som du kan kaste af dig og blive pioner. Dette kan måske især være tilfældet hvis du er ugift, eller hvis du er gift og ikke har nogen børn. — Hebr. 12:1.
Spørg dig selv: Hvordan bruger jeg mit liv? Kan jeg foretage de ændringer der skal til for at jeg kan blive pioner? Hvis det er tilfældet, og jeg ikke gør det, vil det så vise Jehova at jeg hellere vil tilfredsstille mine personlige ønsker end at gøre hans vilje? Vi ønsker alle at kunne sige som apostelen Paulus: „Det liv jeg nu lever i kødet, lever jeg ved den tro der er rettet mod Guds søn, som elskede mig og overgav sig selv for mig. Jeg fejer ikke Guds ufortjente godhed til side.“ — Gal. 2:20, 21, NW.
Der er sande velsignelser i vente til dem der kan tilrettelægge deres forhold så de kan blive pionerer. Først og fremmest giver det større tilfredshed at anvende al sin tid i den forkyndergerning som Gud har til hensigt at alle hans tjenere skal udføre. Pionertjenesten giver dig større mulighed for at „frelse“ de mulige medlemmer af ’den store skare’ der endnu findes. (1 Tim. 4:16; Åb. 7:9, 14) Måske vil du også få den forret at blive udnævnt til specialpioner og blive udsendt til menigheder hvor der er specielt behov. Og måske vil du en dag få mulighed for at rejse til Gileadskolen for at blive undervist og derefter tjene som missionær i et andet land.
Overvej derfor straks hvordan du selv gør brug af dit liv. Prøv om du kan tilrettelægge dine forhold så du kan blive pioner. Hvorfor ikke tale om det med nogle der allerede er pionerer, eller med de ældste i din menighed?
Som du sikkert ved skal man, for at kunne blive almindelig pioner, have været døbt i mindst seks måneder, og have deltaget i tjenesten hver måned de sidste seks måneder. Det er også vigtigt at ansøgeren er kendt for at have en god kristen opførsel.
Midlertidig pionertjeneste
Mange af dem der ikke er i stand til at være almindelige pionerer, finder at de kan få større andel i forkyndelsen ved at være midlertidige pionerer en eller måske flere gange om året. Der er mange fordele og velsignelser ved denne tjeneste. Alene det at en tjeneste der normalt udføres over syv eller otte måneder, koncentreres på fire eller fem uger, vil betyde en stor forøgelse af ens åndelige erfaringer, og det vil bringe én nærmere til Jehova.
Ved at være med i forkyndelsen så mange timer ad gangen og så ofte, bliver man desuden dygtigere til at anvende Guds ord og til at komme i kontakt med folk ved dørene, og man får mere øvelse i at vække interesse og besvare spørgsmål. Denne koncentrerede tjeneste giver også mange muligheder for genbesøg og bibelstudier som man kan følge op i de efterfølgende uger.
Jo flere der er med i den midlertidige pionertjeneste, og jo oftere de er det, jo bedre bliver menighedernes distrikt dækket, ’ikke-hjemmerne’ besøgt, og de interesserede fundet og hjulpet. De midlertidige pionerer har også store muligheder for at hjælpe hinanden i tjenesten og har i øvrigt også lejlighed til at hjælpe mange nye forkyndere i menigheden og andre som har brug for hjælp.
I nogle tilfælde kan en hel familie være i denne tjeneste sammen. Oftere er det dog sådan at en familie ved samarbejde kan ordne det sådan at nogle af dens medlemmer kan være midlertidige pionerer, mens de øvrige for en tid påtager sig nogle ekstra pligter. På et andet tidspunkt i årets løb kan de der allerede har været midlertidige pionerer, gøre lidt ekstra derhjemme, sådan at også de andre kan blive midlertidige pionerer.
