Tiden omkring mindehøjtiden — fyld den med glæde!
1. Hvordan kan man øge sin glæde i tiden omkring mindehøjtiden?
1 Kunne du tænke dig at fylde marts, april og maj med glæde? Du kan gøre det ved for eksempel at bruge mere tid i tjenesten, måske som hjælpepioner. Men hvorfor vil det forøge din glæde?
2. Hvorfor bliver vi mere glade når vi gør en større indsats i forkyndelsen?
2 Forøg din glæde. Jehova har skabt os på en sådan måde at det giver os glæde og tilfredsstillelse at tilbede ham og opfylde vores åndelige behov. (Matt. 5:3) Han har også skabt os sådan at vi bliver glade når vi giver til andre. (Apg. 20:35) I forkyndelsen har vi mulighed for begge dele — vi kan både tilbede Gud og hjælpe andre. Det er derfor vi bliver gladere når vi gør en større indsats. Desuden vil vi blive dygtigere til at forkynde når vi bruger mere tid i tjenesten. Og det igen vil øge vores selvtillid og mindske vores nervøsitet. Vi vil også have flere muligheder for at få samtaler og oprette bibelstudier. Alt dette er med til at øge glæden ved tjenesten.
3. Hvilke særlige grunde er der til at være hjælpepioner i marts og april?
3 I marts og april vil der være en særlig grund til at være hjælpepioner, for i de to måneder kan vi vælge at nå enten 30 eller 50 timer. Derudover vil vi fra lørdag den 22. marts og frem til mindehøjtiden mandag den 14. april deltage i en spændende kampagne, hvor vi vil invitere til mindehøjtiden. Menighederne vil summe af aktivitet når vi „skulder ved skulder“ forsøger at nå gennem så meget af vores distrikt som muligt i kampagnen. — Zef. 3:9.
4. Hvad må vi gøre hvis vi gerne vil være hjælpepioner?
4 Forbered dig nu. Hvis du ikke allerede har gjort det, så tjek din kalender og se om du kan foretage nogle ændringer så du kan øge din tjeneste i en eller flere måneder. Tal med Jehova om det. (Jak. 1:5) Drøft det også med din familie og andre i menigheden. (Ordsp. 15:22) Måske kan du, til trods for helbredsproblemer eller en travl hverdag, alligevel opleve glæden ved at være hjælpepioner.
5. Hvad vil det føre til hvis vi øger vores tjeneste i forbindelse med mindehøjtiden?
5 Jehova ønsker at hans tjenere skal være glade. (Sl. 32:11) Hvis vi er ekstra optaget af tjenesten i tiden omkring mindehøjtiden, vil det ikke alene forøge vores egen glæde, men også glæde vores himmelske Far. — Ordsp. 23:24; 27:11.