Hvordan har din familie det?
1 „En gudhengiven mand, en der sammen med hele sin husstand frygtede Gud.“ Lyder det ikke tiltalende? Kan man sige det samme om din husstand? Interessant nok er det ikke en kristen familie der omtales her. Men det var en familie der daglig bad til Gud og som oprigtigt bestræbte sig for at tjene den Højeste. Derfor sendte Gud en engel som sagde til denne mand at han skulle sende bud efter Peter for at de kunne lære hvordan de kunne blive frelst. — Apg. 10:2; 11:13, 14.
2 Du har sikkert genkendt manden — den italienske officer Kornelius. Han og hans husstand var de første uomskårne hedninger der blev kristne. Men Bibelen nævner også andre familier og fortæller om de skridt de tog for at opnå Guds gunst.
3 Om en kongelig tjener, øjensynlig en af kong Herodes Antipas’ tjenere, siger Bibelen: „Han og hele hans husstand fik tro.“ Om Lydia og dem der boede hos hende, hedder det: „Hun og hendes husstand, . . . blev døbt.“ Om en arrestforvarer i Filippi siges der også: „Han selv og de som hørte ham til, blev uden tøven døbt. . . . og han glædede sig usigeligt sammen med hele sin husstand nu da han havde fået tro på Gud.“ — Joh. 4:53; Apg. 16:15, 33, 34.
4 Har din familie også tro? Er din familie i sind og hjerte overbevist om hvem Jesus er — at han virkelig er Guds søn der kom ned fra himmelen og gav sit liv som et offer ved at dø her på jorden, for at vi kan opnå evigt liv? Der er naturligvis noget der kommer før troen. Det er kundskab, for hvordan kan man virkelig tro på noget hvis man ikke ved noget om det? Gør du noget for at din familie kan vokse i kundskab om Gud? Det er der virkelig brug for.
5 Hvordan er samtalen under måltiderne i dit hjem? I en samtale for nylig mellem nogle brødre på Betel i Brooklyn, bemærkede nogle at de udmærket huskede fra deres barndomshjem hvordan hele familien plejede at samles omkring bordet ved måltiderne. Det var tidspunkter med fornøjeligt samvær, og for dem der var i sandheden var det en glimrende anledning til at drøfte og repetere åndelige spørgsmål. I dag har brødrene på Betel også mulighed for at nyde et sådant fornøjeligt og opbyggende samvær ved måltiderne. Er det også tilfældet i din familie? Hvis ikke, kunne du måske gøre noget ved det. Et opbyggende samvær er af stor betydning hvis familien skal få en virkelig stærk tro.
6 Læg mærke til følgende udtalelse af en fader der har opdraget 18 børn i sandheden: „Det at vi spiser sammen har afgjort bidraget til familieenheden, og det giver os for eksempel også mulighed for at bede sammen. Det har givet mig lejlighed til at indpode mine børn Guds ord ’når jeg sidder i mit hus’, sådan som han påbyder. (5 Mos. 6:6, 7) Det har også hjulpet mig til at ’holde fingeren på pulsen’ i familien, at lægge mærke til mine børns indstilling og tendenser, og til at gøre det jeg mente var det bedste i betragtning af familiens åndelige behov.“ — Vagttårnet, 1. oktober 1976.
7 For at familien kan spise sammen kan det være nødvendigt at foretage visse forandringer i familiens timeplan, men det er afgjort umagen værd. En fader som har opdraget tre drenge i sandheden, skriver: „Selv om jeg arbejdede mere end 25 kilometer borte, tog jeg hjem til frokost. Jeg følte at fordelene ved at spise sammen med familien langt opvejede omkostningerne. Hvor mange problemer er ikke blevet løst når vi som en familie var samlet omkring bordet!“ — The Watchtower, 15. november 1977.
8 Jesus brugte også måltiderne som en anledning til at drøfte åndelige spørgsmål, og disciplene gjorde øjensynlig det samme. (Joh. 21:15-17; Apg. 2:42, 46) Men det er også godt når man kan sætte andre tidspunkter til side til at læse og drøfte Bibelen. Hvorfor ikke for eksempel tage visse afsnit af Jesu liv, og så, når man er sammen, udelukkende læse de steder i Bibelen der omhandler et af disse afsnit. Man kan få mange opbyggende timer til at gå med at læse og drøfte de steder i Bibelen der blot omhandler det korte tidsrum mellem den 8. og den 16. nisan år 33. — Se Aid-bogen, side 930.
9 Hvordan har min familie det? Det er et spørgsmål vi hver især ofte bør stille os selv, og derpå tage de skridt der er nødvendige for familiens åndelige sundhed.