Bliv bedre til at undervise — ved at tale til elevens hjerte
1 Jesus underviste på en sådan måde at han nåede ind til folks hjerte. Da han forklarede lignelsen om sædemanden, understregede han at kun de der „hører ordet og får fat i meningen“, vil blive bevæget til handling. (Læs Mattæus 13:18, 23, 51, 52.) Vi må altså stile efter at tale til elevens hjerte når vi underviser.
2 Apostelen Peters undervisning nåede ind til hjertet hos de 3000 der bagefter lod sig døbe på pinsedagen i på 33. Han hjalp dem til at ræsonnere over bibelske profetier om Jesu død og opstandelse, så de kunne se hvilken rolle Jehova og Jesus havde spillet i de begivenheder der havde fundet sted. (Apg. 2:1-36) Beretningen siger at det ’stak dem i hjertet’ og at de „med glæde tog imod hans ord“. (Apg. 2:37, 41) Hvordan kan vi undervise folk i dag så vi taler til deres hjerte og indgiver dem en tilsvarende kærlighed til sandheden?
Brug tid på at nå ind til hjertet
3 Når vi leder bibelstudier må vi ikke nøjes med at lære eleverne kendsgerninger om Bibelen og verdensbegivenhederne. De må også føle noget ved det de lærer. Vi må hjælpe dem til at ræsonnere over det. (Apg. 17:2, 3) De må forstå hvordan Jehova og Jesus er, og hvad de har gjort for os. De må se hvordan Jehova har vist kærlighed, tålmodighed og barmhjertighed i alt hvad han har hjort for menneskene. De må forstå og respektere hans magt, og anerkende hans retfærdige krav. De må indse værdien af det store offer Jesus bragte, og erkende visdommen i den kurs han valgte. Derved kan de blive draget ind i et nært, personligt forhold til Jehova og Jesus.
4 De to studiebøger Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud tager sigte på at hjælpe os til at påvirke elevernes hjerte og opbygge deres værdsættelse. Læg mærke til hvordan paragraf 9 og 10 på side 10 i ’Paradisbogen’ hjælper eleven til at ræsonnere over det forhold at en kærlig Gud ikke ville skabe mennesker med et ønske om at leve evigt og så ikke give dem mulighed for at få dette ønske opfyldt. I kapitel 4 er der flere eksempler på at der opbygges værdsættelse. Bemærk især paragraf 5, 12 og 13.
5 I den anden af de to bøger er der mange spørgsmål som taler til elevens hjerte. Du vil finde glimrende eksempler på side 32 og 33. Disse spørgsmål får eleven til at tænke og omhyggeligt ransage sit eget hjerte. De hjælper ham til at overveje hvad han selv føler for Jehova, Jesus og menigheden. Lidt efter lidt bliver han klar over hvad han selv må gøre for at behage Jehova.
Forbered dig godt
6 Når vi leder bibelstudier må vi altså forberede os godt og give os tilstrækkelig tid til at ræsonnere med eleverne over stoffet. Så vil de i hjertet begynde at nære varme følelser for Jehova, Jesus og menigheden. Hvis det lykkes os at tale til elevernes hjerte på denne måde, vil de blive tilskyndet til at handle på samme måde som de 3000 der lod sig døbe på pinsedagen i år 33. (Apg. 2:41-46) De vil blive hjulpet til at modstå Satans påvirkning. — Mattæus 7:24-27.