Når man må søge inden man kan forkynde
1. Hvorfor er menighedernes distrikter i flersprogede områder inddelt efter sprog?
1 På pinsedagen i år 33, efter at Jesu disciple havde modtaget den hellige ånd, ’begyndte de at tale på andre tungemål’ for dem der kom langvejsfra. (Apg. 2:4) Det førte til at omkring 3000 blev døbt. Interessant nok lader det til at de fleste af de tilrejsende også havde et fælles sprog, sandsynligvis hebraisk eller græsk. Alligevel valgte Jehova at lade den gode nyhed om Riget blive forkyndt for dem på deres modersmål. En af grundene til det er uden tvivl at mennesker ofte er mere modtagelige for den gode nyhed når de hører den på deres eget sprog. I dag er menighedernes distrikter i flersprogede områder derfor inddelt efter sprog. (Organiseret til at gøre Jehovas vilje, side 107, paragraf 2-3) Fremmedsprogede grupper får ikke deres egen distriktstildeling, men de forkynder for mennesker i modermenighedens distrikt eller andre nærliggende menigheders distrikt der taler gruppens sprog.
2. (a) Hvor og hvornår er det nødvendigt at søge efter besøg der taler et bestemt sprog? (b) Hvordan kan menighederne hjælpe hinanden med at gennemarbejde et flersproget distrikt? (c) Hvad skal vi gøre hvis vi møder en interesseret der taler et andet sprog?
2 Hvis man bor i et område hvor alle taler det samme sprog, kan man blot forkynde fra hus til hus på normal vis. Hvis man derimod bor i en større by hvor der tales flere sprog, er situationen en anden. Det kan være at forkyndere fra fremmedsprogede menigheder forkynder i de samme boligområder. De danske menigheder oplyser muligvis de fremmedsprogede grupper og menigheder om interesserede der taler deres sprog, men den enkelte fremmedsprogede gruppe eller menighed har stadig hovedansvaret for at finde frem til mennesker som de kan forkynde for. (Se rammen „Hjælp hinanden“). Derfor kan det være nødvendigt at søge eller spørge efter de besøg der taler et bestemt sprog. Men hvordan griber man det bedst an?
3. Hvad er afgørende for hvor en menighed eller gruppe søger efter besøg, og hvor meget tid der bruges på det?
3 Hvordan arbejdet organiseres. Hvor meget tid man skal bruge på at søge efter fremmedsprogede besøg, afhænger af de lokale omstændigheder, som for eksempel hvor mange i området der taler det pågældende sprog, og hvor mange forkyndere der er. Det forventes ikke at forkynderne i menigheden gennemsøger hvert eneste kvarter lige grundigt. Forkynderne i menigheden kan vælge at koncentrere sig om tæt befolkede områder inden for distriktsgrænserne og om områder der ligger inden for en rimelig afstand. Det er imidlertid vigtigt at arbejdet er velorganiseret, så muligheden for at påkalde Jehovas navn bliver givet til så mange som muligt. — Rom. 10:13, 14.
4. (a) Hvordan skal arbejdet organiseres? (b) Hvilke fremgangsmåder kan man for eksempel benytte?
4 For at undgå dobbeltarbejde i de områder hvor det er nødvendigt at søge efter fremmedsprogede besøg, skal de ældste, og især tjenestetilsynsmanden, organisere og føre tilsyn med arbejdet, idet de nøje følger vejledningen fra afdelingskontoret. (1 Kor. 9:26) I fremmedsprogede grupper kan en kvalificeret broder (helst en ældste eller menighedstjener) som er udvalgt af ældsterådet i modermenigheden, føre an i arbejdet. Mange forkyndere har sat søgningen i system og bruger for eksempel telefonbogen eller internettet til at finde frem til navne der er almindeligt forekommende på det pågældende sprog. Derefter ringer de enten til besøgene eller tager ud til dem for at fastslå om de taler sproget. — Se rammen „Hvordan man finder frem til dem der taler et bestemt sprog“.
