Planlægger du at være hjælpepioner i foråret?
1. Hvorfor er tiden omkring mindehøjtiden noget ganske særligt, og hvordan kan vi vise vores værdsættelse?
1 Hvert år giver tiden omkring mindehøjtiden os nye muligheder for at „prise Jehova i rigt mål“. (Sl. 109:30) Kan du udvide din tjeneste i marts og på den måde vise Jehova at du er taknemmelig for at han har tilvejebragt genløsningen? Så er tiden inde til at planlægge det. — Ordsp. 21:5.
2. Hvordan reagerede du og andre på at man i april sidste år kunne være hjælpepioner med et reduceret timekrav?
2 Hjælpepionertjeneste. Det vakte stor glæde og begejstring da menighederne sidste år fik nyheden om at man i april kunne være hjælpepioner med et reduceret timekrav. En broder skrev: „Jeg går stadig i gymnasiet, så det er ikke muligt for mig at være almindelig pioner. Men i april vil jeg melde mig til at nå 30 timer og så forsøge at nå 50.“ En søster som har fuldtidsarbejde, skrev: „Tredive timer — det er da slet ikke uopnåeligt!“ En tidligere pionersøster, som nu er i firserne, sagde: „Det er lige dét jeg har gået og ventet på! Jehova vidste at pionertjenesten var den bedste tid i mit liv!“ De der ikke kunne være hjælpepionerer, satte sig som mål at øge deres indsats i forkyndelsen.
3. Hvilke gode grunde er der til at overveje at være hjælpepioner i marts, april og maj?
3 Marts er en oplagt måned at melde sig som hjælpepioner i, for her får vi igen mulighed for at vælge om vi vil nå 30 eller 50 timer. Desuden vil vi i den særlige kampagne der begynder lørdag den 17. marts, indbyde andre til at være sammen med os ved mindehøjtiden den 5. april. Mange vil glæde sig så meget over deres større andel i forkyndelsen at de vil fortsætte i april og maj, hvor hjælpepionerer skal nå 50 timer.
4. Hvordan kan vi øge vores andel i forkyndelsen, og med hvilket resultat?
4 Næste gang I har jeres Teokratiske Familieaften, hvorfor så ikke drøfte hvordan alle i familien kan øge deres andel i forkyndelsen i tiden omkring mindehøjtiden? (Ordsp. 15:22) Bed Jehova om at velsigne jeres bestræbelser. (1 Joh. 3:22) Når vi gør mere i forkyndelsen, vil vi ikke alene øge vores lovprisning af Jehova, men også vores egen glæde. — 2 Kor. 9:6.