Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/82 s. 1-2
  • Få fuld gavn af kredstilsynsmandens besøg

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Få fuld gavn af kredstilsynsmandens besøg
  • Rigets Tjeneste – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Personlig gavn
  • Menigheden får gavn
  • Få åndelig gavn af besøget
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Støt kredstilsynsmandens besøg
    Rigets Tjeneste – 1989
  • Kredstilsynsmandens besøg — en hjælp til at vokse åndeligt
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Få gavn af kredstilsynsmandens besøg
    Rigets Tjeneste – 1973
Se mere
Rigets Tjeneste – 1982
km 2/82 s. 1-2

Få fuld gavn af kredstilsynsmandens besøg

1 Vi værdsætter i høj grad at få besøg af vore rejsende tilsynsmænd. De er eksempler for os alle „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“ — ligesom Timoteus og Titus var for de menigheder de betjente. (1 Tim. 4:12) Deres besøg er — sammen med mindehøjtiden og stævnerne — årets højdepunkter.

Personlig gavn

2 Det er godt at overveje de forskellige muligheder man har for at få gavn af kredstilsynsmandens besøg. Mange planlægger for eksempel at være hjælpepioner i den måned besøget finder sted. Ved at være med i tjenesten flere hele dage i besøgsugen bliver man ikke alene opmuntret, men man får også en god hjælp til at nå de timer der kræves som hjælpepioner. Som regel får man kontakt med mange interesserede i denne uge, så der bliver lejlighed til at aflægge flere genbesøg, der kan udvikle sig til gode studier. — Præd. 11:6.

3 Med forudgående planlægning kan man måske også lægge sine bibelstudier på sådanne tidspunkter i ugen at kredstilsynsmanden eller hans hustru kan komme med til dem. Denne ordning kan medvirke til at forbedre dine evner som lærer. (Ordsp. 1:5) Den kan også tilskynde eleven til at gøre yderligere fremskridt. Og hvis eleven er kommet så langt at han er med i tjenesten, er det en god idé at indbyde ham til at følges med dig i tjenesten under kredstilsynsmandens besøg.

4 Husk også at invitere dine interesserede med til møderne i denne uge. Mange som nu tjener Jehova trofast, blev tilskyndet til at overvære deres første møde i kredstilsynsmandsugen, og mange menigheder har nået nye højdepunkter i mødedeltagelsen.

5 Kredstilsynsmanden vil sikkert gerne overvære nogle af de studier der ledes med dem der er blevet uvirksomme. Hvis det er en søster der leder et sådant studium, vil det være passende at kredstilsynsmanden leder det ved denne lejlighed, eftersom det holdes med en uvirksom søster. De vil begge rapportere tiden, og genbesøget rapporteres af den der normalt leder studiet.

6 Kredstilsynsmandens besøg giver os også lejlighed til at være sammen med en broder som i åndelig forstand er ældste, og til at få gavn af hans mange års erfaring i Jehovas tjeneste. Vi er velkomne til at tale med ham om personlige problemer som berører vor åndelighed. Han er i stand til at give god vejledning. Vi har også mulighed for at nyde privat samvær med kredstilsynsmanden og hans kone ved at invitere dem på et måltid mad. Et sådant samvær kan også hjælpe vore børn til at få større værdsættelse af Jehovas organisation.

Menigheden får gavn

7 Menigheden som sådan får også gavn af besøget, blandt andet ved at kredstilsynsmanden taler med tjenerne om varetagelsen af deres opgaver og viser dem hvordan de kan hjælpe de uvirksomme og andre som har behov for opmuntring. Ofte kan kredstilsynsmanden også opmuntre dem der er syge eller svagelige, måske ved at besøge dem i deres hjem eller på hospitalet og hjælpe dem til at se med større fortrøstning på deres situation.

8 Der vil i ugens løb være lejlighed til at drøfte organisatoriske spørgsmål og andre ting af den art med den rejsende tilsynsmand, især under mødet med de ældste og menighedstjenerne. Når disse brødre følger den gode vejledning der gives, vil det uden tvivl føre til at menighedens tjeneste forbedres. På den nye runde der begynder i februar, vil kredstilsynsmanden især gøre noget for at hjælpe sekretæren med hans pligter.

9 Alle vil således have mulighed for at drage nytte af kredstilsynsmandens besøg. Ja, vær indstillet på at få fuld gavn af det!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del