5. (a) Hvilke forslag gives der til forkyndere som søger efter fremmedsprogede besøg? (b) Hvordan kan man præsentere sig?
5 Det er vigtigt at man har et klart mål for øje hver gang man søger efter fremmedsprogede i distriktet. Eftersom denne aktivitet er en del af vores tjeneste, bør man klæde sig som man ville gøre i forkyndelsen. Mange har erfaret at det skærper deres sprogfærdigheder og hjælper dem til at holde gejsten oppe hvis de øver præsentationer og taler sproget sammen mens de udfører dette arbejde. Man kan rapportere den tid man bruger på at søge, men ikke den tid man bruger på at udarbejde lister. Det er vigtigt at søge efter fremmedsprogede besøg, men det er også vigtigt at være ligevægtig og deltage i alle tjenestegrene. — Se rammen „Hvad man kan sige når man søger efter nogle der taler et bestemt sprog“.
6. Hvilke særlige udfordringer er forbundet med at søge efter døve?
6 Når man søger efter døve. Der er nogle helt særlige udfordringer forbundet med at søge efter døve, og det kræver derfor vedholdenhed og en særlig indsats. En der er døv, kan ikke identificeres ud fra sit navn, sit udseende eller sin klædedragt. Desuden kan det være at hans familiemedlemmer og venner er beskyttende, og at de derfor er tilbageholdende med at udlevere oplysninger til forkyndere. De følgende forslag til hvordan man søger efter døve, kan også være en hjælp når man søger efter dem der taler et fremmed sprog.
7. (a) Hvordan kan man søge efter døve i boligområder? (b) Hvordan kan man berolige en mistænksom beboer?
7 Tegnsprogsmenigheder og -grupper har gode erfaringer med at søge efter døve i boligområder. Måske har en beboer lagt mærke til at en nabo, kollega eller skolekammerat bruger tegnsprog. Han kan have set en mærkat der gør opmærksom på at der er døve børn i området. Eller det kan være at han har en slægtning som er døv. Man skal huske at vores besøg kan gøre folk mistænksomme. Imidlertid kan man gøre meget for at berolige dem ved at være oprigtig og venlig, og hvis man kort, ærligt og på en værdig måde forklarer hvad der er formålet med vores besøg. Nogle forkyndere har haft gode resultater med at vise den besøgte Bibelen og andre dvd’er på tegnsprog når de har spurgt efter døve. Derefter siger de ganske enkelt at de ønsker at fortælle om det håb Bibelen giver. Hvis den besøgte er tilbageholdende med at udlevere oplysninger, kan det være at han vil give et visitkort eller en indbydelse til menighedens møder videre til sin døve slægtning eller ven.
8. Hvordan kan man forkynde på steder hvor der kommer mange døve?
8 Man kan også søge efter døve i områder hvor man ved at de mødes for at slappe af og hygge sig sammen eller for at benytte sig af de aktiviteter de bliver tilbudt. Som forkynder bør man klæde sig efter omstændighederne. Det er måske bedst at man diskret taler med en eller to af de tilstedeværende, frem for at man holder et foredrag for hele gruppen. Hvis man får en god samtale, kan man måske udveksle kontaktoplysninger.
9. Hvilke andre steder kan man søge efter døve?
9 Endnu en mulighed er at udarbejde distriktskort over lokale virksomheder og så besøge dem på et passende tidspunkt. Ét kort kunne for eksempel være over alle tankstationer. Et andet kunne være over renserier, vaskerier, restauranter, hoteller eller andre virksomheder. Hvis der på hvert kort udelukkende er den samme type virksomhed, kan man bruge den samme fremgangsmåde hver gang og derved få erfaring og blive fortrolig med opgaven. Eftersom hotelpersonale ofte er villige til at hjælpe gæster som er døve, kan man for eksempel kort forklare receptionisten om vores arbejde og tilbyde en pakke bestående af en dvd og en indbydelse til menighedens møder, som hotellet kan give gæster som er døve. Nogle steder kan man simpelt hen spørge om nogle af de ansatte eller de faste kunder bruger tegnsprog. Hvis der i distriktet er en skole for døve, kan man tilbyde nogle af vores publikationer på dvd til skolens bibliotek.
