Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/84 s. 1-4
  • Hjælp de nye til at få del i Rigets fremgang

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælp de nye til at få del i Rigets fremgang
  • Rigets Tjeneste – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Oplær dem i tjenesten
  • Dit personlige ansvar
  • Hjælp også andre
  • Lær andre at bruge Guds ord
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Forældre — oplær jeres børn i forkyndelsen
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Hjælp til nye forkyndere
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Fortsæt med at gøre fremskridt
    Rigets Tjeneste – 1992
Se mere
Rigets Tjeneste – 1984
km 11/84 s. 1-4

Hjælp de nye til at få del i Rigets fremgang

1 Det er en glæde at se så mange nye reagere positivt på den gode nyhed. Deres kundskab og værdsættelse vokser, de begynder at komme til møderne og de ønsker efter kort tids forløb at andre skal vide hvad de selv er kommet til forståelse af — og så bliver de regelmæssige forkyndere af Riget. Det bliver en udfordring og et øget ansvar for os som allerede er erfarne i tjenesten på arbejdsmarken. De nye må styrkes og oplæres til at blive dygtige i tjenesten.

2 I tjenesteåret 1984 blev der i Danmark døbt 391, deraf 147 ved områdestævnet „Rigets fremgang“. Får alle disse nye personlig hjælp til at blive dygtige forkyndere?

Oplær dem i tjenesten

3 Vi bør tage vor opgave med at hjælpe de nye meget alvorligt. Lad os udnytte deres første begejstring og nidkærhed som en hjælp til at gøre dem dygtige på arbejdsmarken. Deres første begejstring og nidkærhed må ikke tage af, og det sker heller ikke hvis vi giver dem den undervisning de skal have.

4 Man skal begynde tidligt med oplæringen i tjenesten på arbejdsmarken. Tilskynd dem der studeres med, til at tale med slægtninge, naboer og bekendte om det de har hørt. Lad dem vide på forhånd at det sandsynligvis kun vil blive et fåtal af dem de taler med der vil reagere positivt på den gode nyhed. (Matt. 7:13, 14) Men hjælp dem samtidig til at forstå hvilken glæde det er for både den usynlige og den synlige del af Guds organisation når bare ét menneske lytter. — Luk. 15:10.

Dit personlige ansvar

5 Har du et bibelstudium for tiden? Er din elev langt nok til at kunne følges med dig ud i tjenesten? Når han så er blevet en habil medarbejder skal han opmuntres til at være med i tjenesten hver uge. Brug nogle få minutter til at forberede jer før I går ud. Gennemgå præsentationen af bladene, eller hjælp din elev til at komme med nogle gode kommentarer når der arbejdes med tilbudet. Til at begynde med vil han måske helst nøjes med at læse et af skriftstederne eller komme med en ganske kort bemærkning i samtalens løb. Men når han bliver rost og får den rette undervisning bliver han efterhånden mere sikker og lærer at gå alene.

6 Selv om han er blevet regelmæssig i tjenesten, har han stadig brug for hjælp. Bliv ved med at vise at du virkelig er interesseret i at han gør fremskridt, hvilket indebærer at han udvikler sig så meget at han kan undervise andre mens han endnu selv er elev. Han skal roses oprigtigt og meget for de fremskridt han gør. Lad ham mærke at det har været en stor glæde for dig at hjælpe ham til at gøre åndelige fremskridt. — 1 Tim. 4:15, 16.

Hjælp også andre

7 Der er muligvis andre i menigheden som ikke er blevet hjulpet tilstrækkeligt til at blive dygtige lærere, selv om de ikke er nye i sandheden. Muligvis fordi de ikke har fået den nødvendige oplæring, er de gået glip af meget af den glæde der følger med at forkynde den gode nyhed. Tænk på at også de skal hjælpes; denne tilskyndelse gælder især de ældste, pionererne og andre erfarne forkyndere.

8 Lad os søge den størst mulige fremgang for Riget ved ikke alene at arbejde for at få flere forkyndere, men også for at gøre dem dygtigere til selv at gøre disciple. Det er sådan Jehova „i hast“ fremmer indsamlingsarbejdet af dem som skal frelses. — Es. 60:22.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del