Heltidstjeneste på Betel
Der er en anden mulighed for heltidstjeneste som vi gerne vil fortælle dig om, og det er beteltjeneste. På Selskabets afdelingskontor bliver for eksempel dette Rigets Tjeneste trykt, foruden blade, traktater og indbydelser som du anvender i forkyndelsen af Riget. Der er 95 afdelingskontorer rundt om i verden, og sidste år var der 2733 der arbejdede disse steder for at forsyne menighederne med bibler, bøger, blade og andet til brug i forkyndelsen. På 35 af afdelingskontorerne trykkes der blade. På Selskabets hovedkontor i U.S.A. er der 1800 der bor og arbejder, enten som medlemmer af betelfamilien eller som elever på Gileadskolen eller Rigets tjenesteskole. Over 400 af dem arbejder i det nye kompleks der kaldes „Watchtower Farm“, beliggende nord for byen New York.
Her i Danmark er der gennemsnitlig 30 brødre og søstre på Betel. De er beskæftiget med at oversætte, korrekturlæse, sætte, trykke, false, hæfte, tilskære og forsende bladene, som trykkes på dansk, grønlandsk og islandsk, mens andre gør tjeneste i køkkenet eller vaskeriet eller gør rent på værelserne. Sammenlignet med hovedkontoret er det danske afdelingskontor forholdsvis lille, og vi har ikke brug for så mange til at gøre tjeneste her, men fra tid til anden er der alligevel brug for nye brødre. Derfor er det godt at de der er villige til at tjene på Betel, indsender en ansøgning om det, sådan at vi har disse ansøgninger. Flere unge, ugifte på 17 og 18 år har ansøgt, og nogle af dem er nu på Betel, hvor de gør et godt stykke arbejde. Men undertiden har vi også brug for brødre der er lidt ældre, måske mellem 22 og 25 år, og især hvis de har erfaring i et håndværk eller i at arbejde med maskiner. De der er interesserede kan få en ansøgning ved at skrive til Selskabets kontor i Virum. Det betyder ikke nødvendigvis at du vil blive indkaldt til Betel kort efter at du har indsendt din ansøgning, men det betyder at du har stillet dig til rådighed, og når der opstår et behov er vi glade for at have flere ansøgninger liggende.
En værdifuld tjeneste
Det er rigtigt at der i verden i dag er en tendens til at se ned på fysisk arbejde og ringeagte det. Men Bibelen anlægger ikke dette syn. Apostelen Paulus gav tværtimod denne vejledning: „[Han] skal . . . slide i det og bruge sine hænder til noget godt, for at han kan have noget at give af til den, som er i nød.“ — Ef. 4:28; 1 Tess. 4:11.
Men måske er du alligevel lidt forbeholden. Måske har du hørt af nogle der har været på Betel, at livet er rutinepræget og at meget af arbejdet er ensformigt. Men siger mange ikke det samme om deres arbejde uanset hvor de er? En broder der har tjent på Betel i otteogtredive år siger: „Det har meget at gøre med indstillingen. Der er rutinearbejde alle vegne. Jeg vil hellere have rutinearbejde i behagelige omgivelser end i ubehagelige omgivelser.“ En anden der har været længe på Betel siger: „Jeg sætter stor pris på den faste rutine og timeplan.“
Men måske tænker du alligevel: Kan det ikke være ensformigt at arbejde mange timer på et trykkeri? Det behøver det ikke at være. Ensformigheden ligger for en stor del i hvordan man opfatter og betragter tingene. Hvis en der er på Betel, hele tiden tænker på at det han gør behager Jehova og at det medvirker til at udbrede Rigets budskab, vil han finde sand tilfredshed i sit arbejde. Den indstilling har hundreder af brødre som nu har tjent på Betel i mange år.
