Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/87 s. 1-2
  • Åndelige mål som bidrager til en stærk tro

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Åndelige mål som bidrager til en stærk tro
  • Rigets Tjeneste – 1987
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Forkyndelse og personligt studium
  • Unge og forældre
  • Sæt dig personlige mål i det nye tjenesteår
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Har du sat dig et personligt mål?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Personlige mål har stor værdi
    Rigets Tjeneste – 1978
  • I unge — hvilke åndelige mål har i sat jer?
    Rigets Tjeneste – 1997
Se mere
Rigets Tjeneste – 1987
km 9/87 s. 1-2

Åndelige mål som bidrager til en stærk tro

1 For at behage Jehova må vi have en stærk tro på ham og på hans rige ved Jesus Kristus. (Hebr. 11:6) Troen giver os et godt forhold til ham og hjælper os til at fastholde håbet om evigt liv. Men det er som apostelen Paulus sagde: „Troen er ikke alles.“ Da vi véd at uden tro er det umuligt at have Guds velbehag og at livet står på spil, er der gode grunde til at bevare en stærk tro under „afslutningen på denne tingenes ordning“. — 2 Thess. 3:2; Matt. 24:3, 36.

2 Hvad kan hjælpe os til at bevare en stærk tro i det nye tjenesteår? Teokratiske mål kan hjælpe os. Fornuftige mål for tjenesten på arbejdsmarken og andre områder i livet kan hjælpe os til at udrette meget godt til gavn for os selv og til ære for vor himmelske Fader.

Forkyndelse og personligt studium

3 Der er naturligvis stor forskel på hvad vi hver især kan udrette i tjenesten. Men selv om vore muligheder er begrænset af forhold vi ikke selv er herre over, må vi huske at en oprigtig bestræbelse behager Jehova. Jesus roste den fattige enke som bidrog med to småmønter og sagde at hun gav „alle de midler hun havde at leve af“. (Luk. 21:1-4) Trods vore begrænsninger kan der dog alligevel være forskellige muligheder for at gøre fremskridt i det nye tjenesteår. Nogle kunne måske bruge mere tid i tjenesten hver måned. Kunne du tilrettelægge det så du kunne være hjælpepioner en eller flere måneder i løbet af tjenesteåret? Eller kunne du arbejde på at blive almindelig pioner? En god planlægning kan hjælpe dig til at nå sådanne mål.

4 Et andet vigtigt mål er at få større udbytte af personligt studium. En hjælp kunne være at læse Bibelen igennem i løbet af et bestemt tidsrum, måske det kommende år. Du kunne sætte tid af til at studere personligt hver uge, og nøje følge denne plan. Vær meget opmærksom på at bruge det du lærer, både i tjenesten og ved samtaler med andre. På den måde bliver du mere engageret og vil føle dig tilskyndet til at gå mere i dybden.

Unge og forældre

5 Et godt mål for unge i det nye skoleår er at aflægge et grundigt vidnesbyrd for lærere og skolekammerater. En ung forkynder siger om ’Skolebrochuren’: „Den har gjort det langt lettere for os at tale med vore lærere og kammerater om det vi tror på.“ Har du prøvet det? Det kan godt være at du må tvinge dig til at være mere frimodig, men vær forvisset om at Jehova vil velsigne dine anstrengelser.

6 I unge bør også have som mål at afvise dårlig påvirkning i forbindelse med omgangskreds, stofmisbrug og umoralitet. Repeter den artikel der var i Rigets Tjeneste for august om at bruge ’Skolebrochuren’, og lad det hjælpe dig til at klare de prøver på din uangribelighed du kommer ud for i skolen.

7 Der kan være forskellige ting i dit liv og din tjeneste som du gerne vil forbedre. At nå de mål som du og din familie har sat, vil kræve ofre. Men når du tænker på at denne tingenes ordning er ved at forsvinde, er det da ikke værd at gøre enhver anstrengelse for at opnå Guds godkendelse? (1 Joh. 2:17) Så mens du tænker på det foregående tjenesteår og nu ser frem til et nyt der begynder, vær da fast besluttet på at bevare din egen og din families tro stærk. Sæt dig gode, åndelige mål og arbejd flittigt på at nå dem.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del