Fortsæt med at tale Guds ord med frimodighed
1 „Jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:20) Disse ord af Jesus ansporer i høj grad Jehovas vidner til fortsat at tale Guds ord med frimodighed.
2 I det første århundrede forkyndte Jesu apostle frygtløst Guds ord. De havde lært om Guds rige og den rolle Jesus spillede i Guds hensigt. De forstod at det var Gud der havde pålagt dem ansvaret for at aflægge vidnesbyrd, og de gjorde det med frimodighed. Men de forstod også at de ville blive forfulgt på grund af modstand mod budskabet. Det havde Jesus forberedt dem på. — Joh. 15:20.
3 Apostlene og disciplene i det første århundrede vidste at budskabet ville virke stærkt på dem der hørte det; det var derfor med livet som indsats de lod forkyndelsen lyde, men de ønskede at alle skulle høre om Jesus. I Apostelgerninger, kapitel fire, lægger vi mærke til at apostlene fremførte deres forsvar med stor kraft over for lederne. Da de forstod vigtigheden af det budskab de forkyndte, bad de inderligt til Jehova om styrke til at fortsætte. Vers 29 lyder således: „Og nu, Jehova, giv agt på deres trusler, og lad dine trælle fortsat tale dit ord med al frimodighed.“ Og hvad skete der? Vers 31 lyder: „Og da de havde bedt, rystedes stedet hvor de var samlet; og de blev alle som en fyldt med den hellige ånd og talte Guds ord med frimodighed.“ Hvilken tro!
4 At de talte Guds ord med frimodighed betød ikke at de stolede på sig selv, blev overmodige eller hovne. Nej, de lod sig drive af kærlighed. De havde overvundet deres frygt og var blevet tillidsfulde fordi de vidste at de gjorde Guds vilje. Vi har brug for en lignende frygtløshed i dag, og vi kan stille os selv et meget vigtigt spørgsmål: Er vor frygtløse forkyndelse et kendetegn for os?
Tal med frimodighed i dag
5 Hvad vil det sige at vi taler Guds ord med frimodighed? Det vil sige at vi har tro, at vi er fuldstændig overbeviste om at det vi gør er noget Jehova står bag. Da det forholder sig sådan, er der hele tre grunde til at vi kan være frimodige og uden frygt: (1) Vi ved at det vi lærer, er fra Bibelen, at det er sandheden. (2) Vi ved at vi udfører et arbejde Jehova ønsker vi skal udføre og som støttes af hans ånd, og: (3) Sand kærlighed får os til at vise vor hengivenhed for Jehova; det kan vi gøre ved at yde vor næste kærlig hjælp.
6 Fordi mange mennesker i dag har en ligegyldig indstilling til livet, er de ofte ligegyldige over for budskabet når vi møder dem fra hus til hus eller aflægger uformelle vidnesbyrd for dem. Hvad skal vi gøre? Vi skal fortsætte med frygtløst at forkynde den gode nyhed. Vi bliver måske fristet til at holde op når vi møder ligegyldighed. Men giver vi efter for fristelsen, følger vi ikke Jesu og apostlenes eksempel.
7 I Noas dage var der hån og ligegyldighed. Og vi har fået at vide at vi kan forvente det samme i dag. Noa blev kaldt „en forkynder af retfærdighed“. (2 Pet. 2:5) Vi må efterligne ham.
8 I december vil vi fremholde Ny Verden-oversættelsen og Hvordan finder man lykken? — den nye bog vi fik ved sommerens områdestævne, „Guds kærlighed“. Når vi forbereder os godt kan vi frimodigt fremholde Guds navn og rige for folk i distriktet.
9 Efterhånden som vi kommer længere ind i „endens tid“ bør vi være endnu mere fast besluttede på fortsat at forkynde den gode nyhed og lade den guddommelige advarsel lyde. Jesus påbegyndte og fuldførte den gerning Jehova havde givet ham at gøre. (Joh. 17:4) Måtte vi gøre det samme. Ja, måtte vi ligne hans apostle og disciple i det første århundrede og ’fortsat tale Guds ord med frimodighed’. — Apg. 4:29.