Særlig foredragsserie over bogen om lykken
1 Vi er glade for den nye bog Hvordan finder man lykken? Mange læste den hurtigt igennem straks efter modtagelsen, men for at vi alle kan sætte os bedre ind i de glimrende oplysninger om hvordan man finder sand lykke, vil der blive holdt i alt otte foredrag over bogen. Disse foredrag holdes efter at de fire foredrag over Vælg den bedste livsform er holdt — altså begyndende i januar eller februar. Her følger en liste over titlerne på de otte foredrag.
1. Hvor skal man søge lykken? (Kap. 1-3)
2. En hjælp til at klare livets problemer (Kap. 4-6)
3. Vejen til et lykkeligt familieliv (Kap. 7, 8)
4. Hvordan man lever sundere og lykkeligere (Kap. 9, 10)
5. Sygdom og død — fjender der kan overvindes (Kap. 11-13)
6. Grundlaget for at håbe på en bedre fremtid (Kap. 14, 15)
7. Det kristne syn på lov og statsmagt (Kap. 16, 17)
8. Vil du tilbede Gud på hans måde? (Kap. 18-20)
2 Ligesom ved de fire foredrag over Vælg den bedste livsform vil der ikke blive udarbejdet dispositioner til disse foredrag, og menighederne får ikke anden besked om sagen end denne notits. I hver menighed bør man ufortøvet træffe foranstaltning til at foredragene kan holdes. Foredragene bør uddeles til kvalificerede talere. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt også at anvende dygtige menighedstjenere. Da der muligvis ikke er egnede talere nok inden for hver menighed, kan nogle menigheder påbegynde serien lidt senere, så den samme taler kan holde sit foredrag i flere menigheder.