Der er visse ligheder mellem beteltjenesten og det arbejde som fortidens levitter fik den forret at udføre ved Jehovas tempel. En stor del af deres arbejde var hårdt og tilsyneladende ikke særlig ærefuldt, og meget af det kan endda have forekommet ensformigt. Det havde imidlertid stor betydning for tilbedelsen af Jehova. Der var vagttjeneste og tjeneste i spisesale, der skulle slagtes offerdyr og tilberedes mad, og så videre — alt sammen noget der godt kan minde om det arbejde der udføres på mange betelhjem. (1 Krøn. 9:26-32) På Betel i Brooklyn er der for eksempel 35 der er heltidsbeskæftigede med at tilberede mad, og omkring 30 der bærer maden rundt i spisesalene. Hvilken forret at udføre et sådant arbejde i centeret for Jehovas jordiske organisation!
Når vi tænker på hvad Jehova har gjort for os gennem Jesus Kristus, bør vi da ikke føle os tilskyndede til at gøre alt hvad vi kan for at Guds vilje kan ske? Det er som apostelen Paulus skrev til korinterne: „Kristi kærlighed tvinger os; vi er nemlig overbevist om dette: Én er død i alles sted, altså er alle døde; og han døde i alles sted, for at de, der lever, ikke mere skal leve for sig selv, men for ham, som døde og opstod for dem.“ (2 Kor. 5:14, 15) Er det sådan at du ikke længere lever for dig selv, men for at gøre Guds vilje? Hvis det er tilfældet vil du være ivrig efter at gøre det der i øjeblikket ser ud til at være Guds vilje med hensyn til dig.
I denne forbindelse er det vigtigt at have det rette syn på hvad Guds vilje er med hensyn til hans folk. Vi kan ikke forvente at det nødvendigvis er noget let. Har det for eksempel været let for Noa og hans familie at arbejde dag ud og dag ind, år efter år, med at bygge arken, ja så længe at det i dag ville svare til et menneskes hele levetid? Har det været let for Nehemias og hans medarbejdere at fuldføre genopbygningen af Jerusalems mure? Er det let i dag at forkynde den gode nyhed i lande hvor arbejdet er forbudt, og hvor forkynderne kan risikere fængsling og måske endda døden? Imidlertid har det på forskellige tidspunkter været Guds vilje at hans folk skulle gøre disse ting. Og til hver en tid har Jehovas tjenere fundet glæde i at gøre Guds vilje, og derfor stiller de sig villigt til rådighed for at gøre det der skal gøres. — Sl. 110:3.
Andre tilskyndes til heltidstjeneste
Nu kan det jo være at du ikke selv er i stand til at gå ind i heltidstjenesten som pioner eller på Betel, enten på grund af familieforpligtelser, høj alder eller dårligt helbred. Men hvorfor ikke tilskynde andre, især de yngre, til at gribe disse særlige forrettigheder. Hjælp andre til at analysere hvilke mål de har sat sig i livet. Spørg dem for eksempel hvad de vil når de kommer ud af skolen. Ræsonnér med dem, få dem til at indse at denne gamle, døende verden intet har at tilbyde. Hjælp dem til at se at de kan vise Jehova ægte værdsættelse af hans ufortjente godhed ved at melde sig til tjeneste i hans organisation dér hvor der er størst behov for det; det kan de allerbedst gøre „i ungdommens dage“. Hjælp dem til at sige: „Her er jeg, send mig!“ ved at udfylde en ansøgning. — Præd. 12:1; Es. 6:8.
Hvis du er ældste i menigheden bør du ikke nøjes med at tale om disse ting fra talerstolen, men også, når lejlighed byder sig, tale med de unge brødre og søstre personligt. I forældre, nævn til stadighed for jeres børn hvilken skat det er at tjene som pioner eller på Betel.
Det giver os i sandhed glæde at bruge vort liv i tjenesten for Jehova, uanset på hvilken måde det er muligt for os. Vi har så meget at leve for — velsignelser i al evighed i tjenesten for Jehova. Vi er alle taknemmelige for at han har gjort dette muligt gennem sin elskede søns offer. Lad os derfor vise vor oprigtige værdsættelse ved at bruge vort liv på den rette måde. Lad os vise at vi ikke længere lever for os selv, men for at gøre Jehovas vilje.