Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/78 s. 2-3
  • Opdyrk en higen efter åndelig føde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opdyrk en higen efter åndelig føde
  • Rigets Tjeneste – 1978
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan man skærper sin åndelige appetit
  • En føde der er nødvendig for vort evige liv
    Vælg den bedste livsform
  • Hvordan er din åndelige appetit?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Spiser du sundt — åndeligt set?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
  • Er du et åndeligt menneske?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
Se mere
Rigets Tjeneste – 1978
km 5/78 s. 2-3

Opdyrk en higen efter åndelig føde

1 Higer du efter åndelig føde? Er du hele tiden på udkig efter lejligheder til at udvide din forståelse af Bibelen for at styrke din egen tro og bedre kunne hjælpe andre til at opnå nøjagtig kundskab om sandheden? Hvordan har du det hvis der går en dag uden at du tænker meget på åndelige emner? Føler du en slags indre tomhed?

2 En virkelig higen efter åndelig føde kommer ikke af sig selv. Før vi blev Jesu Kristi disciple var vi sikkert fuldstændig opslugt af dagliglivets anliggender og fornøjelser. Derfor har vi måttet gøre en bevidst indsats for at komme ud af denne vane og begynde at bygge livet op om det åndelige. Apostelen Peter tilskyndede nye kristne: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ — 1 Pet. 2:2.

3 Det er dog ikke kun de nye der må tænke på deres åndelige appetit. (Hebr. 5:14 til 6:2) Ligesom man ikke kan være fysisk udholdende og udføre kvalitetsarbejde hvis man dag efter dag forsømmer sit bogstavelige behov, sådan kan man heller ikke bevare en stærk og holdbar tro uden at tage åndelig næring til sig. Når man gang på gang støder på åndelig ligegyldighed hos familie, bekendte og folk i distriktet, kommer man måske til det resultat at man ikke har åndelig styrke til at fortsætte vidnearbejdet i den overbevisning at man gør Guds gerning og at lønnen er sikker. (1 Kor. 3:9; Hebr. 6:10; 11:6) Uden en næringsrig åndelig kost kan man simpelt hen ikke bevare begejstringen for at forkynde „den gode nyhed“. Ens hjerte vil ikke være fuldt af noget som munden kan løbe over med. — Luk. 6:45.

Hvordan man skærper sin åndelige appetit

4 Dette afføder spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at skærpe vores åndelige appetit? Vi må have en appetitvækker for at få lyst til at gå i gang med et åndeligt måltid. Apostelen Peter kom ind på dette da han videre skrev: „. . . om I ellers har smagt at Herren er venlig.“ (1 Pet. 2:3) Så hvis du synes at din lyst til åndelig føde ikke er så stærk som den burde være, bør du tage dig tid til at tænke over det du allerede har smagt. Vi kan alle drage nytte af at tænke over spørgsmål som: Hvilke vidnesbyrd kan jeg pege på om at Herren Jesus Kristus har været venlig mod mig? Står jeg ikke i gæld til ham fordi han har givet sit liv for mig? Er samværet med hans disciple, blandt hvem der råder ægte gensidig kærlighed, ikke til stor glæde for mig? Er jeg ikke taknemmelig for Jehovas barmhjertighed og ufortjente godhed? At vi overvejer disse ting igen og igen kan have en gunstig indflydelse på vort hjerte og vække ønsket i os om at vise Jehova Gud og Jesus Kristus taknemmelighed.

5 Hvordan vil denne taknemmelige holdning give sig udslag? Vi vil ønske at blive oplært af Jehova og hans søn gennem Bibelen og de bibelske publikationer. Vi vil også føle os tilskyndet til at efterligne deres fuldkomne eksempel. Ganske vist kræver det en indsats at læse i Bibelen og bibelske publikationer og derefter tænke over det læste og efterleve det i praksis. Men er det ikke altid værd at gøre noget for at bevare et godt venskab? Og hvad kunne være af større værdi for os end at tage skridt til at vokse i kærlighed til Jehova og hans søn? Måtte vi derfor arbejde på at opnå og bevare en god åndelig appetit, så vi kan vise at vi er venner af Gud og Kristus og være til opmuntring for vore brødre. Måtte vi desuden ivrigt hjælpe andre til at opdyrke en higen efter åndelig føde ved at vække deres appetit med smagsprøver af de gode ting vi allerede selv har smagt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del