10. Hvorfor er det at søge efter fremmedsprogede besøg en vigtig del af forkyndelsesarbejdet?
10 Et vigtigt arbejde. Det kan kræve tid og kræfter at søge efter nogle der taler et bestemt sprog. Ikke desto mindre er denne form for opsøgende arbejde i flere og flere områder blevet en vigtig del af forkyndelsesarbejdet. Jehova har givet os til opgave at forkynde, og han er ikke partisk. (Apg. 10:34) Han „vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:3, 4) Lad os derfor samarbejde med Jehova og med hinanden om at finde frem til dem der har „et smukt og godt hjerte“, uanset hvilket sprog de taler. — Luk. 8:15.
[Ramme på side 5]
Hjælp hinanden
Formularen Besøg venligst (S-43) bruges når man møder en interesseret der ikke bor i menighedens distrikt, eller en interesseret som taler et fremmed sprog. Tidligere har vi skullet udfylde formularen hver gang vi mødte en fremmedsproget, uanset om han viste interesse eller ej, men nu skal den kun udfyldes når en der taler et fremmed sprog, viser interesse og gerne vil besøges igen. Når man møder en der er døv, skal man også kun udfylde formularen hvis vedkommende er interesseret og gerne vil besøges igen.
Hvad skal man gøre med formularen efter at man har udfyldt den? Den skal gives til menighedens sekretær. Hvis han ved hvilken menighed der skal have formularen, kan han simpelt hen sende den direkte til de ældste i den pågældende menighed, så de kan sørge for at der bliver fulgt op på interessen. Hvis sekretæren ikke ved hvilken menighed formularen skal sendes til, vil han sende den til afdelingskontoret.
Hvis den interesserede som taler et fremmed sprog, bor i ens distrikt, er det i orden at man fortsat besøger ham for at følge op på interessen indtil han bliver kontaktet af en forkynder fra den aktuelle fremmedsprogede menighed. — Se km 5/11, side 3, og km 10/11, side 8.
[Ramme på side 6]
Hvordan man finder frem til dem der taler et bestemt sprog
• Man kan spørge andre — som for eksempel bibelstudieelever, familiemedlemmer eller kolleger.
• Man kan gøre brug af en telefonbog for at finde navne der er almindeligt forekommende på det pågældende sprog. Måske er en vejviser eller andet der sorterer navne efter adresse, tilgængelig på internettet eller hos telefonselskabet.
• Man kan diskret forhøre sig på offentlige steder, såsom biblioteker, uddannelsessteder, kommunekontorer eller lignende.
• Man kan holde øje med om der er annoncer i avisen angående offentlige aktiviteter som er arrangeret af fremmedsprogede foreninger.
• Man kan besøge lokale butikker og virksomheder som har fremmedsprogede kunder.
• Man kan søge om tilladelse til at opsætte en stand ved en virksomhed, et uddannelsessted eller et trafikknudepunkt hvor man ved at der ofte færdes mange som taler sproget.
[Ramme på side 7]
Hvad man kan sige når man søger efter nogle der taler et bestemt sprog
En venlig, oprigtig og åben optræden kan berolige mistænksomme mennesker. Det er ofte en god idé at man fremviser litteratur på det pågældende sprog.
Efter at have præsenteret sig kunne man sige: „Vi leder efter dem der taler ______, så vi kan fortælle dem om det håb Bibelen giver. Kender du nogen der taler ______?“
Hvis man søger efter døve, kunne man sige: „Hej! Må jeg vise dig noget? [Afspil en paragraf af Vil du vide hvad sandheden er? — På dvd ved hjælp af en transportabel dvd-afspiller]. Kender du nogen døve eller hørehæmmede der bruger tegnsprog?“ Hvis den besøgte ikke kan komme i tanker om nogen, kan det være en god idé at give eksempler på steder hvor han kunne have lagt mærke til en døv, som for eksempel på arbejdspladsen, i skolen eller i nabolaget.